Motion dagligt:
Pelspleje:
Fældning:
Størrelse:
Træning:
Vagtsomhed:
Fox Terrier

Egenskaber: , , , , , ,

Grupper:

Oprindelsesland:

Oprindelse:

Vurder denne hunderace:
Fox Terrier Gennemsnit: 5/5 (401 stemmer)

Fox terrieren er en legesyg og livlig lille terrier, som er særdeles loyal over for sin familie. Den stammer fra England og er tæt beslægtet med den ruhårede fox terrier. Det er en vagtsom race, som er beskyttende over for sin familie og gør højlydt, hvis den fornemmer ubudne gæster. Omvendt giver den indbudte gæster en varm velkomst.

Adfærd og væremåde
Fox terrieren er en typisk terrier forstået på den måde, at den er livlig, energisk og fuld af charme. Deres legesyge væremåde falder i god jord hos børn, men det er vigtigt at vænne fox terrieren til børn, mens den er hvalp. Da det er en jagthund, vil den med stor sandsynlighed jage og muligvis dræbe småvildt og fugle, hvis den får muligheden. Det er derfor bedst at holde hunden i snor eller i en indhegnet have.

Det er en intelligent race, som nyder at blive udfordret mentalt. De kan lære mange forskellige tricks. Og såfremt man sørger for at socialisere dem tidligt, kan de sagtens omgås andre hunde – både store og små.

Denne race kræver forholdsvis meget motion. Men den kan også bo i byen, såfremt den bliver motioneret tilstrækkeligt. De er meget aktive indendørs, men kan klare sig uden en indhegnet have.

Hunderacens historie
Fox terrieren opstod i 1700-tallets England, hvor man krydsede black-and-tan terrieren med beaglen, bull terrieren og greyhound. Hundene blev anvendt til jagt på ræve og kaniner. De var ligeledes effektive rottefængere. I mange år anså man den ruhårede fox terrier og den glathårede fox terrier som værende den samme race. I 1876 blev standarden for den glathårede fox terrier nedskrevet og i dag regnes de for to forskellige racer.

Udseende, pelspleje og helbred
Fox terrieren er en lille og vaks hund med foldede V-formede ører. Halen er mellemlang og bæres oprejst. Øjene er små og mørke. Hovedet er fladt og halsen muskuløs. Benene er lige. Snuden er sort.

Fox terrieren er 36-40 cm og vejer 7-9 kg.

Pelsen er kort og hård. Den er tæt og oftest hvid med sorte og brune aftegninger. Pelsen kræver minimal pleje. Den fælder to gange årligt. Hos helt hvide hunde kan døvhed være et problem. Derudover er det generelt en sund hunderace. Forventet levealder er 15+ år.

Hvad du bør vide om hunderacen:

  • Livlig og energisk hund
  • God til børn
  • Nyder at blive udfordret mentalt
  • Kræver en del motion
  • Kan bo i en lejlighed
  • Loyal over for sin familie

Har du en Fox Terrier? Så opret din hund i vores galleri og deltag i afstemningen om månedens hund

Tilføj ny hund


Hvad tænker du? - skriv en kommentar!

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer -  Opret bruger eller Log ind

Tilføj kommentar


Til salg

  • 700 kr

    Hanhund på 6 år søger nyt hjem. Han er en blanding af Islandsk Fårehund og Ruhåret Foxterrier. En sød hund som elsker børn og blive kælet med. Skal hentes i ...

  • 2.000 kr

    lækker sort med hvid plet på bryste tæve hvalp til salg vi blive dyrlæge tjekke og passe med alt der med følder tæppe med duft af mor og søskende foder ...

Se alle annoncer

Fællesskab

Til salg

Relaterede artikler

Medlemmer med racen

Relaterede grupper