Motion dagligt:
Pelspleje:
Fældning:
Størrelse:
Træning:
Vagtsomhed:
Pyrenéerhund

Pyreneerhunden er en stor, blid og rar race. Den er utrolig venlig og rolig, men kræver dog en del motion dagligt. Pyreneerhundens oprindelige formål var at bevogte store dyreflokke i bjergene – både nat og dag – uden menneskelig indblanding. Det er derfor en meget modig og selvstændig race. Desuden er den beskyttende over for sin familie.

Adfærd og væremåde
Pyreneerhunden er yderst loyal over for sin ejer og på trods af sin store størrelse er den utrolig blid og kærlig over for børn. Dog fungerer den bedst sammen med børn, hvis den er vokset op sammen med dem. Det er vigtigt at socialisere racen fra hvalp. Den har behov for at møde fremmede mennesker og dyr, da den ellers kan blive tilbageholdende over for disse.

Pyreneerhunden kan forekomme stædig og er derfor vanskelig at træne. Den er desuden langsom til at opfatte nye kommandoer og langsom til at adlyde. Træning kræver altså meget tålmodighed. Det er ikke muligt at gå med en pyreneerhund uden snor. Racen fungerer fint sammen med andre kæledyr og elsker katte. Motionsbehovet er individuelt, men det er vigtigt, at de får minimum 2×30 min luftning dagligt. Pyreneerhunden udviser aldrig aggressiv adfærd.

Hunderacens historie
Pyreneerhunden er en gammel race, som stammer fra Pyrenæerne mellem Spanien og Frankrig. Her anvendte man racen som beskytter. Den havde til opgave at beskytte store dyreflokke døgnet rundt også uden menneskelig tilstedeværelse. Netop deres egenskaber som beskytter gjorde dem vellidte på de franske slotte. I 1600-tallet var det en yderst populær og beundret hund ved det franske hof. Det har senere vist sig, at pyreneerhunden er en alsidig arbejdshund. Den bruges i dag som redningshund ved laviner, trækhund, slædehund, vogterhund og vagthund.

Udseende, pelspleje og helbred
Pyreneerhunden er en stor langhåret hund. Hovedet er bredt og velproportioneret med resten af kroppen. Snuden og læberne er sorte. Øjnene er små og ovale. Ørerne er v-formede, små, sidder lavt og tæt til hovedet. Brystet er bredt. Halen er lang og hænger ned eller bæres oprullet. Det væsentligste kendetegn er den mellemlange, glatte, fladtliggende hvide pels. Omkring halsen danner pelsen nærmest en manke.

Pyreneerhunden er 65-80 cm og vejer ca. 50 kg.

Pelsen kræver regelmæssig gennembørstning et par gange om ugen. De fælder hele året rundt, og en gang om året fælder de ekstra meget. Racen kan være tilbøjelig til at lide af hofteledsdysplasi, oppustethed, knoglekræft, forskudte knæskaller eller få hudproblemer i varmt vejr. Forventet levealder er 10 år.

Hvad du bør vide om hunderacen:

  • Loyal over for sin ejer
  • Venlig og god til børn
  • Selvstændig og til tider stædig
  • Vanskelig at træne
  • Ikke velegnet til at bo i en lejlighed

Har du en Pyrenéerhund? Så opret din hund i vores galleri og deltag i afstemningen om månedens hund

Tilføj ny hund


Hvad tænker du? - skriv en kommentar!

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer -  Opret bruger eller Log ind

Tilføj kommentar


Til salg

  • 9.000 kr

    Lækre pyreneerhvalpe fra lille seriøst opdræt. Højt præmierede, HD frie forældre med dejligt temperament. Hvalpene vokser op inde i huset, de er tillidsfulde, venlige og kontaktsøgende. De er godt i gang ...

  • 14.000 kr

    Med et mildt sind utrolig social og elsker være sammen med sin familie og andre hunde. hun elsker at rulle rundt og lege med børnene

Se alle annoncer

Fællesskab

Til salg

Relaterede artikler

Relaterede grupper