Motion dagligt:
Pelspleje:
Fældning:
Størrelse:
Træning:
Vagtsomhed:
Saluki

Egenskaber: , , , , , , ,

Grupper:

Oprindelsesland:

Oprindelse:


Salukien anses for at være en af verdens ældste hunde. Man har spor fra den tilbage til det gamle Egypten og andre steder i Mellemøsten. Den kom først til Vesten i det 12. århundrede, hvor korsfarere tog den med hjem. Det er en jagthund, som jager ved hjælp af synet. Den er meget hurtig og er samtidig utrolig yndefuld.

Adfærd og væremåde
Salukien er normalt blevet brugt til jagt på fx gazelle, harer, ræve og sjakaler. Den besidder stadig egenskaber i dag, som er de samme, som da den blev brugt til jagt. Det bevirker, at den godt kan være reserveret over for fremmede og er selvstændig. Den er dog samtidig en venlig og kærlig race.

Hunden kan være vanskelig at træne, og det er vigtigt, at man i træningen både er venlig og tålmodig, fordi den også er følsom og intelligent. Den bryder sig normalt ikke om hård leg samt typiske hundelege som fx at kaste med pind. Racen kommer let til at kede sig, af hvilken grund de ikke skal efterlades hjemme uden opsyn i lange perioder. Det er vigtigt med en tidlig socialisering for at modvirke, at hunden senere i livet bliver sky.

Dens medfødte jagtinstinkt gør, at den gerne vil jage ting, som bevæger sig.
Man anser Greyhounds for at være de hurtigste hunde på op til 800 m, men bl.a. Salukien anses for at være hurtigere over længere distancer. Det har bevirket, at den i 1996 kom i Guiness Rekordbog med en fart på 68,8 km/t.

Hunderacens historie
Salukien anses for at være en af de ældste hunderacer. Der er mange teorier om, hvor navnet stammer fra. Forskere mener, at alle hunde stammer fra det østlige Kina, men man ved ikke, hvor Salukien stammer fra. Langs Silkevejen har man kendt til eksistensen af racen, og der er vidner om dens evner som jæger og sin skønhed som selskab.

Dens udseende kan desuden findes i mange forskellige kulturer fx i det centrale Iran, hvor man kan se Saluki-lignende hunde og falke, som sammen med jægere jager bytte. De seneste udgravninger med disse vidner er fra omkring 7000-6000 f.Kr. Disse er også fundet i egyptiske grave fra 2100 f.Kr. Man regner med, at nomader har spredt racen over Mellemøsten fra Persien til Egypten og så langt som til Afghanistan og Inden samt Sudan.

Man anså racen som Egyptens royale hund bl.a. fordi, den er fundet i egyptiske grave og i visse tilfælde også har været mumificerede. Det var særligt i det 18. egyptiske dynasti, at Salukien fandt deres plads og afløste en anden gammel race Tesem. Man regner desuden med, at det også er denne race, som bliver nævnt i Biblen.

Den er også blevet fundet i billeder fra Middelalderen, som viser Kristus fødsel. I Kina kan man se eksempler på hunden i malerier fra det femte Ming Dynasti, som fandtes fra 1368-1644. I Iran har man fundet keramik med billeder af hunden fra 1516. Racen blev introduceret for første gang i Vesten i det 12. århundrede, da soldater fra korstogene tog dem med hjem til Europa. De blev dog først indført i England omkring 1840.

I dag er det stadig en velanset race over hele Mellemøsten og er blevet brugt som jagthund for adelige og herskere i hele regionen. Det er desuden de eneste hunde, som må være i beduinernes kvinders telte, fordi de anses som rene til forskel fra andre hunde.

Udseende, pelspleje og helbred
En Saluki jager ved hjælp af synet. De løber efter byttet, fanger det og dræber eller henter det tilbage til ejeren. Derfor har den en god symmetri, men er samtidig også en yndefuld hund. Den har et smalt hoved, store øjne og hængende ører.

Hundens hale er lang og kurvet. Den har et dybt bryst og lange ben. Pelsen kan både være glat eller have faner. Når den har faner vil disse ses på ryggen, benene og lårene. For begge varianter gælder det, at pelsen er blød, og den fælder ikke særlig meget sammenlignet med andre racer. Selve pelsen kan have mange farver fx hvid, cremet, faune, rød, sort og trefarvet med hvid, sort og rødbrun.

Den er normalt 58-71 cm og vejer omkring 18-27 kg. Tæven er dog en smule mindre end hannen. Det er ikke en race, som på trods af størrelsen, lider af meget af hoftedysplasi. De scorede tilmed lavest i en engelsk undersøgelse omkring dette.

Den største dødsårsag for racen er kræft hovedsageligt i form af lever eller lymfekræft. Den andenstørste dødsårsag var hjerteproblemer. Racen har en levetid på 12-14 år.

Hvad du bør vide om hunderacen:

  • Er opført i Guiness Rekordbog som verdens hurtigste race
  • Den kræver blid og tålmodig træning
  • Gider ikke normale hundelege
  • Intelligent og følsom
  • Kræver tidlig socialisering

Har du en Saluki? Så opret din hund i vores galleri og deltag i afstemningen om månedens hund

Tilføj ny hund


Hvad tænker du? - skriv en kommentar!

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer -  Opret bruger eller Log ind

Tilføj kommentar


Til salg

  • 3.500 kr

    Ægte pomeranian klar til nye hjem. Super bløde og flot pels! De er sociale og legesyg hvalpe. Generelt er de meget tryg ved og glad for alle- børn såvæld som voksne. ...

  • 4.500 kr

    Pomeranian, , hvalp,  , m. stamtavle Pomeranian  12 uger. FCI stambog. Sund, rask, kærlig og meget legesyg . meget glad for mennesker og andre hunde. Der sælges til et kærligt og blivende hjem. Der ...

Se alle annoncer

Fællesskab

Til salg

Relaterede artikler

Relaterede grupper