Motion dagligt:
Pelspleje:
Fældning:
Størrelse:
Træning:
Vagtsomhed:
Weimaraner
Vurder denne hunderace:
Weimaraner Gennemsnit: 5/5 (2 stemmer)

Hunderacen Weimaraner blev oprindeligt avlet til jagt i begyndelsen af 1900-tallet. De første Weimaranere blev brugt af kongelige til jagt af storvildt som f.eks. vildsvin, bjørne, hjorte og ræve. Da storvildtsjagt blev mindre populært blev Weimaranere brugt til at jage f.eks. fjerkræ og hare. En Weimaraner er en dygtig jæger, loyal og kærlig overfor sin familie. Navnet stammer fra Hertugen af Weimar, Karl August, der var enormt glad for jagt.

Weimaranerens historie
Man mener, at den Weimaraner, som vi kender i dag, blev udviklet i løbet af 1800-tallets Tyskland – men hunde med lignende fysik og udseende er kendt helt tilbage til 1200-tallets franske hof hos Louis IX. Det antages, at pointer-racer som f.eks. Vizsla og mastiffer var forfædre til Weimaraneren. Hensigten med de første Weimaranere var at skabe en god jagthund med et nobelt udseende, som de adelige og kongelige kunne benytte. Da ejerskab i starten var begrænset, var hunderacen højt værdsat og levede hos ejerfamilien. Dette var usædvanligt, da jagthunde i denne tidsperiode oftest levede i en hundeflok i en kennel. Dette kan måske være baggrunden for, at Weimaranere i dag er meget socialt anlagte og ikke er glade for at være væk fra deres ejer.

Kraftfuld fysik
Weimaranerens udseende er elegant, nobel og atletisk. Halen holdes kort og i nogle lande, hvor det er tilladt klippes halen ved fødslen til ca. en tredjedel af halens naturlige længde. Weimaranerens glatte grå pels og specielle øjne giver hunderacen en næsten royal fremtoning. Hunderacens øjne kan være grønne, grå eller blå-grå. En Weimaraner har en højde til skuldrene på ca. 63 til 68 cm. (ca. 58 til 63 cm. for tæver). Hanhunden vejer omkring 30 til 40 kg. og tæven ca. 25 til 32 kg.

Sjælden pelsfarve
Pelsfarven kan være næsten kul-blå til mussegrå eller næsten sølv-grå. Den sølvgrå farve er sjælden i hunde, og er et resultat af bevidst avling af et recessivt gen. Pelsfarven har også givet Weimaraneren tilnavnet ”det grå spøgelse”. Pelsen har et meget lille behov for pleje, da den er kort og glat. Der findes en langhåert version af Weimaraneren, der er godkende i mange lande.

Temperament
Weimaranere er hurtige og kraftfulde hunde, der er gode familiehunde, hvis de får tilstrækkelig træning og motion. Weimaranere er ikke lige så imødekommende og venlige overfor fremmede som f.eks. andre jagthunde som Labrador eller Golden Retriever. En Weimaraner beskytter sin familie og kan være territorial. Hunderacen skal socialieres tidligt, så man undgår problemer med aggressivitet overfor fremmede. Weimaranere er intelligente, følsomme og gode til at løse problemer. Weimaraneren har et veludviklet jagtinstinkt, men kan godt leve sammen med f.eks. en kat, hvis den introduceres til den helt fra starten som hvalp, ellers vil en Weimaraner som regel jage og dræbe ethvert uforvarende lille dyr, der krydser dens vej.

Stort motionsbehov
Med sin baggrund som jagthund er Weimaraneren avlet med henblik på at være aktiv, den har derfor ligesom de fleste andre arbejdshunde et stort behov for aktivering og motion. Weimaranere er gode med børn men måske for energiske for helt små børn, som kan blive uforvarende væltet af den begejstrede hund.

Berømte Weimaranere
- I filmen ”Maid in Manhattan” fra 2002, hvor Jennifer Lopez har hovedrollen, ejer Ralph Fiennes’ karakter en Weimaraner, der er med i en række af filmens scener.
- Den tidligere præsident i USA Dwight D. Eisenhower ejede en Weimaraner ved navn Heidi.
- En Weimaraner havde en mindre rolle i filmen ”Daylight” fra 2996 med Sylvester Stallone.
- Brad Pitt ejer en Weimaraner ved navn Purdy. Han ses her på et billede sammen med sin hund http://www.weimaraners.be/userfiles/file/bradpitt.jpg

- Grace Kelly (senere prinsesse af Monaco) ejede en Weimaraner. Her ses hun med sin http://www.weimaraners.be/userfiles/file/gracekelly.jpg

Hvis du overvejer at anskaffe dig en Weimaraner bør du overveje følgende:

Det gode:

- Weimaraneren er en muskuløs og atletisk hund med en glat, kort pels, der er avlet til at jage hele dagen, og derfor har et stort behov for motion og atletisk aktivitet.
- Hunderacen har et specielt udseende med en grå-sølv pels og meget lyse øjne.
- I de rigtige hænder er hunderacen en loyal hunderace med en nærmest aristokratisk tilstedeværelse og karakter.
- Hunderacen er mistænksom overfor fremmede, så kan være en god alarmhund og også en god vagthund, da en Weimaraners fysiske fremtoning kan virke kraftfuld og skræmmende på eventuelle tyve.

Det der kan være skidt, alt efter hvad du ønsker:

- Meget stort behov for motion.

- En Weimaraner kan hurtigt blive begejstret og hoppe op, især når de er yngre og ikke får nok motion.
- Hunderacen har en tendens til at blive destruktiv og/eller gø meget, hvis man lader den alene eller den ikke får nok motion. En Weimaraner er ikke glad for at gå hjemme hele dagen uden selskab.
- En Weimaraner er mistænksom og måske aggressiv overfor fremmede, hvis den ikke bliver socialiseret nok.
- Udpræget jagtinstinkt overfor andre dyr.
- Kan være stædig.
- Hunderacen fælder en del til trods for sin korte pels.

Har du en Weimaraner? Så opret din hund i vores galleri og deltag i afstemningen om månedens hund

Tilføj ny hund


Hvad tænker du? - skriv en kommentar!

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer -  Opret bruger eller Log ind

Tilføj kommentar


Til salg

  • 9.000 kr

    Hvalpe sælges efter præmierede forældre med stamtavle. Der er 3 hanner tilbage. Hvalpene sælges kun til jægere, der kan forevise gyldigt jagttegn. Weimaraneren er en stående jagthund, der kræver aktivering 1½-2 ...

  • 7.500 kr

    Så er der et kuld Langhårede Weimaranere til salg.Hvalpene født d 6 april og er salgsklar 1 juni. Der er 3 drenge og 1 tæve tilbage. De er opvokset blandt familie med ...

Se alle annoncer

Fællesskab

Til salg

Relaterede artikler

Medlemmer med racen

Relaterede grupper