Adfærd

Forside > Artikler > Adfærd > Socialisering af hvalp

socialisering-af-hvalp-1

Hvad er socialisering af en hund, og hvorfor er det vigtigt. Det kigger vi nærmere på her.

Hvad er socialisering
Socialisering kan beskrives som processen, hvor hvalpen lærer at genkende og kommunikere med andre levende væsener. Socialisering af hvalp betyder sådan set bare, at du sammen med hvalpen møder en masse af de mennesker, dyr, maskiner, dufte og lyde, som hvalpen vil møde resten af sit liv. Ved at få et positivt indtryk af fremmede mennesker, hunde, dyr, biler osv. så vil hunden ikke være bange for at møde disse situationer eller ting i fremtiden.

Hvis en hund f.eks. aldrig har mødt fremmede hunde eller mennesker som hvalp, så vil den imødegå situationen med ængstelse som voksen hund, og det kan lede til aggression overfor fremmede mennesker eller hunde.

Hvis du har en kat, så vil du naturligvis indse vigtigheden af at socialisere din hvalp med katten helt fra starten, så både hund og kat kan komme godt ud af det med hinanden i fremtiden uden, at du behøver at frygte for kattens liv. Hvalpen skal vænnes til kattens tilstedeværelse helt fra starten så den synes, det er fint og naturligt at katten er tilstede.

Det er sådan set det samme princip bare med mange andre situationer, dyr og mennesker når vi snakker socialisering af hvalp. Din hvalp skal møde så mange fremmede mennesker, dyr, maskiner etc. så den kan knytte positive eller neutrale oplevelser til situationerne.

Socialisering af hvalpen forebygger adfærdsproblemer som voksen hund
Mange adfærdsproblemer for hunde havde været nemme at forebygge og dermed helt undgå ved tidlig socialisering af hundehvalpen. Derfor er der enormt vigtigt, at du kender begrebet og forholder dig praktisk og aktivt til at få socialiseret din nye hundehvalp.

Hvis din hund ikke har mødt fremmede mennesker, hunde og dyr som hvalp, så kan den som voksen vælge at forholde sig angst eller aggressivt til situationen.

Socialisering er kritisk i perioden fra hvalpen er 6 til 12 uger gammel
I hvalpens tidlige udvikling taler man om en kritisk periode, hvor socialisering og tilvænning skal have fundet sted på tilstrækkelig måde, så hvalpen ikke senere skal vokse op og udvikle adfærdsproblemer.

Tidsperioden fra hvalpen er ca. 6 til 12 uger gammel er derfor meget vigtig, og det er din opgave at udnytte tiden godt. Din hvalp skal have udfyldt sin referenceramme med så mange positive og gode oplevelser fra møder med omverdenen som muligt.

Det vil nemlig i fremtiden være den referenceramme, som hunden tjekker, når den senere skal vurdere en ny situation, og de mulige farer eller trusler. Det giver derfor et problem, hvis den voksne hund har for mange blanke sider i sin referenceramme. Så kan hunden jo ikke huske en lignende tidligere situation, når den skal forholde sig til en situation, og hunden kan risikere at reagere med angst og deraf følgende aggressivitet overfor den nye situation, som jo kan være et møde med et menneske, hund eller dyr.

Lad din nye hvalp falde til i hjemmet inden du starter socialiseringen
Socialisering af hvalpen er vigtig, men det er også vigtigt, at det forgår i et stille og roligt tempo. Når du får hvalpen hjem første gang, så bør du give hvalpen 14 dage til roligt at falde til og lære hjemmet at kende. Hvis hvalpen ikke når at falde til i hjemmet men straks tages på alverdens ture ud at møde alt og alle, så vil den få stress.

Når socialiseringen starter så skynd dig langsomt
Når de 14 dage er gået, så begynder socialiseringen af din hundehvalp. Sørg for at din hvalp får lejlighed til at møde mange forskellige mennesker, børn, dyr, ting, lugte, lyde, smage, trafik osv. Men gå forsigtigt frem, og sørg for at din hvalp ikke bliver bange i situationerne, den skal knytte en positiv oplevelse til tingene.

Udforsk verden på ny sammen med din hundehvalp. Hvis din hvalp er træt og lægger sig til at sove, så lad den sove til den igen er klar til at søge kontakt. En hundehvalp har brug for hvile, og det er dit ansvar at sikre, at hvalpen får dækket sit søvnbehov.

Det er vigtigt at din hundehvalp lærer at forholde sig til sine artsfæller
Det er vigtig, at din hvalp møder andre høflige hunde i alle aldre (den skal ikke have en dårlig oplevelse, som kan præge hvalpen negativt). Det er dit ansvar at lære din hvalp at hilse høfligt, og det er nemmest at gøre, hvis din hvalp er i sele. Det er uhøfligt på hundesprog at løbe lige op i hovedet på en anden hund for at hilse.

Din hvalp skal gerne møde voksne hanhunde, hunhunde, store hunde, små hunde og andre hvalpe. Hvalpen skal lege og udvikle sin evne til at kommunikere med sine artsfæller. Husk at oplevelserne skal være gode og ikke stresse hvalpen. Meld altid din hvalp til et hvalpekursus.

Ud i verden og møde fremmede
Socialisering med mennesker for en lille hvalp er ikke vanskeligt, da alle mennesker gerne vil hilse på en sød lille hvalp. Lad endelig fremmede personer hilse på din hvalp, da hvalpen så lærer, at alle slags fremmede mennesker er rare og venlige at møde.

Det er også meget vigtigt, at din hvalp lærer børn at kende. Børn har en uforudsigelig måde at være på, med små hurtige bevægelser, skingre stemmer, råb og uforudsigelige løb.

Derfor er det vigtigt, at hvalpen lærer, at sådan er børn, og de er ikke farlige eller nogen man skal jage. Børn har også en størrelse, hvor de ofte er nede på hundens niveau og derfor mere udsatte hvis hunden er for voldsom eller på anden måde reagerer uhensigtsmæssigt på grund af manglende socialisering med børn. Lad aldrig børn være alene med en hvalp eller hund.

Hvalpen skal tilvænnes sine omgivelser
Det er også vigtigt, at hvalpen lærer at kende og derefter ignorere trafik. Du kan starte med at gå ture på en rolig villavej, og så langsomt finde veje med mere trafik for til sidst at ende inde i byen. Det vil også gøre det meget nemmere, hvis du senere skal have din hund med i et tog eller en bus.

Du bør også tage din hvalp med ind i byen, så den lærer at kende de mange indtryk derinde som f.eks. cyklister, mange mennesker, larm fra biler, stormagasiner, butikker mv. Men sørg for ikke at stresse hvalpen.

Din hvalp skal naturligvis også vænne sig til den larm, der kan være i dit eget hus, f.eks. når du kører opvaskemaskinen, tv’et, støvsuger etc. Husk at din hvalp hører meget bedre end dig, så den skal ikke udsættes for alt for høj larm tæt på den, så kan den blive skræmt og få en dårlig oplevelse.

Socialiseringen fortsætter igennem hundens første leveår
Det er ikke nok bare at socialisere din hvalp frem til 12 ugers alderen. Du skal fortsætte socialiseringen igennem hundens første leveår, så hunden fortsat udsættes for alle disse indtryk og møder i sin omverden. Det er med til at bibeholde og styrke den socialisering, som du allerede har bygget op med hvalpen.

Hvad gjorde du for at socialisere din hvalp, og har du gode råd til den nye hvalpekøber?

Billeder har rettigheder reserveret



style="display:inline-block;width:300px;height:250px"
data-ad-client="ca-pub-0154824714245221"
data-ad-slot="4863911820">

Del denne side med andre!






Vil du have mere? Bliv medlem af Dogsuniverse fællesskabet og deltag i debatter, mød andre hundeentuiaster og gør brug af markedspladsen og linkguiden

Registrer dig gratis Se fordele

Hvad tænker du? - skriv en kommentar!

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer -  Opret bruger eller Log ind

Tilføj kommentar

Fællesskab

 

Kalender

<< Sep 2017 >>
mtotfls
28 29 30 31 1 2 3
4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17
18 19 20 21 22 23 24
25 26 27 28 29 30 1

Relaterede artikler