Motion dagligt:
Pelspleje:
Fældning:
Størrelse:
Træning:
Vagtsomhed:
Puddel (Pudel)
Vurder denne hunderace:
Puddel (Pudel) Gennemsnit: 3.8/5 (19 stemmer)

Racebeskrivelse af Puddel (Pudel)
Om du siger Puddel eller Pudel så er begge korrekt, Ifølge den danske retskrivningsordbog kan ordet puddelhund valgfrit staves enten ”pudelhund” eller ”puddelhund” – vi har dog valgt at bruge Puddel og Puddelhund konsekvent.

En Puddel er en intelligent hunderace, som findes i både lille, mellem og stor størrelse samt i mange forskellige pelsfarver. Med en historisk oprindelse som jagthund med flair for vand, er en pudel god til agility, hundetræning, sporing og endda som hyrdehund.

Mest kendetegnende for puddelhunden i dag er dog de ofte ret særprægede trimninger af hunderacens pels, som man ofte ser billeder af på internettet.

Puddelhundens oprindelse
Selvom en puddel oprindeligt begik sig i rollen som jagthund/retriever, gjorde puddelhundens udseende den hurtigt populær som cirkushund eller kældedyr for de velstående familier.

Nogle eksperter mener, at puddelhundens oprindelse skal findes i Frankrig mens andre mener, at puddelhunden oprindeligt stammer fra Rusland eller Tyskland (et argument herfro er bl.a., at hunderacens navn ”puddel” minder om det tyske ord ”pudel”, som er det korte udtryk for ”pudelhund”, der kan oversættes til ”plaske hund”, som sikkert hentyder til hunderacens oprindelse som en vandglad jagthund i retriever-gruppen).

De fleste er dog enige om, at det var franskmændene, der fortsatte avlsarbejdet med puddelhunden og udviklede hunderacen til dens nuværende moderne form i mange forskellige størrelser. Det franske ord for puddelhunden er ”caniche”.

En pels der kan blive lysere eller mørkere med årene
De fleste puddelhunde har en tæt, bølgende og meget lidt fældende pels, der gror hele året rundt og derfor har brug for jævnlig klipning. De fleste pudler er ensfarvede. Pelsfarven kan skalere over årene og enten blive lysere eller mørkere igennem puddelhundens liv. Hunderacen har ofte afklippet hale, dette er dog forbudt i mange europæiske lande inklusiv Danmark.

Puddelhunden er god for familien eller gæster med allergi
Pudler har kun et enkelt lag pels dvs. ingen underpels (mange hunderacer har både en underpels og en overpels). Pudlens pels er derfor mindre belastende for en ejerfamilie, hvor enkelte eller flere medlemmer lider af allergi. En puddelhunds pels kan være alt fra grov og krøllet til blød og bølget.

Behov for klipning
En puddelhunds udstillingsklipning tager mange timer og skal vedligeholdes ugentligt. Hvis pudlen har et mindre krævende klip, kan ejeren forvente at skulle klippe hunden ca. hver ottende uge. Det er nemt at klippe en puddelhund i hjemmet, hvis man har de rigtige redskaber.

En lærenem hunderace
Puddelhunden er intelligent, vagtsom og aktiv. Historisk har puddelhundens evner gjort hunderacen det ideelle valg for omrejsende cirkuser. Puddelhundens jagtinstinkt er som regel velbevaret i den moderne hund og puddelhunden reagerer meget instinktivt.
God med børn og behov for motion

En puddelhund har masser af energi og kan nemt blive rastløs, hvis hunden ikke får afløb for sin energi. En rastløs puddelhund finder let på opmærksomhedsfangende ballade. Puddelhunden er en meget social hunderace og er generelt meget opmærksom på at behage sin ejer.

En puddelhund knytter sig normalt til hele sin ejerfamilie og ikke i udpræget grad til et enkelt individ. En puddelhund er god med børn og er nemme at træne.

Kendte puddelhunde
Blandt kendte mennesker, der har haft en puddelhund i familien kan nævnes:

  • Statslederen Winston Churchill’s puddelhund Rufus
  • Skuespilleren Patrick Swayze’s puddelhund Derek
  • Forfatteren John Steinbeck’s puddelhund Charley
  • Sangeren Joss Stone’s puddelhund Dusty Springfield

Hvis du overvejer at anskaffe dig en Puddelhund bør du overveje følgende:

Vil du gerne have en hund der er:

  • En atletisk og elegant hund
  • Har en kort og krøllet pels, der næsten ikke fælder overhovedet (bedste pels på nogen hunderace for folk med allergi)
  • Fås i mange forskellige farver
  • Er livlig og legesyg
  • Er meget lærenem
  • Er venlig overfor fremmede og andre dyr.

Det der kan være negativt alt efter dine personlige ønsker:

  • Et stort motionsbehov.
  • Behov for tidlig socialisering, så hunden ikke bliver nervøs overfor fremmede.
  • En Puddelhun skal trimmes jævnligt.
  • Har tendens til at gø.

 

Har du en Puddel (Pudel)? Så opret din hund i vores galleri og deltag i afstemningen om månedens hund

Tilføj ny hund


Hvad tænker du? - skriv en kommentar!

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer -  Opret bruger eller Log ind

Tilføj kommentar


Til salg

  • 3.500 kr

    Disse godt socialiseret hvalpene er gården rejst. De er legesyge, venlig og klar til gode hjem. Disse hvalpe har været vet kontrolleret med deres skud og dewormer. Deres mor er ...

  • 5.000 kr

    Odin, til venstre, og Bjarke født den 4. september 2016, søger nyt hjem. Det er to skønne hunde, som er meget kærlige, og elsker at hygge. spille bold, og lege ...

Se alle annoncer

Fællesskab

Til salg

Medlemmer med racen