Motion dagligt:
Pelspleje:
Fældning:
Størrelse:
Træning:
Vagtsomhed:
Australsk Terrier

Egenskaber: , , , , , , , , , , ,

Grupper:

Oprindelsesland:

Oprindelse:


Australsk terrier er en lille hund, som er meget velegnet som familiehund. Den er livlig og elsker at være med, hvor der sker noget. Den er nysgerrig og hvis haven ikke er indhegnet stikker den af. Aussien, som den også kaldes, kan dog godt bo i en lejlighed hvis den får sine daglige gåture. Som mange andre terrier skal Aussien trimmes regelmæssigt.

Adfærd og væremåde
Australsk terrier er en hårdfør og modig lille hund. Den har masser af energi og elsker at deltage i familiens gøremål. Den er loyal over for sine ejere, men bør opdrages konsekvent og strengt da den ellers har tendens til at gøre, hvad der passer den bedst.

Australsk terrier har en fremragende hørelse og synssans, hvilket gør dem til gode vagthunde. Den er lettere at lydighedstræne end mange af de andre terrier. Den bider ikke ud efter folk eller børn, men gør til gengæld meget, hvilket man skal være opmærksom på at vænne den fra med, mens den stadig er hvalp.

Hunderacens historie
Australsk terrier stammer, som navnet antyder, fra Australien. Det var engelske farmere der fremavlede racen, da de havde brug for en lille hund til at jage rotter, slanger og kaniner væk fra deres ejendomme. Præcis hvilke racer, der blev anvendt er usikkert. Man mener dog, at racen er udviklet ved at krydse mange forskellige slags terrier; såsom Irsk, cairn, norwich, dandie dinmont, yorkshire og black-and-tan terrieren.

Udseende, pelspleje og helbred
Australsk terrier er en lille robust hund med et venligt udtryk. Benene er korte. Ørerne er små, V-formede og står lodret op. Øjnene er mørke. Halen er lang og bæres lodret. Pelsens farve ses ofte som sort med tan aftegninger.

Australsk terrier er ca. 23 cm høj og vejer ca. 6 kg.

Pelsen er strid og lige med en blød underuld. Den kræver jævnligt gennembørstning og bør trimmes regelmæssigt med en speciel trimmekniv. Det er generelt en meget sund hunderace. Forventet levealder er 15 år eller mere.

Hvad du bør vide om hunderacen:

  • En livlig og kærlig hund
  • En god vagthund
  • Elsker at være sammen med familien
  • Kan bo i en lejlighed, hvis den får tilstrækkelig motion
  • Er meget lærenem

Har du en Australsk Terrier? Så opret din hund i vores galleri og deltag i afstemningen om månedens hund

Tilføj ny hund


Hvad tænker du? - skriv en kommentar!

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer -  Opret bruger eller Log ind

Tilføj kommentar


Til salg

  • 14.000 kr

    Med et mildt sind utrolig social og elsker være sammen med sin familie og andre hunde. hun elsker at rulle rundt og lege med børnene

  • 8.000 kr

    Vil du allerede nu sikre dig en af disse skønne ren samojede hvalpe så tøv ikke med at skrive eller ringe Der er 3 hanner og 4 tæver. De vil ...

Se alle annoncer

Fællesskab

Til salg

Relaterede artikler

Relaterede grupper