Motion dagligt:
Pelspleje:
Fældning:
Størrelse:
Træning:
Vagtsomhed:
Vurder denne hunderace:
Sankt Bernhardshund Gennemsnit: 4.8/5 (26 stemmer)

En Sankt Bernhardshund findes i to udgaver – en langhåret og en korthåret. Begge er store hunde, og har en majestætisk fremtræden. Sankt Bernhardshunden har desuden en harmonisk, kraftig, stram og muskuløs krop. Den er særlig kendt for at have udført redningsmissioner i de schweiziske alper.

Adfærd og væremåde
Eftersom der er tale om en meget stor hunderace, er det vigtigt, at hunden bliver socialiseret med mennesker og andre hunde for at forebygge frygt, aggression eller overbeskyttende adfærd overfor sit territorium. En Sankt Bernhardshund er en meget stor hund, som let kan komme til uforvarende at vælte små børn under leg.

Overordnet set er der tale om en meget loyal og kærlig hunderace, som kan være meget venlig og afslappet, hvis den bliver socialiseret fra hvalp. Den store størrelse bevirker også, at det er vigtigt, at man får trænet hunden fra hvalp, eftersom en voksen uregerlig Sankt Bernhard kan volde problemer selv for stærke voksne.

På trods af at hunderacen også er blevet brugt som vagthund, er den ikke aggressiv på samme måde, som mange andre hunderacer, som er avlet til dette formål, kan være. En Sankt Bernhardshund vil beskytte sin ejer overfor en trussel, og alene hundens størrelse gør, at den kan virke forebyggende over for mulige ubudne gæster.

Hunderacens historie
Sankt Bernhardshunden deler historie med de Schweiziske Bjerghunde eller Schweiziske Hyrdehunde, hvor de blev brugt til alt fra at hyrde til vagt- og redningshunde. Man regner med, at hunderacen strammer fra den gamle romerske Molosser, som blev bragt ind i alperne af romerne, og den anerkendes i dag internationalt, som nedstammet herfra.

De tidligste optegnelser om hunden, finder man fra munke i et hospice ved det store Sankt Bernard Pas i 1707, hvor malerier og tegninger af hunden eksisterer, som er endnu ældre. Det er også herfra, at navnet stammer.

Den mest kendte Sankt Bernardshund hed Barry og reddede mennesker og anslås at have reddet mellem 40 og 100 menneskeliv. Den har endda fået sit eget monument, og kroppen er blevet udstoppet og kan ses på det Naturhistoriske Museum i Berne. Den tidligere Sankt Bernard så meget anderledes ud, end den vi kender i dag, fordi der gennem årene er sket en del avl, som har krydset med andre.
Den er bl.a. blevet krydset med Newfoundlændere, hvilket dog betød, at de mistede noget af deres normale arbejde som redningshunde, fordi den lange pels, som de fik med i krydsningen blev våd, frossen og tyngede dem ned i sneen.

Den Schweiziske Sankt Bernhard Klub blev grundlagt i Basel i 1884, og den har siden 1888 været schweizisk nationalhund. Racen er flere gange blevet kaldt Helgenhunde, Noble gangere og Alpemastiffer.

Udseende, pelspleje og helbred
Sankt Bernhard er en meget stor hund. Vægten ligger normalt mellem 64-120 kg, og højden er mellem 70 og 90 cm. Tæven er dog lidt mindre med en skulderhøjde 65-85 cm. Man skelner mellem en korthåret, hvor dækpelsen er tæt og glat, tilliggende og grov. Den har meget underuld. Hvis der er tale om en langhåret, har den en middellang dækpels med rigeligt underuld.

Ansigtet på en langhåret vil desuden have kort pels i ansigt og ører. På begge typer vil pelsen oftest være en rødlig farve med hvide, og nogle gange mahogni, aftegninger. Der vil normalt være sorte skygger rundt om ansigtet og ørerne. Hunderacens hale er tæt og behåret.
En Sankt Bernardshund har et stort massivt hoved med et meget udtryksfuldt ansigt.

Pandehuden over øjnene danner lette folder, som går ind mod pandefuren. Hvis hunden er opmærksom, vil disse furer være moderat synlige til forskel fra, at de normalt næsten ikke er synlige. Hunden har en sort næse og sort pigmenterede læber, som er meget udviklede og ikke for hængende. Ørerne er middelstore og sat højt og bredt. Ørelapperne er smidige og trekantede med en afrundet spids. Dens øjne er normalt brune, men kan være isblå.

Generelt fremstår Sankt Bernharden harmonisk, statslig og muskuløs. Fordi der er tale om en hastigt voksende hunderace med en stor størrelse, så kan hunden godt risikere nedbrydning af knogler, hvis den ikke får den rette mad og motion. Der er desuden mange, som får hofte eller albue dysplasi. Hunderacen har desuden også vist sig at være modtagelig for epilepsi og anfald. Man siger, at racen som regel lever mellem 8-10 år.

Hvad du bør vide om hunderacen:

  • Det er en meget stor hunderace
  • En Sankt Bernhardshund kræver socialisering og træning fra hvalp
  • Den er loyal og kærlig
  • Den er kendt for at være blevet brugt som redningshund bl.a. i de schweiziske alper
  • Dens knogler kan få problemer, hvis den ikke får rigtig kost og motion.

Har du en Sankt Bernhardshund? Så opret din hund i vores galleri og deltag i afstemningen om månedens hund

Tilføj ny hund


Hvad tænker du? - skriv en kommentar!

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer -  Opret bruger eller Log ind

Tilføj kommentar


Til salg

  • 5.000 kr

    sanktbernard hvalpe, der er 10 procent collie i dem, søger nyt hjem.

  • 9.000 kr

    Efter Avlsgodkendte &HD/AD frie Forældre, Meget Venlig,født 06.04.2014chipm, vaccineret, dyrlægeattest er rejseklar til GODT og BLIVENDE HJEM, Langhåret og med DKK stambog, ring og hør mere tlf: 55981266/22635578

Se alle annoncer

Fællesskab

Til salg

Medlemmer med racen

Relaterede grupper