Motion dagligt:
Pelspleje:
Fældning:
Størrelse:
Træning:
Vagtsomhed:
Akita

Egenskaber: , , , ,

Grupper:

Oprindelsesland:

Oprindelse:

Vurder denne hunderace:
Akita Gennemsnit: 3.8/5 (6 stemmer)

Akita er en mellemstor hunderace med oprindelse i Japan. Navnet Akita stammer fra den region i Japan, hvor man mener hunden først blev avlet. Oprindeligt blev Akita’en kaldt “Odate-hunden”, men navnet blev ændret til Akita Inu, da hunderacen i 1931 blev gjort til Japans nationalrace.

Fra 1992 besluttede japanerne, at hunderacen ”Akita Inu” fremover alene skulle kaldes ”Akita”. Den alsidige Akita udfyldte mange roller i det gamle Japan, hunderacen blev f.eks. brugt som jagthund, vagthund, kamphund og trækhund.

Adfærd og væremåde
Den japanske Akita er en loyal, venlig og imødekommende hund. Hunderacen blev oprindeligt opdrættet til at jage og kan derfor være aggressiv overfor mindre dyr. Akitaer kan også være dominante og aggressive overfor andre hunde, især af samme køn. Akitaer er meget renlige og intelligente hunde, som er i stand til at lære hurtigt.

Hunderacen bliver grundet hundens intelligens også let rastløs og frustreret, hvis den ikke får motion og mental stimulation. Akitaen har brug for en god mængde motion for at være glad og tilfreds.

Hunderacens historie
I år 710 til 794 blev Akitaens forfædre brugt af det japanske folk Matagi til at jage den asiatiske sorte bjørn. Disse hunde, også kaldet Matagi Inu, var ikke lige så store som den moderne Akita. Denne periode var plaget af mange krige mellem rivaliserende klaner og Akita’en fandt derfor god brug som vagthund.

I år 1185 til 1333 (Kamakura-tiden) var hundekampe meget populære i Japan og mange Akitaer blev derfor avlet med henblik på et liv som kamphund. I begyndelsen af 1900-tallet blev afholdelse af hundekampe forbudt i Japan, men blev taget op igen efterfølgende som en sport med særlige regler for kampenes afholdelse og hvornår de skal stoppe. Denne sport er ikke forbudt i Japan i dag bortset fra i Tokyo (i dag benyttes hovedsagligt hunderacen ”Tosa” til denne sport).

Efter anden verdenskrig bragte mange amerikanske soldater Akita’en med hjem til USA. Dette er grundlaget for, at der i dag findes to linjer af Akitaer – nemlig den japanske og amerikanske. Den amerikanske Akita er en smule større, kraftigere og kan have flere farver end den japanske Akita.

Udseende, pelspleje og helbred
Hunderacen er ca. 64 til 70 cm. høj ved skuldrene, og vejer mellem 34 til 54 kg. En Akita Inu kan have fem farver; rød, lysebrun, Rød fawn, sesam (pelshårene er rødlige med sorte spidser), brindlet og hvid. Bortset fra en hvid Akita skal hunden i alle farver have hvidlig pels på siderne af snuden, på kinderne, på undersiden af kæbe, hals, bryst, krop og hale samt på indersiden af benene.

Der er forskel på hvilke farver racestandarderne for Akita tillader i forskellige lande. Akita har en tæt og tyk dobbelt pels. Denne pels er vandafvisende og har rustet Aktiaen godt mod de hårde vintre i det nordlige Japan. Den tykke pels kræver en hel del børstning og hunden kan fælde meget især om sommeren.

Hvad du bør vide om hunderacen:

  • Mellemstor, stærk og ulveagtig i udseendet.
  • Har en tyk pels, der kan have mange forskellige farver.
  • Ser respektindgydende ud.
  • Har et moderat motionsbehov.
  • Ikke gør alt for meget.
  • Aktia Inu’s beskyttende karaktertræk kan resultere i en aggressiv hund overfor andre mennesker eller dyr, hvis den ikke socialiseres tidligt og godt som hvalp.
  • Har en stærk vilje og kan derfor være svær at træne.
  • Meget beskyttende overfor sin mad.
  • en Akita fælder en hel del.
  • En Akita er måske ikke det bedste valg af hund til en førstegangs hundeejer.

Har du en Akita? Så opret din hund i vores galleri og deltag i afstemningen om månedens hund

Tilføj ny hund


Hvad tænker du? - skriv en kommentar!

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer -  Opret bruger eller Log ind

Tilføj kommentar


Til salg

  • 10.000 kr

    D. 4/11 fik Kaiser og Hakusha 7 hvalpe. Hvalpene er stueopdrættede, og vant til almindelige hverdagsting (støvsuger, kat osv). Alle hvalpe sælges med DKK (Dansk kennel klub) stambog, chip, registreret i ...

  • 3.900 kr

    Skønne bamser

Se alle annoncer

Fællesskab

Til salg

Relaterede artikler

Medlemmer med racen

Relaterede grupper