Motion dagligt:
Pelspleje:
Fældning:
Størrelse:
Træning:
Vagtsomhed:
Petit Basset Griffon Vendéen

Petit Basset Griffon Vendéen (PBGV) er en støvertype, som er avlet med det formål at spore harer i Vendée distriktet i Frankrig. Den egner sig godt både som jagthund og terapihund. Den udadvendt, venlig og glad. Desuden er den kendt for at hyle både i flok, men også til bl.a. musik. Det er en hund, som skal børstes jævnligt.

Adfærd og væremåde
PBGV’en er en udadvendt, venlig og selvstændig hund. Den logrer næsten konstant, hvilket får den til at virke glad. Det er en aktiv og livlig hund med et udtryksfuldt og intelligent blik.

Den egner sig godt til at være sammen med børn, andre hunde og kæledyr. Man skal dog være opmærksom over for små børn pga. deres energi, og at de gerne vil nappe for sjovt, når de leger. Det er en hund med en del vokal, den hyler gerne, hvis dens flok gør det, til musik, for sjovt eller i protest mod at blive ladt alene. Det medfører, at det er en hund, som på trods af sin størrelse fylder en del lydmæssigt.

Det er en stædig hund, som ikke altid vil reagere lige godt på træning. Til gengæld har de vist sig at være gode som terapihunde, fordi de er så udadvendte, venlige og glade. Det er desuden en meget god hund til jagt og til at spore vildt med. Hvis man kun holder den som kæledyr, vil dens jagtinstinkt alligevel komme på bane, og man vil kunne se den jagte, fugle og katte.

De kan dog godt vænnes fra dette og kan leve sammen med fx katte. Dens skarpe lugtesans og jagtinstinkt gør, at det er nødvendigt at have den i snor, når man er ude i naturområder, fordi de ellers kan have en tendens til at følge et spor. Hvis dette sker, at den ikke lige til at fange, fordi den er hurtig og kan løbe længe, hvis det er efter en duft.

Hunderacens historie
Racen havde i mange år den samme standard, som de store Bassets dog med en væsentlig højdeforskel. Resultaterne blev ikke gode, fordi de havde halvkrogede ben og var lige så tunge som de store Bassets. På denne baggrund valgte M. Abel Dezamy at skabe en ny standard for dem.

Han ønskede en hund, som ikke var en Petit Vendéen, men at den også var en lille basset og indeholdt gode jagtegenskaber. Derved fik han udviklet en hund, som fik fremragende egenskaber for at jage kanin. PBGV’en har bl.a. fået førstepræmie i Coupe de France på kanin.

Udseende, pelspleje og helbred

PBGV’en minder en del om de andre tre Griffon Vendéens, som er: Grand Griffon Vendéen, Briquet Griffon Vendéen samt Grand Basset Griffon Vendéen. Det er en solid hund med korte ben. Den har en robust knoglestruktur. Kroppen er rektangulær, eftersom den er længere, end den er høj. Den er dog ikke lige så lang som ved f.eks. en Bassethund.

Hunden er pjusket med en dobbeltpels, som både er lang og ru. Dens hår i ansigtet og på benene kan dog være blødere end resten af kroppens hår. Pelsen i ansigtet kan minde om et skæg eller et overskæg. De har desuden ofte meget lange øjenbryn. Den har ovale øre, som sidder lavt og er hængende. De er så lange, at hvis man strækker dem ud, vil de kunne nå spidsen af snuden.

Halen er lang og vil normalt holdes højt. Pelsens farve er hovedsagelig hvid med pletter i orange, sort, grå eller sable. Den kan desuden have noget rødbrunt. Racen kan både været tofarvet, trefarvet eller være broget.

Det er en race, som har brug for at blive børstet jævnligt for at forhindre, at der pelsen bliver filtret. Der er dog ikke behov for at gøre dette dagligt. Hvis man vil holde pelsen flot, kan det være nødvendigt at trække hår ud af den enten med et redskab eller fingrene.

Dette gør ikke ondt på hunden, eftersom dens hår ikke sidder særlig dybt, fordi de skal kunne falde af, hvis hunden sidder fast i noget med pelsen. De har behov for tit at få renset ører for at modvirke infektioner. Desuden skal kløerne klippes en eller to gange om måneden.

Hannen og tæven er lige store i størrelsen, som normalt er mellem 32-40 cm ved skulderen. Vægten er 14-20 kg.

Ifølge en amerikansk undersøgelse har den en gennemsnitlig levetid på 12.7 år, men i England er den fx målt til 12.1 år. Den største dødsårsag i sidstnævnte undersøgelse var kræft, som 33 % døde af. De mest normale problemer ved racen er bl.a. øjenproblemer, øreinfektioner, nakkesmerter, epilepsi samt hudproblemer.

Hvad du bør vide om hunderacen:

  • Egner sig til jagthund og terapihund
  • God familiehund
  • Udadvendt, venlig og glad
  • Har en tendens til at hyle
  • Skal børstes jævnligt

Har du en Petit Basset Griffon Vendéen? Så opret din hund i vores galleri og deltag i afstemningen om månedens hund

Tilføj ny hund


Hvad tænker du? - skriv en kommentar!

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer -  Opret bruger eller Log ind

Tilføj kommentar


Til salg

  • 9.000 kr

    De franske basset hunde er nemme og meget kærlige, især overfor børn. Begge forældre med fine stamtavler. En meget charmerende hunderace, der er nem at have både for børn og ...

  • 2.000 kr

    E-mail os direkte til: mariagomezv77@gmail.com Nedenfor er et link til min hjemmeside for at se flere tilgængelige hvalpe: http://wamtapatfarm.com/Tilgængelige-hvalpe/Har du drømt om at eje en fransk bulldoghvalp? Her kommer en mulighed for ...

Se alle annoncer

Fællesskab

Til salg

Relaterede artikler

Relaterede grupper