Adfærd

Forside > Artikler > Adfærd > Til foredrag med Irene Jarnved

irene-jarnved1

Den 5. februar 2013 holdt hundeadfærdsekspert Irene Jarnved foredrag i Rødding på foranledning af Spanielklubben. Vi var med til foredraget, og skitserer her nogle af de interessante temaer i foredraget.

Lidt om Irene Jarnved
Irene Jarnved har haft mange hunde af forskellige racer f.eks. Bouver des flandres, Pudel, Chow Chow, Pomeranian og Berner sennen. Jarnved har jagttegn, og siden 1993 har hun primært kastet sin kærlighed på jagthunde.

Jarnved havde også sine tre dejlige hunde med til foredraget. Flokken bestod af to Field Trial Cocker Spaniels og en Field Trial Springer Spaniel. Alle tre hunde opførte sig eksemplarisk, og gik løse rundt mellem publikum igennem det to timer lange foredrag. Irene Jarnved har skrevet flere bøger om hunde bl.a. ”Hunden i hverdagen” og ”Fra hvalp til hund”.

Herunder skitserer vi nogle af de elementer i foredraget, som vi hæftede os ved.

Hundens kropssprog
Her beskæftigede Jarnved sig med ”afstandssøgende signaler” og ”afstandsdæmpende signaler”. Et afstandssøgende signal kan f.eks. være et vredt udfald mod en anden hund. Her er det ønsket hos hunden, der laver udfaldet, at den anden hund skal flytte sig længere væk. Et afstandsdæmpende signal kan f.eks. være at kigge tilbage efter den anden hund for at se, om den følger med.

Vi har kendskab til i alt 29 dæmpende signaler og 10 truende signaler hos hunde. Det er Jarnveds opfattelse, at der er mange flere, som vi mennesker ikke kan se. Der er således langt flere dæmpende signaler end truende signaler, hvilket er udtryk for, at hunde som udgangspunkt vil undgå at slås, da det kan medføre livstruende skader. Hunden er et flokdyr, og hunde med relationer til hinanden vil således næsten aldrig slås.

Bliver to hunde, som bor under samme tag (og derfor har relationer), alligevel uvenner, og det ender i aggression, så kan det muligvis blive nødvendigt at flytte en af hundene. Det naturlige udgangspunkt for mennesker, som rager uklar er at skilles elelr gå fra hinanden, men det kan hundene ikke af sig selv, så i denne situation må ejeren træde til og evt. skille sig af med en af sine hunde.

Nogle af de dæmpende signaler er bl.a.: Hunden ryster sig, sætter sig, lette ben, snuse i jorden, ørene tilage, strække sig, smaske, lave smalle øjne. Nogle af de truende signaler er: Ørene fremad, vise tænder (ikke hele munden). Når to hunde leger kan det se voldsomt ud, men en af indikationerne på, at det bare er leg er f.eks. når de ”slår” til hinanden med bagdelen imens de løber rundt.

Stress i hunde
Hundes stress-mekanismer er de samme som menneskers, og vedvarende negativ stress kan således have stor skadevirkning. Ved hunde taler man om Eustress (positiv stress) og Distress (negativ stress).

Positiv stress producerer adrenalin og noradrenalin. Vi ser ofte kortvarig Eustress i vores hunde f.eks. når du kommer hjem fra arbejde og hunden bliver enormt glad, aktiv og hopper op eller når vores hund leger i selskab med andre hunde. Positiv stress er ikke skadelig, og forsvinder hurtigt igen fra hundens krop.

Negativ stress er noget skidt . Den kan indtræde, når hunden vedvarende udsættes for angst eller ubehag. Hvis hunden igennem længere tid bliver bange eller angst uden at kunne komme væk eller få ro, så kan den udvikle Distress/negativ stress.

Det kan f.eks. være en hund, der er bange for biler og billyde som bor i byen. Her kan hunden ikke undgå at blive bange jævnligt og over længere tid, og så får kroppen ikke ro. Hundens krop kan ikke holde til at frigive så meget adrenalin og noradrelin og skifter så til at frigive Cortisol i stedet. Stressniveauet forbliver dermed højt, og cortisol forlader kun kroppen langsomt. Distress kan f.eks. udvikle mavesår og åreforkalkning.

Jarnved nævnte som et eksempel på, hvor to hunde mødes, og den ene hund oplever positiv stress, og den anden hund oplever negativ stress, den situation hvor en stor energisk handhund løber hen for at hilse på en lille Chihuahua tæve. Her oplever den store handhund en sjov legesituation men den lille Chihuahua oplever angst.

To hunde kan således opleve samme situation vidt forskelligt. Bliver en hund bange for en anden hund og f.eks. laver udfald mod den anden hund for at skabe afstand, så bør vi sørge for at skabe afstand og derved afhjælpe angsten helst allerede inden udfaldet.

Eksempler på håndtering af specifikke situationer med hunde
Jarnved nævnte flere eksempler bl.a. en Schæferhund, der havde været meget uheldig og fået 220v stød ude i haven, da en elektrisk installation i haveskuret ikke virkede korrekt. Schæferhunden var blevet så bange, at den lå på sofaen hele dagen. Den kunne ikke foretage sig noget. Den eneste løsning var at flytte Schæferhunden fra det, som hunden var bange for. Det endte med at ejeren flyttede til et andet hus.

En hundeejer havde lært sin Dansk Svensk Gårdhund at løbe efter en bold, som ejeren kunne kaste fra sin sofastol ned ad en lang gang i huset imens han så fjernsyn. Det kunne fortsætte næsten en hel aften. Til sidst ville konen ikke have det mere, og så stoppede han med at kaste bolden til hunden. Det resulterede i, at hunden gøede af ham hele aftenen for at få ham til at kaste bolden. Løsningen blev langsomt at ”afvænne” hunden ved f.eks. at kaste bolden i en 10 minutter kortere periode per dag og til sidst helt stoppe.

Var du også med til foredraget, og hæftede dig ved noget andet? Eller har du oplevet lignende situationer så skriv en kommentar herunder



style="display:inline-block;width:300px;height:250px"
data-ad-client="ca-pub-0154824714245221"
data-ad-slot="4863911820">

Del denne side med andre!






Vil du have mere? Bliv medlem af Dogsuniverse fællesskabet og deltag i debatter, mød andre hundeentuiaster og gør brug af markedspladsen og linkguiden

Registrer dig gratis Se fordele

Hvad tænker du? - skriv en kommentar!

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer -  Opret bruger eller Log ind

Tilføj kommentar

Fællesskab

 

Kalender

<< Maj 2017 >>
mtotfls
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
15 16 17 18 19 20 21
22 23 24 25 26 27 28
29 30 31 1 2 3 4

Relaterede artikler