Centralasiatisk Ovtcharka

Egenskaber:

Grupper:

Oprindelsesland:

Oprindelse:


Centralasiatisk ovtcharka (CAO) er en stor hund med en meget beskyttende adfærd. Den stammer oprindeligt fra Centralasien, som er et stort område, der strækker sig fra Iran og Afghanistan til Sibirien. Det er en meget gammel race, som blev brugt til at beskytte fåre- og gedeflokke mod vilde dyr og røvere.

Adfærd og væremåde
Centralasiatisk ovtcharka er en rolig og frygtløs race, som egner sig fint som vagthund. Den knytter tætte bånd til sin familie, men udviser ofte mistænksom adfærd over for fremmede. Såfremt racen skal bo sammen med børn, bør det til hver en tid være under opsyn.

Eftersom en CAO er avlet til at hyrde får og geder kræver den meget motion dagligt. Den finder det højeste punkt udenfor, hvorfra den kan holde øje med alt, hvad der foregår. Og den kan sætte i løb på et splitsekund. Derudover har den en utrolig udholdenhed og kan løbe i flere timer uden at blive træt.

Den trives bedst udendørs, og bør have et indhegnet område, hvor den kan løbe frit. Hvis der ikke er opsat hegn vil den udvide sit territorium i det uendelige.

Centralasiatisk ovtcharka er først og fremmest en beskytter. Og det er vigtigt, at ejeren udviser lederskab over for hunden. Man bør have kendskab til hyrdehundementalitet og lydighedstræning før man anskaffer sig en CAO.

Hunderacens historie
Centralasiatisk ovtcharka er en ældgammel race, som menes at være 4000 år gammel. Den stammer fra den enorm store centralasiatiske region, som strækker sig fra Iran og Afghanistan i syd til Sibirien i nord.

Der indgår mange forskellige racer i CAO, men præcis hvilke racer er uvist. I dag ses CAO sjældent uden for Rusland, hvor man anvender racen som vagthund, hyrdehund og i hundekampe. Dog udspiller kampene sig på helt andre vilkår end dem vi kender fra pitbullkampe herhjemme. Det er nærmere en dominanstest, hvor hundene sjældent kommer til skade.

Udseende, pelspleje og helbred
Centralasiatisk ovtcharka er en stor hunderace med et stort hoved. Benene synes en smule korte i forhold til kroppens længde. Det er en muskuløs hund med kraftfulde lemmer og en stærk ryg. Snuden er sort og øjnene er mørke. Den har et venligt ansigtsudtryk.

Centralasiatisk ovtcharka er 60-75 cm høj og vejer 40-79 kg.

Pelsen er kort til mellemlang og har to lag, hvoraf den inderste underuld er tyk og kraftig. CAO kan være hvid, sort, grå, gylden, rødbrun, gråbrun eller flerfarvet. Den fælder kraftigt to gange årligt, hvor ekstra børstning er nødvendigt. Resten af året kræver den kun regelmæssig børstning. Racen kan have problemer med hofter og albuer. Forventet levealder er ca. 10 år.

Hvad du bør vide om hunderacen

  • Udviser stærkt beskyttende adfærd.
  • Bør bo på landet med mulighed for indhegning af have.
  • Knytter tætte bånd til sin familie.
  • Ikke en hund for førstegangsejere.
  • Utrolig stor udholdenhed og kræver meget motion.

Har du en Centralasiatisk Ovtcharka? Så opret din hund i vores galleri og deltag i afstemningen om månedens hund

Tilføj ny hund


Hvad tænker du? - skriv en kommentar!

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer -  Opret bruger eller Log ind

Tilføj kommentar


Til salg

  • 3.000 kr

    Hvalpene er efter sunde og raske familiehunde, der naturligvis er tjekket for dvs. Inden avl. Inden afrejse vil hvalpene få, - 3x Ormekur - Loppekur - Chippet - Vaccineret - Sundhedsbog - Registeret i DK hunderegister - Sundhedstjek *Ydeligere ...

  • 3.000 kr

    Pomeranian , hvalpe, Vi har fået to bedårende hvalpe. De blir’ selvfølgelig chippet, vaccineret og får ormekur inden afrejse. De er rene pomeranian, De er stueopdræt og blir vant til daglige lyde, ...

Se alle annoncer

Fællesskab

Til salg

Relaterede artikler

Relaterede grupper