Hamiltonstøver

Egenskaber:

Grupper:

Oprindelsesland:

Oprindelse:

Vurder denne hunderace:

Hamiltonstøveren er en af Sveriges mest populære jagthunde. Den er udviklet til at jage harer og ræve, og kan fungere godt i tætte skove og sneklædte landskaber. En Hamiltonstøver kræver en del motion for at trives, men hvis hunden får det, vil man få en hund, som fungerer fint som familiehund.

Adfærd og væremåde
Hunderacen er en aktiv hund, som kræver en del motion for at trives. Hunden er desuden intelligent og kærlig. Den er venlig og går godt i spænd sammen med andre hunde. Hundercaen har ikke umiddelbart udprægede familieegenskaber, men hvis den får nok med motion samt får rigeligt med mental stimulering, kan hunden sagtens fungere godt i en familie. Det er dog bedst, hvis den ejes af aktive friluftsmennesker og jægere.

Det er en udpræget drivende jagthund til småvildt som hare og rødræv. Den har desuden gode egenskaber som sporhund. En særlig god ting ved hunden er, at den trives i alt slags vejr inklusiv sne og kulde.

Hunderacens historie
Det var Grev Adolf Hamilton, som skabte denne hunderace i slutningen af 1800-tallet. Dette gjorde han ved at krydse flere af de sydtyske og schweiziske næsten uddøde jagthunde med Engelsk Foxhound og Harrier. Det resulterede i to støvere, som bl.a. blev fremvist ved en udstilling i Sverige i 1886. Disse to regner man med, blev de endelige stamfædre til Hamiltonstøveren, men den fik først navnet i 1921.

Udseende, pelspleje og helbred
Hamiltonstøveren er en rektangulær hund, hvilket betyder, at den er længere, end den er høj. Den har desuden en velafbalanceret knoglestruktur. Halsen er lang og massiv, og den har en stærk lænd, en ret ryglinje og et bredt muskuløst kryds. Selve brystkassen er lidt dyb og en smule optrukket. Halen sidder højt, og er grov ved udgangspunktet og stritter ud som en forlængelse af ryggen. Den kan dog også hænge ned som en sabel. Hovedet er langt med fine træk, og den har højt satte hængende ører.

Racen er trefarvet i farverne sort, brun og hvid. Man vil kunne se sorte tegninger i nakken og nærmest som en form for sadel hen over ryggen. Hovedet er brunt med en hvid snude. Hunden er også hvid på forsiden af halsen, brystkassen, sokkerne samt halespidsen.

Derimod vil skuldre, hofte, bug og øvre dele af ben være brune. En han bliver normalt mellem 50-60 cm, mens tæverne er lidt lavere og kun bliver ca. 45-57 cm. Vægten er gennemsnitlig 25 kg, hvilket selvfølgelig også afhænger af kønnet.

Hvad du bør vide om hunderacen:

  • Sveriges mest populære jagthund
  • Er ikke en udpræget familiehund
  • Kan trives i familier med aktive friluftsmennesker
  • Er intelligent og kærlig
  • Trives godt sammen med andre hunde

Har du en Hamiltonstøver? Så opret din hund i vores galleri og deltag i afstemningen om månedens hund

Tilføj ny hund


Hvad tænker du? - skriv en kommentar!

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer -  Opret bruger eller Log ind

Tilføj kommentar


Til salg

  • 8.000 kr

    4 skønne mops hanner fyldt med energi, er primo december 2017 klar til at flytte hjemmefra. Vi er ud af et kuld på fem hanner, født den 27. september 2017. Én bliver ...

  • 12.000 kr

    Tibetanske Terrier Hvalpe.Se billeder og videoer samt info på www.briwa-hvalpe.dk 3 stk super søde og dejlige Tibbe hanhunde hvalpe er til salg. Der er 4 hvalpe i kuldet, men den 4. ...

Se alle annoncer

Fællesskab

Til salg

Relaterede artikler

Relaterede grupper