Xoloitzcuintle

Egenskaber:

Grupper:

Oprindelsesland:

Oprindelse:

Vurder denne hunderace:
Xoloitzcuintle Gennemsnit: 3/5 (10 stemmer)

Xoloitzcuintle kaldes også for Mexicansk Hårløs, eftersom det er en hårløs hund. Det er samtidig en miniaturehund. Den er kendt for at være en meget energisk hvalp, som først rigtig modnes efter to år. Til gengæld er den voksne en rolig hund.

Adfærd og væremåde
En voksen Xolo er en rolig hund, hvorimod hvalpene er kendt for at være meget energiske, larmende og har en tendens til at tygge i alt, indtil de er over to år. Derefter vil de blive mere rolige. Den har en høj intelligens, nysgerrighed og godt udviklede jagt og sociale instinkter. De er kendt for at være gode til at stikke af og kan klatre og springe over høje hegn. De besidder vagthundsinstinkter og vil ikke bakke ud af en kamp. Hvis de opdrages ordentlig, vil den voksne hund være en rolig, ordentlig og kærlig følgesvend.

Hvis man overvejer at investere i en sådan race, skal man bruge meget tid på at give den ordentlig træning både for hundens egen skyld samt for ejerens. Det er en race, som har brug for en del motion, så den trives bedst i rummelige omgivelser. Hvis den ikke får det, bliver den skør. Det er desuden en race, som har brug for social interaktion med andre hunde.

Hunderacens historie
Xoloen stammer fra Mexico. Arkæologer kan sige, at den har eksisteret i mere end 3000 år. Man regner med, at forløberen for Xoloen var en hårløs mutation af indfødte amerikanske hunde. De indfødte i Central- og Sydamerika havde hunden hjemme og brugte den også som selskab på jagt. I dag er det en populær selskabshund samt Mexicos nationalhund. Man kan se, at de har været betragtet som værdifulde i de tidlige kulturer, eftersom de har været afbilledet på kunst og genstande bl.a. fra aztekerne.

Disse opfattede dem endda som hellige, fordi de troede, at hundene skulle hjælpe sine ejere sikkert videre til underverdenen. Man mente desuden, at de havde healende evner, hvilket nogle mennesker i Mexico stadig den dag i dag tror på. Aztekerne brugte også hunden som kød, og spanier kan fra det 16. århundrede fortælle, at de har fået serveret hund. Det var dog muligvis kun til særlige banketter, at de blev spist, eftersom man hovedsageligt har fundet knogler fra hjorte, som var blevet jaget.

Da Columbus ankom i 1492 har han også lavet notater om den hårløse hund. Hunden blev sidenhen transporteret til Europa og er også kendt i USA.

Udseende, pelspleje og helbred
Xoloen varierer i størrelse fra 4-20 kg. Den har en tynd krop med mandelformede øjne og store flagermuslignende ører. Den har også en lang hals, og så er den mest genkendelig på, at den er hårløs. De fleste kuld i dag indeholder både hårløse og behårede hvalpe. De som har hår, har en kort, flad og tæt pels, hvorimod den hårløse slet ingen hår har på kroppen, men kan dog have lidt på toppen af hovedet, på tæerne eller halespidsen.

De fleste hårløse er sorte eller blågrå. De kan mangle nogle tænder, hvorimod dem der fødes med hår har alle deres. Det er en race, som fremstår stærk, adræt og elegant. Kropsbygningen er rektangulær.

Det er en race, som har et forholdsvis godt helbred, hvis man ser bort fra den mutation, som gør, at de intet hår har. Den egner sig ikke til at leve udendørs eller i koldere klima. De har brug for at blive badet og pleje deres bare hud. Det er vigtigt, at man ikke bader dem for meget, eller smører dem for meget ind, eftersom det vil ødelægge deres naturlige beskyttelse og stoppe dens porrer.

Hvad du bør vide om hunderacen:

  • Energiske hvalpe. Modnes først efter to år
  • Udbryderkonge. Kan kravle og hoppe over hegn
  • Gode sociale egenskaber
  • Kræver en del træning
  • Kræver meget motion på fysisk og psykisk

Har du en Xoloitzcuintle? Så opret din hund i vores galleri og deltag i afstemningen om månedens hund

Tilføj ny hund


Hvad tænker du? - skriv en kommentar!

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer -  Opret bruger eller Log ind

Tilføj kommentar


Til salg

  • 10.000 kr

    ,mexcikansk hårløs hund Xoloitzcuintle, hvalpe, størrelse Mellem ca 44-47 cm da forældre har disse størrelser.FØDT D. 09/4-16,salgsklar pr 4/6-16 har både med hår og uden hår. dejlig sunde og livlige ...

  • 11.200 kr

    Vi ønsker at du (Xolo korte) Xoloitzcuintle – den ældste race i verden – forestille sig. Racen stammer fra Mexico, xolos allerede lever blandt aztekerne gange, og spillede en vigtig . Vi ...

Se alle annoncer

Fællesskab

Til salg

Relaterede artikler

Medlemmer med racen

Relaterede grupper