Chart Polski

Egenskaber:

Grupper:

Oprindelsesland:

Oprindelse:


Chart polski er en ældgammel hunderace, som menes at stamme fra Asien. Den blev hovedsageligt brugt til jagt hos adelen. Chart polski er en mynderace, men den adskiller sig fra andre mynder både temperamentsmæssigt og størrelsesmæssigt. Det er en stor hund, som egner sig fint som vagthund.

Adfærd og væremåde

Chart polski er en rolig og kærlig hund, som knytter tætte bånd til sin ejer. Racen er dog anderledes end andre mynder, hvilket skyldes det formål, den er blevet fremavlet til. Den skulle bl.a. jage ulve, hvilket har gjort, at racen kan udvise et aggressivt temperament. Chart polski er ligeledes meget territorial, hvilket er gode træk hos en vagthund, men kan volde problemer i forbindelse med introduktion til andre hunde.

Chart polski elsker at løbe frit og jage mindre byttedyr. Derfor anbefales det, at den kun løber fri i en indhegning. Sammenlignet med andre mynder er chart polski let at træne. Dog kan den forekomme både stædig og viljestærk, så det kræver tålmodighed og godt lederskab fra ejerens side.

Hunderacens historie

Chart polski er en ældgammel race, som hovedsageligt blev anvendt til jagt. Racen var forbeholdt adelen, som brugte den til jagt på fuglevildt, hjorte, ræve og ulve. Den menes at stamme fra Asien samt være beslægtet med salukitypen. De første afbildninger af hunden er praktisk talt identiske med de hunde vi ser i dag.

Chart polski var ellers tæt på at uddø under 2. Verdenskrig. Det blev endda forbudt at holde og jage med mynder, men hundene var uundværlige for bønderne. De hemmeligholdte hundene og brugte dem til jagt. Og i 1970’erne oplevede racen stor fremgang i antal.

Udseende, pelspleje og helbred

Chart polski er en mellemstor race, som har samme statur som en greyhound. Den er dog både større og stærkere end en greyhound. Benene er lange og tynde. Ryggen er hvælvet og halen er lang og buet. Brystet er meget dybt. Snudepartiet er spidst og snuden sort. Ørerne er små.

Chart polski er 68-80 cm høj og vejer 30-40 kg.

Pelsen er kort og glat. Den er tilladt i alle farver på nær brindle. Om vinteren bliver underulden tykkere, hvilket giver hunden en bedre isolering. Den fælder en del og bør børstes ugentligt.

Chart polski bryder sig som regel ikke om, at man rører ved dens fødder/negle, så det gælder om at være forsigtig når neglene skal klippes. Chart polski lider ikke af typiske genetiske sygdomme, men kræfttilfælde ses hos racen. Forventet levealder er 10-12 år.

Hvad du bør vide om hunderacen

  • En sjælden hunderace.
  • ’C’ et i racens navn er stumt.
  • Kan udvise aggressiv adfærd over for andre hunde.
  • Knytter sig til sin ejer.
  • Ikke velegnet for førstegangsejere.
  • Alle tiders vagthund.
  • Bør kun løbe frit i en indhegning.

Har du en Chart Polski? Så opret din hund i vores galleri og deltag i afstemningen om månedens hund

Tilføj ny hund


Hvad tænker du? - skriv en kommentar!

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer -  Opret bruger eller Log ind

Tilføj kommentar


Til salg

  • 13.000 kr

    Tævehvalp disponibel. Flytteklar 23/10. Mor er Mimosa del Colle Degli Ulivi. Muliti champion og mellem sine mange titler også junior Europa vinder 13 og Europa Vinder 16. Far er Bella ...

  • 4.000 kr

    De er nu 12 uger gamle. Begge forældre er sundhedsprøvede Hvalpe vil være: * Kc Registreret med 5 generations stamtavle * microchipped * dewormed og defleated * dyrlægen kontrolleres * 5 uger gratis forsikring

Se alle annoncer

Fællesskab

Til salg

Relaterede artikler

Relaterede grupper