Epagneul de Pont-Audemer

Egenskaber:

Grupper:

Oprindelsesland:

Oprindelse:

Vurder denne hunderace:

Pont-Audemer Spanielen kaldes også for Epagneul Pont-Audemer (Epagneul betyder spaniel). Hunderacen skal have meget motion og gerne med adgang til vand. Hunden er en dygtig jagthund, og vil trives bedst i familier, som har et aktivt udendørsliv eller går på jagt. Racen har ikke en stor bestand, og var tæt på at blive udryddet efter 2. Verdenskrig.

Adfærd og væremåde
Pont-Audemer Spanielen er en hårdtarbejdende hunderace. Den er, ligesom andre spanieler, let at træne og kærlig. Den er kendt for at være sjov og kærlig, og i Frankrig kaldes den nogle gange for den lille klovn i marsken. Den har en blid og venlig natur, og trives med at have stærke relationer med mennesker og vil derfor ofte se på sin ejer for forsikring og vejledning.

Hunderacen findes oftest i jagtmiljøer, og holdes sjældent kun som familiehund. Den bør ikke holdes indendørs eller bo i en lejlighed, eftersom den har brug for at bruge tid udendørs, svømme og blive aktiveret. Den er særlig dygtig til at arbejde i vand, hvilket gennem årene har givet den priser for at jage ænder, men kan også bruges til f.eks. at jage kaniner.

Racen er kendt for at være følsom over for kritik, hvilket bevirker, at hunden reagerer bedst ved positiv forstærkning og belønning i træningssituationer.

Hunderacens historie
Man regner med, at hunderacen blev udviklet omkring regionen Pont-Audemer i Frankrig i det 19. århundrede. Man ved ikke med sikkerhed, hvad dens oprindelse er, men man regner med, at den indeholder noget af den Engelske og Irske Vandspaniel. I det tidlige 20. århundrede blev de anset for at være mere i funktioner, som en Setter normalt udførte, end til at gøre det typiske arbejde for en Spaniel. Den minder mere om en Setter, når den jager end om den traditionelle spaniel.

Efter 2. Verdenskrig faldt Pont-Audemer Spanielen drastisk i antal, hvilket betød, at avlsforeninger besluttede at krydse den med andre arter pga. frygten for, at der skulle blive for meget indavl. Der fortsatte dog med at være en lille bestand, hvilket betød, at avlsforeningen blev lagt sammen med den, som hørte til Picardie Spanielen. Pont-Audemer er dog stadig anerkendt af FCI.

Udseende, pelspleje og helbred
Pont-Audemer er en mellemstor hund, som vejer mellem 20-27 kg og har en højde på 50-58 cm ved skuldrene. I forhold til mange andre jagthunde, så adskiller den sig pga. sin længde og muskelmassen. Hunden har en krøllet pels eller er meget bølget, men den er glat omkring ansigtet. De mest normale farver er brun og hvid sammen, men den ses også i hel brun. Begge farver kan desuden indeholde en efterårsagtig kulør.

Hvis der eksisterer sorte eller rødbrune markeringer, anses det som en fejl. De fleste har en kuperet hale. Hvis halen holdes intakt vil den blive pjusket lige som en Setter, men det er ikke uhørt, at en Pont-Audemer har en korthåret ”rottehale” ligesom en Irsk Vandspaniel.
Der er forekommet tilfælde af hårtab ved hunderacen omkring de 7-18 måneder. Det har hovedsageligt været næse og ører, som har været angrebet. Ved biopsi har det vist sig, at skader ved roden og sammenklumpning af pigment har været hovedårsagerne.

Hvad du bør vide om hunderacen:

  • God og meget alsidig jagthund
  • Holdes fortrinsvist af jægere eller aktive udendørsmennesker
  • Livligt og glad temperament
  • Har brug for en del motion
  • Er en god svømmer

Har du en Epagneul de Pont-Audemer? Så opret din hund i vores galleri og deltag i afstemningen om månedens hund

Tilføj ny hund


Hvad tænker du? - skriv en kommentar!

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer -  Opret bruger eller Log ind

Tilføj kommentar


Til salg

  • 8.500 kr

    Labrador retriever hvalpe efter Samson og Pape`s Sloggi. Hvalpene er født den 3.juli og er derfor klar til at rejse hjemmefra den 28. august. Kuldet består af 2 brune og tre ...

  • 8.000 kr

    Vi er 8 kongepudler, som blev født den 8. juni. 3 sorte piger samt 1 brun pige. 3 sorte drenge samt 1 brun dreng. Vi bor i et dejligt trygt hjem (hus med ...

Se alle annoncer

Fællesskab

Til salg

Relaterede artikler

Relaterede grupper