Motion dagligt:
Pelspleje:
Fældning:
Størrelse:
Træning:
Vagtsomhed:
Irsk Ulvehund

Egenskaber: , , , , ,

Grupper:

Oprindelsesland:

Oprindelse:

Vurder denne hunderace:
Irsk Ulvehund Gennemsnit: 4.7/5 (3 stemmer)

Irsk ulvehund er den højeste hunderace der findes med sine 80 cm i skulderhøjde. Ulvehunden blev oprindeligt opdrættet til jagt, men det er i dag ulovligt. I stedet er det en kærlig og venlig familiehund, som knytter sig tæt til sin familie. Til trods for sin store størrelse kræver denne race kun begrænset motion og den spiser heller ikke overvældende store mængder mad.

Adfærd og væremåde
Irsk ulvehund er en yderst intelligent race, som vil gøre alt for at behage sin ejer. Den er god til børn og finder sig i meget fra børnenes side. Dens venlige og kærlige væsen medvirker, at den ikke er velegnet som vagthund. Den vil hilse varmt på besøgende. Den vil dog gø, hvis den føler sig utryg eller kan mærke, at ejerne er det.

Indendørs er irsk ulvehund stille og rolig. Så på trods af sin størrelse er den ikke besværlig, da den enten ligger ned eller går stilfærdigt omkring. Det tager omkring to år før en irsk ulvehund er fuldt udvokset både mentalt og fysisk. Men de vokser hurtigt og skal derfor have kvalitetsfoder.

En irsk ulvehund er forholdsvis let at opdrage. Den kræver bestemt, men blid og konsekvent træning. Det er vigtigt at den får daglig motion som hvalp, men den bør ikke overmotioneres. Såfremt man sørger for socialisering kan den sagtens omgås andre hunde. Det er derimod svært at vænne den af med at jagte andre mindre dyr, som f.eks. kaniner og katte.

Hunderacens historie
Irsk ulvehund blev oprindeligt brugt til jagt på vildsvin og hjorte samt som vagthund og kamphund. Den kan føres tilbage til århundrederne før Kristi fødsel. I 1400-tallet blev ulvebestanden i Irland så stor, at det blev vedtaget ved lov, at hvert grevskab skulle have mindst 24 ulvehunde. Det var i forbindelse med denne specialisering, at hunden fik navnet irsk ulvehund.

Da ulvene omkring år 1800 var udryddet, var ulvehunden tæt på at uddø. Men det lykkedes en dedikeret opdrætter at genetablere racen. Og i dag er det Irlands nationalhund.

Udseende, pelspleje og helbred
Irsk ulvehund er en meget stor hund, med et venligt udtryk. Hovedet er langt og smalt. Ørerne er små og vender bagud når hunden slapper af. Benene er lange og stærke. Den lange let buede hale hænger ned. Brystet er dybt og lænden er hvælvet. Ryggen er lang.

Irsk ulvehund er 75-80 cm og vejer 40-70 kg.

Pelsen kan have flere forskellige farver fra creme farvet til næsten sort. Pelsen føles ru og er længst over øjnene, under kæben og på brystet. Den kræver regelmæssig børstning for at fjerne døde hår.

Irsk ulvehund kan være tilbøjelig til at lide af hjerteproblemer, knoglekræft og oppustethed. Men til gengæld lider den sjældent af hofteledsdysplasi. Da det er en meget stor hund, bliver den ikke så gammel. Gennemsnitlig levealder er 7 år.

Hvad du bør vide om hunderacen:

  • En venlig og kærlig hund
  • Nyder at løbe frit, men kræver ikke overdrevent meget motion
  • Knytter sig tæt til familien
  • Bryder sig ikke om at være alene hjemme for lang tid
  • God til børn
  • Velegnet familiehund

Har du en Irsk Ulvehund? Så opret din hund i vores galleri og deltag i afstemningen om månedens hund

Tilføj ny hund


Hvad tænker du? - skriv en kommentar!

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer -  Opret bruger eller Log ind

Tilføj kommentar


Til salg

  • 3.000 kr

    alisonmariaadas@gmail.com 3 hanhunde og 3 tæver. Super lækre hvalpe med stamtavlen i orden!du blot den mest fantastiske familiehund –

  • 3.000 kr

    alisonmariaadas@gmail.com Golden Retriever hvalpe i flere farvenuancer. Får sundhedstjek og sundhedsbog fra dyrlæge, samt ormekur og 1. vaccine. Hvalpene er født på landet, bliver vænnet til hverdags ting og samvær med ...

Se alle annoncer

Fællesskab

Til salg

Relaterede artikler

Relaterede grupper