Motion dagligt:
Pelspleje:
Fældning:
Størrelse:
Træning:
Vagtsomhed:
Irish Water Spaniel

Irsk vandspaniel er både den største og ældste af spanielracerne. Den har et meget karakteristisk udseende med små tætte krøller overalt undtaget i ansigtet. Det er en aktiv hund, som kræver en del motion og aktivering dagligt. Irsk vandspaniel stammer fra Irland, hvor den stadig bliver anvendt til jagt.

Adfærd og væremåde
Irsk vandspaniel er en glad, munter og intelligent hund. Den vil gøre alt for at behage sin ejer, hvilket medvirker til, at de er lette at træne. Den nyder desuden at udføre en opgave for sin ejer.

Racen kan være tilbageholdende over for fremmede. Og det er vigtigt at socialisere dem tidligt. Således vil de sagtens kunne omgås andre kæledyr og børn. I forbindelse med børn er det vigtigt, at børnene respekterer hunden.

Irsk vandspaniel kræver en del motion og aktivering dagligt. Det er en fremragende svømmer med stor udholdenhed. Den er velegnet til den aktive familie. Og den knytter stærke bånd til sine ejere. Det er vigtigt for en irsk vandspaniel, at alle familiemedlemmer udviser lederskab.

Hunderacens historie
Som navnet antyder stammer irsk vandspaniel fra Irland. Det er dog begrænset, hvad man ved om racens oprindelse og hvilke racer, der er krydset for at udvikle irsk vandspaniel. I 1600-tallet fandtes beskrivelser af flere forskellige vandspaniels. Og det er på baggrund af disse, at vor tids irske vandspaniel er opstået. Det menes at puddel, irsk setter, curly coated retriever, barbet eller portugisisk water dog kan have været involveret. Irsk vandspaniel blev udviklet til jagt både på land og i vand. I Irland anvendes racen stadig til jagt.

Udseende, pelspleje og helbred
Irsk vandspaniel har et særegent udtryk med den tætte småkrøllede pels, som dækker hele hunden på nær ansigtet. Ørerne er lange, dråbeformede og hænger ned. Snuden er stor og mørkebrun. Øjnene er små og mandelformede. Halen er lang og lavt ansat. Forbenene er lige. Kroppen er tøndeformet.

Irsk vandspaniel er 51-58 cm og vejer 20-30 kg.

Pelsen har en varm rødbrun farve med små tætte krøller. Pelsen har to lag, hvoraf det inderste er en tæt underuld, som virker isolerende. Ugentlig gennembørstning med en bredtandet kam er nødvendigt. Den fælder kun begrænset og kan derfor være velegnet til allergikere. Irsk vandspaniel kan være tilbøjelig til at lide af hofteledsdysplasi, øjenproblemer og øreinfektion. Forventet levealder er 10-12 år.

Hvad du bør vide om hunderacen:

  • En munter hund.
  • Knytter tætte bånd til sin ejer.
  • Kræver en del motion og aktivering dagligt.
  • Kan være reserverede over for fremmede.
  • Nyder at udføre opgaver.

Har du en Irish Water Spaniel? Så opret din hund i vores galleri og deltag i afstemningen om månedens hund

Tilføj ny hund


Hvad tænker du? - skriv en kommentar!

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer -  Opret bruger eller Log ind

Tilføj kommentar


Til salg

  • 6.000 kr

    coton de Tuléar-hvalpe, har stambogsførte coton de Tuléar-hvalpe, nogle  uger gamle, vant til omgang med andre dyr og mennesker og dermed velsocialiserede.Faderen er en ren coton de Tuléar og moderen mest coton de Tuléar . Vi tilbyder levering, hvis det er nødvendigt. til detaljer kontakt os direkte på (  susanatiti33@gmail.com )

  • 6.000 kr

    har stambogsførte coton de Tuléar-hvalpe, nogle  uger gamle, vant til omgang med andre dyr og mennesker og dermed velsocialiserede.Faderen er en ren coton de Tuléar og moderen mest coton de Tuléar . Vi tilbyder levering, hvis det er nødvendigt. til detaljer kontakt os direkte på (  cotondetulear1987@gmail.com  )

Se alle annoncer

Fællesskab

Til salg

Relaterede artikler

Relaterede grupper