Motion dagligt:
Pelspleje:
Fældning:
Størrelse:
Træning:
Vagtsomhed:

Egenskaber: , , ,

Grupper:

Oprindelsesland:

Oprindelse:

Vurder denne hunderace:
Islandsk Fårehund Gennemsnit: 3/5 (70 stemmer)

Islandsk fårehund tilhører spidshundene og er en venlig og livlig hund. Den er fremavlet til at vogte får og har et exceptionelt godt syn. Den spotter fugle på mange kilometers afstand. Den gør meget under hyrdearbejdet. På den måde får den heste og får til at flytte sig og rovfuglene til at holde sig på afstand af lammene. Såfremt man ikke vil anvende islandsk fårehund som hyrdehund, kan man let vænne den af med at gø, da den er utrolig lærenem.

Adfærd og væremåde
Islandsk fårehund er en adræt og livlig hyrdehund. Det er en agtpågivende race, som byder gæster velkommen uden at vise aggressiv adfærd. Den er god til børn og andre kæledyr. På samme tid er den legesyg og ikke bange for noget. Opdragelsen af en islandsk fårehund skal være bestemt, men blid.

En islandsk fårehund knytter sig tæt til familien og vil helst være, hvor familien er. Dens høje energiniveau kommer specielt til udtryk udendørs. Indenfor falder den hurtigt til ro sammen med familien.

Hunderacens historie
Islandsk fårehund er en meget gammel race, som blev importeret til Island af norske vikinger i forbindelse med kolonisering af øen. Siden er der næsten ikke kommet andre hunde til øen. Derfor er islandsk fårehund tæt på den oprindelige race fra vikingetiden. Den minder meget om den norske buhund.

Islandsk fårehund er hovedsageligt blevet anvendt som hyrdehund. Den har hentet heste og får hjem fra bakkede græsgange om sommeren. Den har spillet en vigtig rolle i det islandske samfund.

Udseende, pelspleje og helbred
Islandsk fårehund er en mellemstor hund, som er karakteriseret ved den oprullede hale og de oprejste ører. Hovedet er nærmest trekantet i form. Øjnene er mellemstore og mørke. Set fra siden forekommer hunden rektangulær. På bagbenene har den ulvekløer. Den har et blidt og venligt udtryk. Pelsen er enten lang eller kort, men begge er tykke og modstandsdygtige i alt slags vejr.

Islandsk fårehund er 31-41 cm og vejer 9-14 kg.

Pelsen har to lag uanset om den er kort eller lang. Dækpelsen er grov og underulden blød og tæt. Den skal børstes grundigt en gang om ugen.

Islandsk fårehund er generelt en sund hunderace, men kan være tilbøjelig til at lide af hofteledsdysplasi. Gennemsnitlig levealder er 12 år.

Hvad du bør vide om hunderacen:

  • Kræver meget motion
  • Bryder sig ikke om at være alene hjemme
  • En legesyg hund, som fungerer fint med børn
  • Elsker at være sammen med familien

Har du en Islandsk Fårehund? Så opret din hund i vores galleri og deltag i afstemningen om månedens hund

Tilføj ny hund


Hvad tænker du? - skriv en kommentar!

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer -  Opret bruger eller Log ind

Tilføj kommentar


Til salg

  • 700 kr

    Hanhund på 6 år søger nyt hjem. Han er en blanding af Islandsk Fårehund og Ruhåret Foxterrier. En sød hund som elsker børn og blive kælet med. Skal hentes i ...

  • 12.000 kr

    Isl fårehundehvalpe til salg. 3 smukke hanhunde til salg födt 14/1 2015. Deres forældre er flotte familiehunde, der har opnået succes til udstillinger. Heiðarhofs Kolmar fik ISCH som 2 årig, ...

Se alle annoncer

Fællesskab

Til salg

Relaterede artikler

Medlemmer med racen

Relaterede grupper