Motion dagligt:
Pelspleje:
Fældning:
Størrelse:
Træning:
Vagtsomhed:
Field Spaniel

Field spaniel ligner ved første øjekast en mørkebrun cocker spaniel. De deler da også samme oprindelse. Field spanielen er dog en anelse større end cocker spanielen. Det er en meget aktiv race, som trives bedst, hvis den har et job, den skal udføre.

Adfærd og væremåde
Field spanielen er en fremragende jagthund, men kan sagtens fungere i en familie. De elsker at tilbringe tid sammen med familien og er tålmodige og gode sammen med børn. Dog er det vigtigt for denne race, at den får et job, den skal udføre, ellers bliver den rastløs og kan lave unoder. Socialiseres racen, mens den stadig er hvalp, kan den sagtens leve sammen med andre hunde og kæledyr.

Field spaniel er en føjelig race, som er selvstændig. Selvom den elsker at være sammen med mennesker, kan den være reserveret over for fremmede. Racen er let at træne. Det er dog vigtigt, at opdragelsen sker på en blid, men konsekvent måde. De har et stort behov for at være sammen med mennesker, som formår at tage lederskab. På grund af dens høje aktivitetsbehov er field spaniel velegnet til både agility og jagt. De kan have tendens til at strejfe.

Hunderacens historie
Field spaniels deler oprindelse med cocker spnaniels og stammer fra England. I 1800-tallet opfattede man cocker og field spaniels som værende den samme race. I det 19. århundrede besluttede man at adskille de to racer. Alle hunde over 12,5 kg fik herefter navnet field spaniel. Senere valgte en opdrætter at ændre racens udseende, så den blev længere, lavere og tungere. Dette medførte, at racen ikke længere var anvendelig til jagt og den mistede sin popularitet. I stedet blev den ofte kritiseret og latterliggjort. Dedikerede opdrættere har formået at fremavle den originale field spaniel igen. Racen nyder dog langt fra den sammen popularitet som cocker spaniel og anses i dag for en sjælden race.

Udseende, pelspleje og helbred
Field spaniel ligner mest en stor udgave af en cocker spaniel. Øjnene er store, mandelformede og mørke. Ørerne er lange og hænger ned. Den har et venligt udtryk pga. det hvælvede hoved og den store brune snude. Benene er lige og har store poter. Halen er lang. Pelsen er længst bag på benene, på brystet, på undersiden og ørerne. Den kan variere i farverne: fra sort til forskellige nuancer af brun.

Field spaniel er ca. 46 cm og vejer 18-25 kg.

Pelsen er glat, lang og glansfuld. Underulden tæt og blød. Kræver regelmæssig gennembørstning samt trimning flere gange årligt. Field spaniel kan være tilbøjelig til at lide af hofteledsdysplasi eller øreinfektioner. Forventet levealder er 10-12 år.

Hvad du bør vide om hunderacen:

  • Venlig og loyal familiehund
  • God til børn
  • Kræver meget motion
  • Ikke velegnet til at bo i en lejlighed
  • Foretrækker et køligt klima
  • Fremragende jagthund
  • Bør have et job, den kan udføre

Har du en Field Spaniel? Så opret din hund i vores galleri og deltag i afstemningen om månedens hund

Tilføj ny hund


Hvad tænker du? - skriv en kommentar!

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer -  Opret bruger eller Log ind

Tilføj kommentar


Til salg

  • 10.500 kr

    Allergivenlige og kærlige hundehvalpe sælges. Det er stueopdræt, de færdes inde og ude, er vant til dagligdagslyde og kat. 1 han og 2 tæver. Hvalpene vil være dyrlægetjekket, vaccineret, behandlet ...

  • 4.500 kr

    De har vaccineret 8 uger, chippet sundhedschekket reg i dk hunderegister fået ormekur og lopoekur Halsbånd og mad medfølger . nteresseret kontakt kun seriøs henvendelser tak kontakt  ( cotonpups1987@gmail.com )

Se alle annoncer

Fællesskab

Til salg

Relaterede artikler

Relaterede grupper