Motion dagligt:
Pelspleje:
Fældning:
Størrelse:
Træning:
Vagtsomhed:
American Foxhound
Vurder denne hunderace:
American Foxhound Gennemsnit: 3.3/5 (3 stemmer)

Amerikansk foxhound er en kærlig og sød familiehund, som minder meget om den engelske foxhound. Den eneste forskel er, at den amerikanske foxhound er lettere og højere og dermed også hurtigere. Det er en fremragende jagthund med et meget højt energi niveau. Det er en madglad hund, som ikke bør overfodres.

Adfærd og væremåde
Amerikansk foxhound er en jagthund, som kræver meget motion og aktivering. Den egner sig ikke til at bo i en lejlighed, da den skal have mulighed for at løbe frit omkring f.eks. i en indhegnet have. På grund af dens jagtinstinkt har den tendens til at stikke af, hvis den får færten af et dyr. Det er vigtigt at være bestemt, men rolig og selvsikker over for hunden når der trænes. Som med mange andre racer, er det vigtigt at socialisere en amerikansk foxhound, så tidligt som muligt.

Populær familiehund
Den amerikanske foxhound er også en populær familiehund, da den er rigtig god til børn. Dens venlighed over for fremmede kan dog variere. Den kan i visse tilfælde udvise beskyttende adfærd. I USA er der opdrættere, som har fremavlet en udgave af racen, der er mere velegnet til udstillinger. Denne race kræver dog ligeledes meget motion.

Hunderacens historie
Amerikansk foxhound stammer fra den engelske foxhound, som blev indført i USA i 1650. Denne engelske race blev krydset med franske jagthunde og deraf udvikledes den amerikanske foxhound. Amerikanerne havde brug for en hurtigere race til rævejagt.

I dag er racen stadig en udpræget jagthund. Den er utrolig hurtig og besidder stor udholdenhed. Den anvendes især til jagt, sporsøgning, agility og som vagthund.

Udseende, pelspleje og helbred
Den amerikanske foxhound er en stor hund med lange lige ben. Den har et venligt udtryk takket være de store, brede ører som sidder lavt. Og de store brune øjne. Hovedet er let kuppelformet og snuden er lang med let hængende overlæber. Halen er lang og buer en anelse. Alle farver i pelsen er tilladte.

Amerikansk foxhound er 53-64 cm og vejer 29-34 kg.

Pelsen er kort og hård og kræver stort set ingen pleje. Desuden er det en sund race, som ikke lider af de genetiske problemer, som ofte findes hos racehunde. Det er dog vigtigt, at man ikke overfodrer racen, da den er meget glad for mad og tager hurtigt på i vægt.

Hvad du bør vide om hunderacen:

  • En ekstrem energetisk og utrættelig hunderace
  • Ikke velegnet til at bo i en lejlighed
  • Trives især godt sammen med andre hunde
  • Rigtig god til børn
  • Tager hurtigt på i vægt, så overfodring bør undgås
  • Fremragende lugtesans

 

Har du en American Foxhound? Så opret din hund i vores galleri og deltag i afstemningen om månedens hund

Tilføj ny hund


Hvad tænker du? - skriv en kommentar!

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer -  Opret bruger eller Log ind

Tilføj kommentar


Til salg

  • 3.000 kr

    alisonmariaadas@gmail.com 3 hanhunde og 3 tæver. Super lækre hvalpe med stamtavlen i orden!du blot den mest fantastiske familiehund –

  • 3.000 kr

    alisonmariaadas@gmail.com Golden Retriever hvalpe i flere farvenuancer. Får sundhedstjek og sundhedsbog fra dyrlæge, samt ormekur og 1. vaccine. Hvalpene er født på landet, bliver vænnet til hverdags ting og samvær med ...

Se alle annoncer

Fællesskab

Til salg

Relaterede artikler

Relaterede grupper