Grand Basset Griffon Vendéen

Egenskaber:

Grupper:

Oprindelsesland:

Oprindelse:


Grand Basset Griffon Vendéen (GBGV) er en kortbenet jagthund, som stammer fra Vendée regionen i Frankrig. I dag bruges de til bl.a. at jagte dyr og spore kaniner og harer, men de ses hovedsageligt som et kæledyr i hjemmet.

Racen er et udpræget flokdyr, hvilket bevirker, at ejeren skal bruge meget tid sammen med hunden eller anskaffe et ekstra kæledyr. Der er tale om en glad hund med en selvsikker personlighed, hvilket kan udfolde sig i ulydighed, hvis man ikke er en stærk hundefører.

Adfærd og væremåde
Hunderacen kendetegnes som en glad og selvstændig hund. Den er desuden arbejdsvillig, men besidder også Basset-racens karakteristiske egenrådighed. Det medfører, at hvis man vil have denne hund, skal man give den en fast og kærlig opdragelse. GBGV’en er en kærlig og hengiven familiehund, men kan forekomme reserveret overfor fremmede.

Med udgangspunkt i hundens tidligere brug som jagthund, skal den have en del motion og kræver lange gå- eller løbeture, da det er nødvendigt for den at få afløb for sin energi og virkelyst. Racen er et flokdyr, så den har det bedst i selskab med andre, men den kan godt lære at være alene hjemme.

GBGV’en er stadig en dygtig jagthund, og kan fungere som en perfekt hjælper for jægeren i vanskeligt terræn. Den er desuden den hurtigste af alle Basset-racerne. Grand Basset Griffon Vendéen er meget vedholdende og modig, men kan også være lidt stædig, hvilket udspringer af den tidligere omtalte egenrådighed. Derfor er det vigtigt, at man allerede fra en tidlig alder vænner den til lydighed.

Hunderacens historie
Grand Basset Griffon Vendéen stammer, ligesom andre Bassets, fra en større hunderace. I dette tilfælde udspringer den af de store Griffon’er. De første tegn på fremavlingen af denne race begyndte i slutningen af 1800-tallet, og blev foretaget af Grev D’Elva, som ønskede en hund med ”lige ben.”

Arten blev senere videreført af Paul Dezamy, som endte med den hundetype, vi kender i dag. Han ønskede en hund, som også kunne tage en løbende hare, hvilket krævede, at hunden skulle have en hvis størrelse. I dag bruges den til jagt på alle slags vildt fra kanin til vildsvin.

Udseende, pelspleje og helbred
Grand Basset Griffon Vendéen har en kropsbygning, som er lettere langstrakt, og har lige ben. Det er en harmonisk og elegant hund, som skal have en bygning som en Basset, men ikke må ligne en lille Briquet.

Hunden har en ru pels, som er let at holde, eftersom den kun kræver en gennemredning ca. hver 14. dag og en årlig trimning. Hvis man ønsker at benytte hunden til udstilling, vil man dog skulle regne med en del mere pelspleje. En fuldvoksen Grand Basset Griffon Vendéen vejer mellem 18-25 kg. Tæven har en højde på 39-43 cm og hannen 40-45 cm.

Øjnene har et venligt og intelligent udtryk og er ovale, store og mørke. Dens ører er smidige, smalle og tynde samt dækket af et langt hårlag. Pelsen vil findes i sort, fauve og sandfarvet med aftegninger i hvid og fauve afhængig af farven. De forskellige farvekombinationer benævnes ofte som harefarvet, ulvegrå, grævling- eller vildsvinefarvet.

Hvad du bør vide om hunderacen:

  • Kan være stædig
  • Er en god familiehund
  • Er en god jagthund
  • Den hurtigste Bassethund
  • Tidlig lydighedstræning er vigtig for denne selvstændige og stolte hunderace

Har du en Grand Basset Griffon Vendéen? Så opret din hund i vores galleri og deltag i afstemningen om månedens hund

Tilføj ny hund


Hvad tænker du? - skriv en kommentar!

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer -  Opret bruger eller Log ind
Facebook Twitter Google

Tilføj kommentar


Til salg

  • 6.500 kr

    Salli og Santos har fået hvalpe, 6 drenge og 2 piger og de er salgsklare fra den 02.07.17. Vi beholder selv den ene af pigerne. Santos har stambog, men det ...

  • 10.000 kr

    Super charmerende bomuldshvalpe de er stueoprettede og er en del af familien hvor de går sammen med deres mor og far samt en kat og en grand danois. De er ...

Se alle annoncer

Fællesskab

Til salg

Relaterede artikler

Relaterede grupper