Motion dagligt:
Pelspleje:
Fældning:
Størrelse:
Træning:
Vagtsomhed:
Basenji

Egenskaber: , , , ,

Grupper:

Oprindelsesland:

Oprindelse:


Basenji er en jagthund med rødder langt tilbage i Central Afrika. Hunderacen ses afbilledet på hulemalerier i bl.a. Sudan og Libyen, som stammer fra før 6000 f.kr. og i kunst fra det gamle Egypten ses lignende hunde siddende ved ejerens fødder. Basenjien bruges ofte til jagt, eller ses strejfe om mellem de små byer. Basenjien har fået tilnavnet Afrikas Dingo.

Hunderacens strubehoved er formet på en speciel måde, der bevirker, at Basenji ikke giver hals på samme måde som andre hunde, men i stedet laver en særegen lavere lyd. Basenjien spredte sig hastigt til næsten alle dele af Afrika, men de hunde, som er mest tro mod racens oprindelse findes i Congo, Sudan og Liberia.

Elegant fysik

Basenjien er en mellemstor elegant hunderace med opretstående ører og en lettere krøllet hale. En Basenjis øjne er mandelformede, hvilket giver hunden det karakteristiske næsten skulende udtryk. En Basenji vejer typisk ca. 10 – 11 kg og er op til 40 cm høj ved skuldrene. En Basenji er som regel lige så lang som den er høj, og er en atletisk bygget hund, der er stærk for sin størrelse. Når en Basenji løber så hurtigt som den kan, folder den sin hale ud til en lige linje for øget balance. En Basenji bliver typisk 13 – 14 år gammel.

Minimal fældning og pelspleje
Basenji har en kort pels, som kan være rød, sort, hvid, brindle, trefarvet etc. I Afrika ses hunden i endnu flere farver og farvesammensætninger. En Basenji fælder meget lidt og hunderacens korte pels kræver minimal pelspleje. En Basenji har ofte en tendens til at rengøre sin pels ved at slikke pelsen ligesom en kat.

En nysgerrig eventyrer
En Basenjis udtryk er vagtsomt, energisk og nysgerrigt. Hvilket er ganske karakteristisk for hunderacen, som også kan være reserveret overfor fremmede men knytter stærke bånd til sin ejer. Basenjien kommer ikke altid godt ud af det med andre kæledyr, da den har et veludviklet jagtinstinkt. En Basenji kan bedst lide varmt vejr og er dygtig til at nå steder, som man ikke skulle tro muligt. Bl.a. kan den let kravle over et hønsehegn eller generelt slippe ud fra steder man troede var flugtsikre. En Basenji er en lille legesyg eventyrer, som du tit vil observere stå på sine bagben op imod f.eks. en mur for at få et bedre kig på noget interessant.

Hunderacen Basenji er måske rigtig for dig, hvis du gerne vil have en hund der:

- Ikke fælder særligt meget og kræver minimal pelspleje.
- Har en praktisk størrelse og kombinerer elegance med en robust kropsbygning.
- Bevæger sig yndefuldt med et vagtsomt udtryk.

- Er nem at gøre stueren.

Alt efter hvad du søger er en Basenji måske ikke rigtig for dig, hvis du ikke vil have en hund der:

- Har et stort behov for aktivitet og motion for at undgå kedsomhed.
- Kan være reserveret overfor fremmede.
- Er dygtig til at slippe væk fra haven, hvis den ikke er ordentligt indhegnet.
- Kan være stædig.
- Har et veludviklet jagtinstinkt der ikke altid kan forenes med andre kæledyr.

Har du en Basenji? Så opret din hund i vores galleri og deltag i afstemningen om månedens hund

Tilføj ny hund


Hvad tænker du? - skriv en kommentar!

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer -  Opret bruger eller Log ind

Tilføj kommentar


Til salg

  • 7.000 kr

    Til salg 2 hundehvalpe, Bichon Malteser: 1 dreng og 1 pige.  Alder: 3 måneder Farve: hvid Hundehvalpene har:  - alle vacciner - have sundhedskort og pas  - hvalpen er desuden ID-mærket (chip mærket) - de blev deratiseret ...

  • 6.000 kr

    Følg din hvalp allerede nu! https://www.guloggratis.dk/dyr/hunde/hunde/pekingeser/annonce/44865808-soede-pekingeser-blandingshvalpe-saelges#image-205758986 Den 30/7-2019 kom der 7 guldklumper til verden. 5 tæver og 2 hanner. Det vil være muligt at komme og møde hvalpene fra de er 4 uger ...

Se alle annoncer

Fællesskab

Til salg

Relaterede grupper