Motion dagligt:
Pelspleje:
Fældning:
Størrelse:
Træning:
Vagtsomhed:
Bichon Frisé
Vurder denne hunderace:
Bichon Frisé Gennemsnit: 4.3/5 (8 stemmer)

Bichon Frisé kan bogstaveligt talt oversættes fra fransk til “krøllet skødehund”. Hunderacen Bichon Frisé ligner Malteseren (Bichon Maltais) en hel del af fysisk fremtoning, men en Bichon Frise er en smule større. Hunderacen gjorde ofte tjeneste på skibe i gamle dage, hvor den livligt og glad tog imod gæster, sørgede for at holde modet oppe hos pressede matroser eller forsøgte at give de lokale et godt indtryk af skibets besætning i de havne, hvor skibet lagde an. Derfor fik den tilnavnet den lille ambassadør.

Hunderacen Bichon Frise har en lang historie
Bichon Frisé en en lille hvid skødehund (toy-hunderace), der menes at nedstamme fra bl.a. Vand Spaniel og pudelhunde. Hunderacen kendes helt tilbage fra middelhavsområdet i 600-300 f.kr., hvorfra navnet “Barbichon” stammer, der senere blev forkortet til “Bichon”. Bichon typen af hunde blev inddelt I fire kategorier: Bicon Malteise; Bichon Bolognaise; Bichon Havanese og Bichon Tenerife, som alle stammer fra middelhavsområdet.

Senere vandt Bichon hunderacerne indpas som hofhund bl.a. i Spanien. Hunderacen fungerede også ofte som medrejsende hund på skibe. Bichon hunderacerne var populære skibshunde, da de næsten ikke fælder, ikke har brug for store mængder motion, er nemme at træne og er sociale hunde. På både var hundens funktion at tage venligt og glad imod fremmede og hold humøret oppe hos trætte sømænd. Det var også en vigtig funktion for hunden at få fremmede til at lide de spanske søfarer – en lille firbenet ambassadør, om man vil.

Hunderacen blev standardiseret i Frankrig og nød popularitet fra Tintin-bøgerne
Under renaissancen var Bichoner meget populære i Frankrig, Italien og Spanien. En popularitet, der blev fornyet under Napoleons tid, men faldt frem til slutningen af 1800 tallet, hvor den igen kom på mode. Den 5. marts 1933 blev den officielle standard fastsat for hunderacen ved Societe Centrale Canine (den nationale kennelklub i Frankrig). Dette skyldes bl.a. Den store popularitet, som hunderacen nød I kølvandet på den belgiske forfatter Herge’s “Tintin” bøger, hvor en lille, krøllet hund ved navn Milou (“Snowy” på engelsk) fulgtes med Tintin. Da hunderacen var almideligt kendt både som “Tenerife” og “Bichon” blev et navn foreslået af præsidenten for Federation Cynologique Internationale. Navnet var “Bichon Frise” og tog højde for hundens karakteristika, da “Frise” betyder krøllet og hentyder til hundens pels.

Pelspleje
En Bichon Frise har brug for at blive børstet jævnligt og at blive klippet ca. hver anden måned, alt efter hvordan du vil have den til at se ud. Håret på ansigtet af en Bochon Frise skal holdes rent og trimmet, da væsker og slim fra øjnene tit ophober sig i pelsen, der gror lige foran hundens øjne. Ligesom andre hvide hunderacer kan der let forekomme pletter på pelsen omkring hundens øjne.

En allergivenlig hunderace
Hunderacen Bichon Frise er oftest i toppen af lister over hvilke hunde, der ikke fælder – men dette er en smule misvisende. Hvert hår i en hunds pels gror fra en hårcelle, der har en livscyklus, hvorefter cellen bliver erstattet af en anden. Når hudcellerne dør fældes håret. Længden af tiden, hvor håret gror eller fældes varierer efter hunderace, alder og om hunden opholder sig indenfor eller udenfor det meste af tiden. Derfor findes der ingen hunderacer, der aldrig fælder. En Bichon Frise fælder mindre end mange andre hunderacer, men den er ikke allergi-sikker. Tjek med din doktor hvilken type allergi du har, eller tag ud og besøg en Bichon Frise og se, om du får nogle udslag af allergi inden du beslutter dig for at købe en Bichon Frise eller en anden hund for den sags skyld.

Temperament og fysik
En Bichon Frise er glad, legesyg, intelligent og en smule drillesyg. En Bichon Frise er mest glad, når den er sammen med sin ejer eller andre mennesker og hunde. Hunderacen er generelt lærenem. Hunderacen er dog kendt for at kunne være svær at gøre stueren. En Bichon Frise er en lille men robust hund, der vejer mellem ca. 4,5 til 8,1 kg. Og har en højde på ca. Mellem 22,5 til 30,5 cm. Hunderacen har en sort næse og hvid pels, der består af en krøllet yderpels og en silket inderpels.

Hvis du overvejer at anskaffe dig en en lille glad Bichon Frisé bør du overveje følgende:

Det gode:
- En lille let hund, der er nem at have med overalt.
- Har ikke brug for særligt meget motion.

- Har en krøllet pels, der sjældent fælder.
- Er en god alarmhund, men bestemt ikke en god vagthund.
- Den kommer godt ud af det med andre dyr og mennesker.

Det der kan være skidt, alt efter hvad du ønsker:

- Hunderacen har ry for at være svær at gøre stueren.
- Bichon Frise har brug for meget socialt samvær og trives ikke alene.
- Hunderacen kan være genert eller bange for fremmende, når den ikke socialiseres nok som hvalp og jævnligt efterfølgende.
- Den kan være stædig.
- En Bichon Frise har en tendens til at gø af alt og alle, medmindre du vænner den af med det helt fra starten.
- Hunderacen har en tendens til at udvikle hudproblemer.

Har du en Bichon Frisé? Så opret din hund i vores galleri og deltag i afstemningen om månedens hund

Tilføj ny hund


Hvad tænker du? - skriv en kommentar!

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer -  Opret bruger eller Log ind
Facebook Twitter Google

Tilføj kommentar


Til salg

  • 12.000 kr

    Endelig kom de…. 4 smukke hvalpe efter min smukke Dixie, jeg har været i Norge og fået parret men en ligeså smuk og kærlig dreng, Kenzo. Det er 4 rigtig fine ...

  • 13.000 kr

    Nogle af Danmarks smukkeste Bichon Frisé (hvis du ønsker at vide mere om titlerne, kan de findes på DKKs- eller min hjemmeside),forventer at få hvalpe i uge 24, 2016. Begge ...

Se alle annoncer

Fællesskab

Til salg

Relaterede artikler

Medlemmer med racen

Relaterede grupper