Motion dagligt:
Pelspleje:
Fældning:
Størrelse:
Træning:
Vagtsomhed:
Curly Coated Retriever

Curly coated retriever er den største af retrieverracerne. I modsætning til de andre retrievere har denne race en krøllet pels, som dækker hele hunden med undtagelse af benene og ansigtet. Det er en aktiv race, som kræver en del motion. Samtidig nyder curly coated retriever dog også at tilbringe tid sammen med sine ejere og er ligeledes en fremragende familiehund.

Adfærd og væremåde
Curly coated retriever er en jagthunderace, der er let at omgås. Det er en venlig og loyal familiehund. Den elsker at tilbringe tid sammen med sine ejere. I nogle tilfælde kan racen dog være reserveret over for fremmede. Det er vigtigt at lydighedstræne hunden fra den er hvalp. På den måde får man en hund, som er velegnet til både agility og jagtkonkurrencer.

Curly coated retriever er kærlig og omsorgsfuld over for børn. Og jo mere motion den får, des roligere er den indendørs. Samtidig er curly’en en fremragende vagthund. Den vil uden tøven forsvare sit territorium og sine ejere.

Hunderacens historie
Curly coated retriever er en af de ældste retrieverracer og kan dateres tilbage til 1860. Det er uvist præcist, hvilke racer der er indblandet. Mange mener dog, at engelsk vandspaniel og krølpelset engelsk water dog er stamfædrene. Derudover er det muligt at irish water spaniel, puddel, labrador retriever, barbet og den Store Sct. Johns hund er indgået i racen. Racen blev anvendt til jagt på fuglevildt og var fremragende til at apportere. Den blev især populær på grund af sin styrke og udholdenhed. Selv i koldt vand var curly’en en effektiv apportør.

Udseende, pelspleje og helbred
Culrly coated retriever er ikke let at tage fejl af med sin tætte krøllede pels. Hundens facon minder mest om en labrador retriever med sit kileformede hoved. Ørerne er små og hænger ned. Halen er lang og bæres ofte løftet. Øjnene er store, ovale og mørke.

Curly coated retriever er ca. 67 cm og vejer 30-36 kg.

Pelsen har kun et lag og fælder derfor ikke meget. Pelsen er ligeledes olieret og vandafvisende og det er en fordel, at man ikke børster den for ofte. I så fald bliver pelsen kruset, hvilket ikke er ønskværdigt. I de perioder, hvor hunden fælder mest er det okay at bruge en børste. Det kan ligeledes være nødvendigt at klippe pelsen. Curly coated retriever kan være tilbøjelig til at lide af hofteledsdysplasi, epilepsi eller øjenproblemer. Forventet levealder er 8-12 år.

Hvad du bør vide om hunderacen:

  • En kærlig og loyal hund
  • Kan være reserveret over for fremmede
  • Kræver en del motion
  • God til børn
  • Ikke velegnet til at bo i en lejlighed
  • God jagthund

Har du en Curly Coated Retriever? Så opret din hund i vores galleri og deltag i afstemningen om månedens hund

Tilføj ny hund


Hvad tænker du? - skriv en kommentar!

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer -  Opret bruger eller Log ind

Tilføj kommentar


Til salg

  • 0,00 kr

    Curly Coated Retriever hvalp født 28. maj 2016. Curlyen er den største, ældste og denmest sjældne af de 5 retrieverracer. . Curlyen har en karakteristisk tæt krøllet pels uden underuld. Den ...

  • 4.500 kr

    De har vaccineret 8 uger, chippet sundhedschekket reg i dk hunderegister fået ormekur og lopoekur Halsbånd og mad medfølger . nteresseret kontakt kun seriøs henvendelser tak kontakt  ( cotonpups1987@gmail.com )

Se alle annoncer

Fællesskab

Til salg

Relaterede artikler

Relaterede grupper