Motion dagligt:
Pelspleje:
Fældning:
Størrelse:
Træning:
Vagtsomhed:
Belgisk Hyrdehund - Malinois

Egenskaber: , , , , , , , , ,

Grupper:

Oprindelsesland:

Oprindelse:


Den Belgiske Hyrdehund findes i fire varianter, hvor Malinois er den ene. De andre er Groenendael, Tervuren og Laeknois. Den enkelte type adskiller sig på pelsens farve og tekstur. Det er en middelstor hyrdehund, som stammer fra Belgien.

Det er en god familiehund, som er følsom og loyal over for sin familie. Den har et højt aktivitetsniveau, hvilket gør, at den kræver en del motion.

Adfærd og væremåde
Racen anses som værende meget intelligent, opmærksom og følsom. Den knytter stærke bånd til sin familie og er meget loyal, hvilket gør den god til at være en familiehund.

De skal have meget socialisering, når de er hvalpe og vil have godt af at få regelmæssig aktivitet. De skal helst have tætte interaktioner med mennesker hele livet.

Deres baggrund som hyrdehund gør, at de har et højt aktivitetsniveau, hvilket bevirker, at det er nødvendigt med både fysisk og mental træning. Hvis dette ikke opretholdes, vil hunden ikke længere være glad og rask.

Det er en race, som klarer sig godt i hundesport som fx lydighedstræning og agility. De er desuden blevet brugt som assistance, eftersøgnings- og redningshunde, i politiet, militæret og som narkohunde.

Hunderacens historie
I slutningen af det 19. århundrede var der i Europa stor interesse for at udvikle såkaldte nationale hunderacer. Det var bl.a. populært at skabe hyrdehunde, eftersom der var mange bønder med fåreflokke, som havde brug for en arbejdshund, som kunne hjælpe med at hyrde flokken.

Det førte til, at Professor A. Reul, som var dyrlæge, forsøgte at kreere en belgisk hyrdehund. Materialet hertil indsamlede han fra områderne Tervuren, Groenendael, Malinois og Laeknois. Resultatet blev 117 hunde, hvor ingen var ens, men efter at have selekteret blandt disse og fundet nogle med ens egenskaber, som man kunne arbejde videre med.

I 1891 blev den Belgiske Hyrdehunds Klub etableret i Bruxelles. Her blev den første standard nedskrevet i 1892, men racen blev ikke officielt anerkendt før 1901, hvor Royal Saint-Hubert Society Stambog begyndte at registrere de Belgiske Hyrdehunde.

I 1910 lykkedes det at eliminere de mest iøjefaldende fejl, hvorved der var skabt en standardiseret type og temperament. Der er fortsat debat omkring accepterede farver og pelstyper.

I Belgien anses alle fire typer som varianter af en enkelt race, som adskiller sig på farve og tekstur. I nogle FCI-lande og andre regioner vurderes de derimod til at være forskellige racer. Den Amerikanske Kennelklub anser f.ek.s Groenendal under navnet Belgisk Hyrdehund, mens den anser Tervuren og Malinois som individuelle racer, og i Australien og New Zealand opfatter man racerne fire forskellige.

Udseende, pelspleje og helbred
Den Belgiske Hyrdehund er en middelstor hund. Alle typerne har den samme kropsbygning, som minder meget om den Tyske Hyrdehund. Den er middelkraftig af bygning og harmonisk proportioneret, hvilket giver den et udtryk af kraftfuld elegance.

Den er kvadratisk med en kraftig muskulatur. Den er avlet til at kunne klare sig i skiftende vejrforhold, hvilket har gjort den hårdfør og robust. Brystkassen går ned i højde med albuerne.

Hovedet er langt og bæres højt. Snuden er middellang og bliver smallere mod næsen. Øjnene er middelstore og let mandelformede samt skråstillede. Farven er brunlig. Blikket er vågent, undersøgende og intelligent. Ørene er små og højt sat. De er trekantede med rundede spidser.

Halen er lang og bæres oprejst. En han vejer ca. 25-30 kg og er ca. 62 cm, mens tæven er lidt mindre og vejer 20-25 kg. Der har ikke været mange undersøgelser af de individuelle Belgiske Hyrdehundes helbred. Den gennemsnitlige levetid for racen er 12,5 år.

Pelsen er det særlige, som adskiller typerne af Belgiske Hyrdehunde. Farven på en Malinois er udelukkende fauve-charbonné med sort maske. Malinoisen har en meget kort pels på hovedet, udvendig på ørene samt det nederste af benene.

På resten af kroppen er den også kort, men mere fyldig på halen og halsen, hvor den nærmest danner en let krave, som begynder ved ørerne og fortsætter ned til struben. Baglårene har også længere hår. Halen er let busket, men uden fane.

Hvad du bør vide om hunderacen:

  • Den Belgiske Hyrdehund findes i fire varianter, som adskilles på farve og pelsstruktur
  • God familie
  • Kærlig, loyal og intelligent
  • Kræver en del motion samt fysisk og mental træning
  • Skal socialiseres fra lille hvalp
  • Egner sig godt til hundesport

Har du en Belgisk Hyrdehund – Malinois? Så opret din hund i vores galleri og deltag i afstemningen om månedens hund

Tilføj ny hund


Hvad tænker du? - skriv en kommentar!

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer -  Opret bruger eller Log ind

Tilføj kommentar


Til salg

  • 2.800 kr

    Denja, tævehvalp på 11 uger, godt socialiseret, vant til heste, katte og hunde, chippet, vaccineret og ormebehandlet, EU-pas, DKK stambog, sælges meget billigt til godt og kærligt hjem. Hun er ...

  • 7.000 kr

    Til salg 2 hundehvalpe, Bichon Malteser: 1 dreng og 1 pige.  Alder: 3 måneder Farve: hvid Hundehvalpene har:  - alle vacciner - have sundhedskort og pas  - hvalpen er desuden ID-mærket (chip mærket) - de blev deratiseret ...

Se alle annoncer

Fællesskab

Til salg

Relaterede artikler

Relaterede grupper