Motion dagligt:
Pelspleje:
Fældning:
Størrelse:
Træning:
Vagtsomhed:
Appenzeller Sennenhund

Appenzeller sennenhund er en mellemstor hund, som er en af de fire sennenhundetyper. Det er en arbejdshund, som ikke umiddelbart er velegnet som kæledyr. Den egner sig bedst til et liv på landet, hvor den kan løbe frit omkring. Desuden er det en meget gøende race, men med konsekvent træning kan den afvænnes.

Adfærd og væremåde
Appenzeller sennenhunden er en venlig og charmerende hund, som trives bedst når den arbejder. Det er oprindeligt en hyrdehund, så den er meget aktiv og kræver derfor meget motion. Hvis denne race skal fungere som familiehund, er det under forudsætning af, at den bliver aktiveret og motioneret rigeligt hver dag.

Den er god til børn, men skal socialiseres tidligt. De lærer hurtigt nye kommandoer, da de er meget intelligente. Det er dog vigtigt, at træningen er bestemt og konsekvent samtidig med, at hunden bliver klar over dens plads i hierarkiet. Appenzeller sennenhunden er ligeledes velegnet til agility og andre aktive lege.

Hunderacens historie
Appenzeller sennenhunden stammer fra bjergområdet Appenzeller i Schweiz, hvor den blev anvendt som hyrdehund og arbejdshund. Det er den eneste af de fire sennenhundetyper der har oprullet hale, hvorfor der sandsynligvis er blandet en spidshund ind i racen på et tidspunkt. I 1898 blev racen registreret som en selvstændig race.

Den er yderst sikker på benene og derfor velegnet til at arbejde i bakket terræn. Det er den mest sjældne race af de fire sennenhundetyper. Når den ikke arbejder som hyrdehund, beskytter den ejerens ejendom ved at være en fremragende vagthund.

Udseende, pelspleje og helbred
Appenzeller sennenhunden er en mellemstor hund, og dens mest karakteristiske træk er den oprullede hale. Det er en stærk hund, som dog på ingen måde er massiv. Den har et bredt hoved, med en sort snude og øjnene er små og mørke. Den har lige ben.

Appenzeller sennenhund er 56-58 cm og vejer 22-32 kg.

Pelsen har to lag og er tæt og blank. Den er hovedsagelig sort med rustrøde og hvide aftegninger på ben, bryst og i hovedet. Pelsen er let at holde, og behøver blot en gennembørstning en gang imellem for at fjerne døde hår. Det er en meget sund race, uden egentlige genetiske helbredsproblemer. Forventet levealder er 12-13 år.

Hvad du bør vide om hunderacen:

  • Egner sig ikke til at bo i byen
  • En meget aktiv race, som kræver meget motion
  • Den har tendens til at gø meget
  • Elsker at være udenfor og løbe frit omkring

Har du en Appenzeller Sennenhund? Så opret din hund i vores galleri og deltag i afstemningen om månedens hund

Tilføj ny hund


Hvad tænker du? - skriv en kommentar!

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer -  Opret bruger eller Log ind

Tilføj kommentar


Til salg

  • 6.500 kr

    6 fine hvalpe født d. 15/9-2019. 4 tæver og 2 hanner. Mor er coton de tulear. Far er dansk svensk gårdhund. Der er mulighed for at besøge hvalpene inden flytning. De får ormekur, bliver chippet ...

  • 3.500 kr

    yorkiepoo hvalpe, , hvalp,  , m. stamtavle yorkiepoo hvalpe  12 uger. FCI stambog. Sund, rask, kærlig og meget legesyg . meget glad for mennesker og andre hunde. Der sælges til et kærligt og ...

Se alle annoncer

Fællesskab

Til salg

Relaterede artikler

Relaterede grupper

Forum