Motion dagligt:
Pelspleje:
Fældning:
Størrelse:
Træning:
Vagtsomhed:
Odderhund

Man regner med, at der kun er omkring 1000 Odderhunde tilbage i verden, af hvilken grund den f.eks. i England betegnes som en truet hunderace. Den var tidligere en jagthund og blev, som navnet antyder, brugt til jagt på oddere. Den er dog også en god familiehund, eftersom den både er trofast og kærlig og kan fungere med andre dyr (katte dog undtaget) og børn. Den har særlige kendetegn ved at have en ru olieret pels og svømmehud ved poterne.

Adfærd og væremåde
Odderhunden er en trofast og kærlig hund, hvilket gør den let at omgås. De fungerer desuden godt med andre dyr, som de som regel kan leve sammen med. Dette gælder dog ikke altid for katte. Racen holder meget af sin familie og elsker børn. Det er ikke en hund, som kræver særlig erfaring at have.

En Odderhund kan både lide at være aktiv, men kan også gøre sig som sofahund. Hvis man har den som familiehund, er det vigtigt, at grunden er forholdsvis godt sikret, eftersom dens jagtinstinkt og fine næse kan få den til at følge en duft, og hunden kan hoppe over ting, som er 1,5 m høje.

Hunderacens historie
De første optegnelser af Odderhunden er fra første halvdel af det 19. århundrede, hvor de omtaltes som Hawkstone Odderhund og Squire Lomax’s Odderhund. I den anden halvdel af det 19. århundrede blev den Franske Griffon avlet ud, og i det 20. århundrede blev der i stedet krydset en Griffon Nivemais ind samt en race kaldet Boatman, som bestod af Grand Griffon Vendeén samt blodhund.

Odderhunden blev, som navnet antyder, brugt til at jage oddere. Dette har man gjort helt tilbage til 1360, men som tidligere nævnt, kan racen kun findes som en selvstændig race i det 19. århundrede. Odderen er et stort og intelligent dyr, af hvilken grund man mente, at Odderhunden skulle have en Bulldogs mod, en Newfoundlænders styrke i vand, en Pointers næse, en Retrievers skarpsindighed, en Foxhounds udholdenhed, en Beagles tålmodighed samt en Collies intelligens.

Jagten på oddere stoppede dog i 1978, fordi der ikke var mange tilbage, og de blev fredet. Nogle flokke af Odderhunde begyndte i stedet at jagte fx mink, men meget af jagten med racen stoppede. På grund af at racen var særligt avlet til at have særegne jagtegenskaber, var det ikke mange, som kunne bruges til at gøres til familiehunde.

Det har betydet, at der i dag kun menes at være 1000 Odderhunde tilbage i verden. I England anses Odderhunden for at være den mest truede hunderace med kun 15 nye registreringer i 2011. Der gøres en stor indsats for at redde arten.

Udseende, pelspleje og helbred
Odderhunden er en stor ruhåret hund. Fordi den oprindelig er avlet til jagt, har den stor styrke og en stærk krop med lange skridt. Dette gør den i stand til at udføre langvarigt hårdt arbejde. Racen er dygtig til at jage både på land og i vandet. Den kan kendes på sin olierede ru dobbeltpels og betydelig svømmehud på fødderne.

Racen vejer normalt mellem 36 og 54 kg. Fremavlingen til jagt har bevirket, at de har en ekstremt sensitiv næse, hvilket gør, at de er optaget af at udforske lugte. Derfor er der behov for at overvåge dem udendørs, så de ikke stikker af for at følge en duft. Det er en venlig hund med en dyb stemme, som de ofte gør brug af.

Den gennemsnitlige levealder ligger på lidt over 10 år, men en enkelt hund er kendt for at være blevet helt op til 16 år. På trods af at der er tale om en stor hunderace, har den et forholdsvist godt helbred, men er dog disponibel for mange af de samme problemer, som andre store hunde oplever. Det bevirker, at der ofte ses hoftedysplasi og gigt. De kan også, grundet formen på ørene, opleve øreinfektioner.

Der er desuden set epilepsi anfald i hunderacen. I øjeblikket foregår der forskning i epilepsi i Odderhunde, eftersom sygdommen har vist sig at være dødelig i England, men ikke i USA.

Hvad du bør vide om hunderacen:

  • Betegnes som en truet hunderace (kun 1000 tilbage i verden)
  • Tidligere jagthund
  • Er en kærlig og trofast familiehund
  • Kræver en sikret grund, da den kan springe 1,5 m højt
  • Har et godt helbred på trods af, at der ikke er mange avlsdyr tilbage ift. genmaterialet

Har du en Odderhund? Så opret din hund i vores galleri og deltag i afstemningen om månedens hund

Tilføj ny hund


Hvad tænker du? - skriv en kommentar!

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer -  Opret bruger eller Log ind

Tilføj kommentar


Til salg

  • 13.000 kr

    Tævehvalp disponibel. Flytteklar 23/10. Mor er Mimosa del Colle Degli Ulivi. Muliti champion og mellem sine mange titler også junior Europa vinder 13 og Europa Vinder 16. Far er Bella ...

  • 4.000 kr

    De er nu 12 uger gamle. Begge forældre er sundhedsprøvede Hvalpe vil være: * Kc Registreret med 5 generations stamtavle * microchipped * dewormed og defleated * dyrlægen kontrolleres * 5 uger gratis forsikring

Se alle annoncer

Fællesskab

Til salg