Artikler

Forside > Artikler > Sådan undgår du skumle hundehandlere

nej-til-dårlige-hundehandlere

Når du har fundet frem til den hunderace, som du gerne vil have, og alle i familien er enige om at anskaffe sig en hund, så er det tid til at finde hvalpe til salg. Men her stopper din research bestemt ikke, det er nu, at det bliver meget vigtigt at være vagtsom.

Den altoverskyggende hovedregel er, at du kun skal købe en hundehvalp fra en person, som du stoler på, og hvor du har en god fornemmelse. Der findes desværre også skumle hundehandlere i Danmark, og det er derfor nødvendigt at være på vagt. De illegale hundehandlere er heldigvis stadig et fåtal, og langt de fleste opdrættere er både passionerede og dygtige personer, som går meget op i at give sine hunde og hvalpe det bedst mulige liv.

Vi tjekker jævnligt annoncer på Dogsuniverse.dk, og sletter nogle gange annoncer, som vi vurderer kan være hundehandlere. Men sørg for også altid selv at være på vagt, når du skal købe hund. Hvis du ser en mistænkelig annonce, så kan du trykke på den røde knap “rapporter”, så kigger vi nærmere på sagen.

Klik på knappen hvis du ser en mistænksom annonce her på sitet

Hvad er en illegal hundehandler?
En dårlig hundehandler har kun ét formål, og det er at tjene penge. En hundehandler er fuldstændigt ligeglad med, hvordan hundene har det, eller om de er raske og uden arvelige sygdomme.

Hundehandleren er også ligeglad med, om du senere får problemer med hunden som f.eks. meget dyre dyrlægeregninger eller aggressiv adfærd etc. En hundehandler må aldrig forveksles med det store og gode arbejde, som seriøse hundeopdrættere og hundekenneler laver.

Mange gange er dårlige hundehandlerens hvalpe importeret fra udlandet, og hvalpene kan være taget fra tæven alt for tidligt og helt ned til fire ugers alderen. På den måde kan tæven hurtigere få et nyt kuld. En hundehandler er også ligeglad med tævens forfatning eller arvelige sygdomme. Flere hvalpekuld er blevet aflivet ved grænsen til Danmark af frygt for indførelse af sygdom.

Sådan undgår du ulovlige hundehandlere:

  • Besøg altid selv stedet, hvor du overvejer at købe hvalp, og snak med sælgeren. Hvis det er første gang, at du skal købe hvalp, så tag evt. en rutineret hundeejer med.
  • Det er en god ide at se flere kuld hvalpe fra flere sælgere, så du har et sammenligningsgrundlag inden du bestemmer dig for at købe
  • Få oplysninger om både tæven og hanhunden som er fader
  • Se altid tæven sammen med hvalpene. Nogle ulovlige hundehandlere kan finde på at vise dig en anden tæve sammen med hvalpene, som slet ikke er mor til hvalpene. Se efter om hvalpene virker interesserede i moderen og om tæven producerer mælk.
  • Er tæven glad, social og ser ud til at have det godt? Tager hvalpene selv kontakt til dig og er livlige og glade?
  • Se altid det sted, hvor hvalpene normalt opholder sig. Har hundene god plads, lever i et godt miljø og ser ud til at trives? Er hvalpene rene?
  • Prøv at google sælgers navn og adresse for at se om der er positiv eller negativ historik
  • Tjek både tæven og hanhundens stamtavle, hvis de har en stamtavle. Nogle lyssky hundehandlere kan finde på at forfalske en stamtavle, så du kan evt. notere oplysninger fra stambogen og kontakte den udstedende organisation for at tjekke ægtheden.
  • Virker sælger seriøs og fuld af viden om hunde og hunderacen? Stil spørgsmål om alt fra sælgers tilgang til hundeavl, hvalpens første tid, ormebehandling, vaccinationer, socialisering etc. En hundekyndig person vil altid kunne svare på dine spørgsmål.
  • Enhver sælger, som er passioneret omkring sine hunde og hvalpe vil altid sikre sig, at hvalpen vil få et godt liv hos dig fremover. Derfor vil sælgeren være interesseret i dig og din familie samt selektiv omkring hvem der sælges til. Hvis sælgeren overhovedet ikke virker interesseret i hvilket liv hvalpen får fremover sammen med dig, så bør dine alarmklokker ringe
  • Tjek hvalpens sundhedsattest og chipnummer, som skal være påført købekontrakten.
  • En naturlig reaktion for mange er at ville “redde” en hvalp, som ikke har det godt. Men køb ikke en hvalp fra en ulovlig hundehandler, da det blot tilskynder til yderligere salg og du får en hund, som kan gå hen og bukke under i løbet af få år og blive enormt dyr i dyrlægeregninger eller have mentale problemer.

Husk at den bedste indikator altid er din egen sunde fornuft og mavefornemmelse omkring sælger.

Har du selv gode råd til hvordan man undgår ulovlige hundehandlere eller erfaringer. Så hjælp andre ved at skrive en kommentar til artiklen herunder

Hvad tænker du? - skriv en kommentar!

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer -  Opret bruger eller Log ind

Tilføj kommentar

Fællesskab

 

Kalender

<< Aug 2019 >>
mtotfls
29 30 31 1 2 3 4
5 6 7 8 9 10 11
12 13 14 15 16 17 18
19 20 21 22 23 24 25
26 27 28 29 30 31 1

Events

Relaterede artikler