Motion dagligt:
Pelspleje:
Fældning:
Størrelse:
Træning:
Vagtsomhed:
Shetland Sheepdog
Vurder denne hunderace:
Shetland Sheepdog Gennemsnit: 4.5/5 (4 stemmer)

Shetland Sheepdog (også kaldet Sheltie) er en lille til mellemstor hyrdehund, som kan ligne en Collie lidt i udseende. En Shetland Sheepdog er fuld af energi, gå-på-mod og altid klar til at arbejde for sin ejer. Hunderacen stammer fra de skotske Shetlandsøerne, hvor Shetland Sheepdog bruges som fårehyrde og til at beskytte flokken.

Adfærd og væremåde
Med sin baggrund som arbejds- og hyrdehund har en Shetland Sheepdog et højt energiniveau og er lærenem. Hunderacen har det bedst med masser af udendørs motion og egner sig ikke til at bo i en lejlighed. Shetland Sheepdog er blandt de mest intelligente hunderacer i verden, og har derfor også brug for en hel del mental stimulering. En Shetland Sheepdog elsker at træne og vil gerne behage sin ejer. Hunderacen kan være reserveret overfor fremmede, men er altid venlig og taktfuld.

Hunderacen giver hals en del, og vil alarmere sin ejer om opfattede trusler og lyde. Shetland Sheepdog har et stærkt hyrdeinstinkt og elsker at løbe efter ting, dyr og mennesker. Hvis en Shetland Sheepdog ikke får nok motion og mental stimulering, så vil den få afløb igennem uhensigtsmæssig adfærd. Hunderacen egner sig fantastisk til Agility.

Hunderacens historie
Man antager, at Shetland Sheepdog er en efterkommer af den skotske Collie og King Charles Spaniel. Hunderacen blev avlet til at passe på fårene på Shetlandsøerne, som er kendt for sit hårde klima med stormfulde strande og rå natur.

Netop denne natur har skabt andre hårdføre og mindre dyr som f.eks. Shetlandspony. I dag er Shetland Sheepdog en populær hunderace som familie- og gårdhund.

Udseende, pelspleje og helbred
En Shetland Sheepdog ligner lidt en Collie men er ofte mindre. Hunderacen er lille, atletisk og hårdfør. Øjnene er mørke og mandelformede, men det er ikke sjældent at se en Shetland Sheepdog med forskellig øjenfarve som f.eks. et brunt og blåt øje (som vi også kender det fra Siberian Husky).

En Shetland Sheepdog bærer sin hale lavt eller højt hvis hunden er vagtsom men aldrig over ryggen. Shetland Sheepdog findes i farvene zobel (også i rødlige nuancer), tricolor, sort/hvid og blue merle. Pelsen er lang og fin.

Hunderacen fælder meget to gange om året, og også en del året rundt. En Shetland sheepdog vejer 5-12 kg. og er 33-40 cm høj. De gennemsnitlige levealder er omkring 12 år.

Hvad du bør vide om Shetland Sheepdog:

  • Lille og nem størrelse med en flot pels, der kan fås i mange farver
  • Stort behov for motion og aktivering
  • Egner sig ikke til at bo i en lejlighed
  • Er meget energisk, livlig og intelligent
  • Er en fremragende familiehund
  • Fælder meget
  • Nem at træne
  • Kan have en tendens til at gø

Har du en Shetland Sheepdog? Så opret din hund i vores galleri og deltag i afstemningen om månedens hund

Tilføj ny hund


Hvad tænker du? - skriv en kommentar!

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer -  Opret bruger eller Log ind

Tilføj kommentar


Til salg

  • 9.000 kr

    Vi er en mindre kennel, som bestræber os på at lave sunde, raske og sociale familiehunde. Vores hunde er i huset, som en del af familien.Vi venter hvalpe. Se mere på ...

  • 8.000 kr

    Min lille dejlige Balo, der er født d.21/5.13,søger hermed sin nye familie. Han er tricolour og har 4 søskende, der har fundet deres nye hjem. Han er en rigtig “vandhund” ...

Se alle annoncer

Fællesskab

Til salg

Relaterede artikler

Medlemmer med racen

Relaterede grupper