Motion dagligt:
Pelspleje:
Fældning:
Størrelse:
Træning:
Vagtsomhed:
Beagle
Vurder denne hunderace:
Beagle Gennemsnit: 3.7/5 (18 stemmer)

En Beagle er en hund af relativt lille størrelse (dog ikke lige så lille som toy-hunderacer eller f.eks. en Yorkshire Terrier). Beaglen er medlem af Hound-gruppen og ligner til dels en Foxhound, dog er Beaglen mindre, med kortere ben og længere bløde ører. Beagles er jagthunde, som primært er opdrættet med henblik på at spore hare, kanin eller andet byttedyr. En Beagles veludviklede lugtesans finder ligeledes ofte nytte i forbindelse med politi- eller sikkerhedsarbejde, bl.a. til at lede efter illegale fødevarer i lufthavne el.lign. Beagle er en populær hunderace bl.a. på grund af hundens størrelse, gode temperament og få nedarvede helbredsproblemer – egenskaber der desværre også har gjort Beaglen til et populært valg af hund, når det gælder kliniske tests på dyr.

En lille hund med en lang historie
Den Beagle vi kender i dag blev fremavlet i England i 1830’erne fra forskellige hunderacer så som; Talbot Hound, North Country Beagle, Southern Hound og måske Harrier. Beaglehunde var populære hofhunde. Hunde med samme størrelse og egenskaber som vores moderne Beagle kan spores tilbage til før Kristi fødsel. Xenophon, som blev født 433 f.kr. beskrev en hund, som jagtede harer med sin lugtesans og som blev fulgt af jægere til fods. I 1100-tallet bragte William Erobreren Talbot Hound til England. Talbot Hound var en overvejdende hvid sporhund, som nedstammede fra St. Hubert Hound, som blev fremavlet i det ottende århundrede. På et tidspunkt blev de engelske Talbot Hounds krydset med Greyhounds for at give dem ekstra hurtighed. Talbot Hound, som nu for længst er uddød, stod fader til Southern Hound, der efterfølgende formodes at have fostret den moderne Beagle.

Små jagt- og hofhunde
I middelalderen blev ordet ”Beagle” brugt som en generisk beskrivelse for små jagthunde, selvom disse hunde var væsentligt forskellige fra den moderne Beagle vi kender i dag. Miniature racer (eller Toy-racer) er kendte fra Edward II og Henry VII’s tid, hvor de begge havde en flok af Glove (handske) Beagles, som havde fået deres navn, fordi de var små nok til at kunne være på en handske. Dronning Elizabeth I havde en hunderace, som blev kaldt Pocket (lomme) Beagle, som stod ca. 20 til 23 cm. høj til skulderen. Pocket Beaglen var lille nok til at kunne være i en lomme eller saddeltaske, så de kunne ride med på jagten. De større hunde jagtede byttet på åbent land og efterfølgende slap jægerne de små hunde løs, så de kunne jagte videre ind igennem underskoven. Elizabeth kaldte sine små Beagles for syngende Beagles og hun underholdt ofte sine royale gæster ved at lade de små hunde løbe rundt og boltre sig på spisebordet. Racestandarder for Pocket Beagle blev nedskrevet så sent som 1901, men denne genetiske linje er nu uddød selvom moderne hundeavlere har forsøgt at genskabe racevarianten.

Den moderne Beagle
Den moderne Beagle er ca. 40 cm. høj til skuldrene og har en brun, sort og hvid pelsfarve. Gerne med to eller tre af farverne mixet sammen. En Beagle har store øjne, som er brune med et mildt næsten tiggende blik. De store ører er bløde, lange og runde ved spidsen. Beagles har en stærk nakke af medium længde (der gør det nemt for hunden at holde snuden til jorden, når den sporer bytte). Beaglen har en muskuløs krop og en medium længde pels, som er glat og hård.

Halen viser hvor Beaglen er
Beaglen har en kort og lettere kurvet hale med en hvid halespids. Den hvide halespids kaldes også ”flaget”. Beaglen blev selektivt avlet for at frembringe den hvide halespids, der gør det nemt at se, hvor hunden befinder sig under jagten, når hunden har snuden mod jorden og sporer bytte.

Formidabel jordbåren lugtesans
Beaglens lugtesans er sammen med Bloodhound’s en af de bedste blandt alle hunderacer. I 1950erne lavede John Paul Scott og John Fuller en videnskabelig undersøgelse af 13 års varighed, hvor de kiggende nærmere på hundeadfærd. Som en del af deres research testede de forskellige hunderacers lugtesans ved at placere en mus i en kornmark og tage tid på, hvor lang tid hundene var om at finde musen. En Beagle fandt musen på under et minut, derimod tog Fox Terrier ca. 15 minutter om opgaven og Scottish Terriers fandt slet ikke musen. Beagles er bedre til at følge en lugt henover jorden, end de er til at følge en luftbåren lugt. Af denne grund har f.eks. Collien vundet indpas i bjergredningsmandskaber frem for Beagle.

Godt temperament men let at opildne

En Beagle har et mildt og afbalanceret temperament. Beaglen er beskrevet i flere racestandarder som ”glad”, og har ikke aggressive eller specielt generte tendenser. Beagles elsker selskab, og selvom hunden måske er lidt reserveret overfor fremmede i begyndelsen, vinder man hurtigt en Beagles kærlighed. Af samme grund er en Beagle ikke en god vagthund, en Beagle vil dog som regel gø af fremmede. I en undersøgelse foretaget i 1985 nåede Ben og Lynette Hart frem til, at en Beagle er en af de mest nemt opildnede hunderacer sammen med Yorkshire Terrier, Cairn Terrier og Miniature Schnauzer, West Highland White Terrier og Fox Terrier. Beagles er intelligente, men kan være stædige og bliver let fokuserede på en lugt eller lyde omkring hunden, hvilket kan gøre dem en smule sværere at træne end andre hunderacer.

En god familiehund med behov for motion
Beagles er gode med børn hvilket har været medvirkende til hunderacens popularitet som familiehund. En Beagle har brug for en hel del motion som følge af deres indavlede udholdenhed fra sin tid som jagthund. En Beagle behøver dog ikke at blive helt udmattet før den kan slappe af. Jævnlig motion hjælper også til at holde vægtforøgelse for døren. En lille Beaglehund er nemlig rigtigt glad for mad.

Puggle?

En hybrid som har tiltagende popularitet er en krydsning mellem en Beagle og en Pug. Det giver en sød lille hund, som er mindre frembusende end en Beagle og har mindre behov for motion. En Puggle er måske mere velegnet end en Beagle til at bo i byen.

Hvis du overvejer at anskaffe dig en Beagle bør du overveje følgende:

Vil du gerne have en hund der er:

- Lille men robust og atletisk.
- Har et naturligt udseende.
- Har en kort og nem pels.
- Elsker motion og aktivering.
- Har et godt og udadvendt temperament og kommer godt ud af det med alle.

Det der kan være negativt alt efter dine personlige ønsker:

- Har brug for en hel del motion for at trives.
- En selvstændig attitude, der kan gøre den lidt sværere at træne.
- Kan have en tendes til at gø eller hyle.
- Moderat fældning.

Har du en Beagle? Så opret din hund i vores galleri og deltag i afstemningen om månedens hund

Tilføj ny hund


Hvad tænker du? - skriv en kommentar!

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer -  Opret bruger eller Log ind

Tilføj kommentar


Til salg

  • 4.500 kr

    5½ mdr beagle han hvalp, sidste af et kuld på 7, han er en dejlig stille, rolig, lærenem og han elsker at blive arbejdet med. Han er med DKK stamtavle, sundheds ...

  • 8.000 kr

    4 skønne mops hanner fyldt med energi, er primo december 2017 klar til at flytte hjemmefra. Vi er ud af et kuld på fem hanner, født den 27. september 2017. Én bliver ...

Se alle annoncer

Fællesskab

Til salg

Relaterede artikler

Medlemmer med racen

Relaterede grupper