Motion dagligt:
Pelspleje:
Fældning:
Størrelse:
Træning:
Vagtsomhed:
Berner Sennenhund
Vurder denne hunderace:
Berner Sennenhund Gennemsnit: 4.3/5 (42 stemmer)

Berner Sennen tilhører gruppen af Molos-hunde, der også tæller Sankt Bernhardshunden og Newfoundlænderen. Berner Sennen er dog noget mindre og har som den eneste af de fire Schweiziske Sennenhunde langt hår.

Pelsen er trefarvet, sort, rødbrun og hvid og kan være både bølget og glat. Berner Sennen er kraftig af bygning og meget stærk og så er Berner Sennen en godmodig og rolig hund, der trives godt med både andre hunde og børn.

Berner Sennens historie som hunderace

Berner Sennen kommer fra Schweiz, fra egnen omkring Bern og er en af fire typer Sennenhunde; Grosser Schweizer Sennen, Appenzeller Sennen, Entlebucher Sennen og altså Berner Sennen, der menes at nedstamme fra de doggeagtige hunde, der i folkevandringstiden ledsagede forskellige folkeslag på deres vandring gennem Europa.

Bondehunden
Berner Sennen og de andre Sennenhunde, som dengang gik under navnet Bondehunde, blev brugt på de Schweiziske gårde til at drive kvæg frem ved hjælp af en metode, som er enestående for denne race – de gik bag kvæget og bed dem i haserne.

Denne teknik bruger Berner Sennen også i dag, når den leger og forsøger at ”drive” sine ejere frem. Berner Sennen var en rigtig arbejdshund, der bl.a. kunne trække vogne med handelsvarer efter sig og beskytte kvægdriverne mod ulve og bjørne. Hunden var derfor at finde på mange gårde i Bern området i midten af forrige århundrede.

Berner Sennens fysiske fremtoning og afarter
Berner Sennen er sammen med de tre andre Sennenhunde fremavlet af de gamle doggeagtige hunde fra Bern området. Der er nogen forskel på størrelsen af hanner og tæver; Hannerne er typisk fra 64 – 70 cm i skulderhøjde, tæverne er 58 – 66 cm. Hannerne vejer ca. 50 – 55 kg, tæverne 40 – 45 kg. Pelsen kan være bølget eller glat og er mest sort med rødbrune og hvide aftegninger.

Berner Sennens temperament
Berner Sennen er den ideelle familiehund. Den er rolig og godmodig og er kendt for at knytte sig til sin flok (familie). Dette betyder dog også at Berner Sennen, når den er voksen, har en tendens til at være reserveret overfor fremmede der besøger hjemmet. Det er derfor en god idé at socialisere hunden og vænne den til fremmede allerede mens den er hvalp. Invitér jævnligt venner og familie over, så hunden lærer, at alle er velkomne i huset.

Berner Sennens motionsbehov og vedligeholdelse
Berner Sennens pels er ikke så vedligeholdelseskrævende som den umiddelbart ser ud til. Pelsen er ganske vist lang, men kræver ikke det store i pelspleje. En ugentlig gennembørstning og en lejlighedsvis klipning af håret ved ørerne og poterne, så pelsen ikke filtrer, er nok til at hunden fremstår flot. Den voksne Berner Sennen har ikke det store motionsbehov, men en god daglig gåtur slipper man ikke udenom, ligesom hunden sagtens kan tages med på løbeture af længere varighed.

Berner Sennens helbred og sygdomme
En Berner Sennen bliver i gennemsnit 7,5 år gammel. Få hunde bliver over 10 år gamle og nogle desværre kun 4½ – 5 år. En af de største dræbere blandt disse hunde er kræftsygdommen Malignhistozytose (ca. 42% af Berner Sennen hunde dør af kræft), men også mavedrejning og hoftedysplasi er udbredt hos denne race. De seriøse opdrættere prøver naturligvis at avle sig ud af disse sygdomme, men det kommer til at tage mange år, før racen igen vil være sund og sygdomsfri.

Ejerprofil

Hunderacen egner sig fortrinligt som familiehund, idet den er både venlig, tålmodig og rolig af natur. Den har ikke behov for mere end en daglig gåtur, men kan sagtens tages med på løbeture og udflugter i naturen. Hundens pels kræver en ordentlig gennembørstning en gang om ugen og så skal det siges, at hunden med dens lange pels kan slæbe en del skidt med sig ind udefra, så man skal ikke ligefrem lide af rengøringsvanvid, hvis man vil være ejer af denne hunderace.

Hvis du overvejer at anskaffe dig en Berner Sennen bør du overveje følgende:

Vil du gerne have en hund der er:

- Meget stor, stærk og robust.
- Har et godt temperament og kommer godt ud af det med andre dyr.
- Har en tyk pels, som gør den i stand til at modstå kulde.
- Er forholdsvist let at træne.

Det der kan være negativt alt efter dine personlige ønsker:

- En Berner Sennen er en meget stor hund, som vil fylde en hel del i din bil og dit hus.

- Den tykke pels fælder en hel del, og kan let slæbe skidt med indenfor.
- En Berner Sennen har en kort levetid på ca. 7 år.

Har du en Berner Sennenhund? Så opret din hund i vores galleri og deltag i afstemningen om månedens hund

Tilføj ny hund


Hvad tænker du? - skriv en kommentar!

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer -  Opret bruger eller Log ind

Tilføj kommentar


Til salg

  • 8.000 kr

    4 hanhunde og 2 tæver. Flytteklar 20/10 Far: Fransk Champion Iper De La Mare Bourcy. Mor: Tess, Vinderklasse på markprøve, apporteringsprøve, Excellent på udstilling. Far: Efter Fransk Champion Boy De La Plume Picarde ...

  • 9.000 kr

    Vi har denne dejlige Grosser Münsterländer han hvalp tilbage af et kuld på 11. Han er særdeles kærlig men kræver også aktivering. Tæven er på DMK tæveliste og er højtpræmieret ...

Se alle annoncer

Fællesskab

Til salg

Relaterede artikler

Medlemmer med racen

Relaterede grupper

Forum