Malles hverdag

User blog

Vi blev for nyligt forældre til vores første, hvorved Malle har fået titlen som storebror.

Umiddelbart virker det til, at Malle har det okay med, at der er en lille larmende skabning i huset, han er i hvert fald ofte over og tjekke, at babyen har det godt.

Det er dog ikke det eneste Malle gør. Han har nemlig fundet ud af, at babypuder og vores andre nødvendige redskaber er mindst lige så spændende. Jeg tror i bund og grund at han ser det som nyt legetøj.

Efter flere gange at være kommet hjem til bleer (rene vel at mærke), babypudder og servietter ligge rundt på gulvet, kom vi op på en smart løsning. Vi stod i forvejen og trængte til et puslebord, da vi pt. bruger vores bord, hvilket ikke er ideelt.

I vores søgen efter pusleborde, fandt vi ud af, at man faktisk kan få pusleborde til væggen. Det smarte med dette bord, er at vi kan klappe det ned når det skal bruges og lukke det sammen når det ikke er i brug, hvorved det ikke fylder særlig meget. Endnu bedre, så kan vi opbevare en lille mængde af bleer, babypudder og alt, hvad vi ellers kan have brug for i selve puslebordet.

Malle har med andre ord, ikke længere mulighed for at lege rundt når han er alene hjemme. Det er ikke noget han ellers har gjort specielt i, så vi håber at det fra nu af vil stoppe.

Har du oplevet, at din hund opfører sig usædvanligt efter familien er blevet større? Jeg tænker det har noget med den nye situation at gøre. Han bliver nemlig stadig luftet ofte, ligesom vi går gode lange ture, hvor han kan løbe frit på marken og nyde livet.

Del denne side med andre!

Vil du have mere? Bliv medlem af Dogsuniverse fællesskabet og deltag i debatter, mød andre hundeentuiaster og gør brug af markedspladsen og linkguiden

Registrer dig gratis Hvorfor registrere dig?

Skriv et svar

What do you think? Write a comment on this page.