Artikler

Forside > Artikler > Sådan bliver din hundehvalp stueren

hvalp-stueren

Det er en god idé at tilrettelægge din ny hundehvalps hjemkomst således, at du kan være hjemme og give hundehvalpen den opmærksomhed, som den kræver i starten i sit nye hjem. Arbejder du ikke hjemmefra, er en forlænget weekend eller en ferie et godt tidspunkt for hundehvalpens ankomst. Det giver dig og hvalpen så meget tid sammen som muligt, i den vigtige tidlige tilknytnings og træningsfase. Da en hunds liv er meget kortere (gennemsnitligt 14 år) end vores, er det vigtigt at tænke på de første uger og måneder som hundens vigtige og formative barndom. Kvalitetstid du har brugt sammen med din hundehvalp i starten er vigtig for dit forhold til hunden senere i hundens liv. Disse første par uger af hundehvalpens tid i sit nye hjem er en investering I et succefuldt og givtigt forhold mellem hund og ejer på lang sigt.

Nyt og skræmmende for den lille hundehvalp
Husk at hundehvalpens første tid i sit nye hjem er en stor omstilling for den lille hundehvalp, som både er forvirret og bange. Det er urealistisk at forvente af en helt ung hundehvalp, at den hurtigt forstår hvad du forventer af den, og hvad den ikke må gøre – derfor er det nødvendigt, at du væbner dig med tålmodighed og forståelse. Helt fra starten er din vigtigste opgave, at få den lille hundehvalp til at føle sig sikker og komfortabel i sine nye omgivelser, imens du samtidig fortæller hundehvalpen hvor den gerne må gå på toilettet og hvor den ikke må.

Lederskab
Du skal ikke være bange for at lade hundehvalpen forstå hvordan reglerne fungerer, hunde er flokdyr og dit job i starten er at give hundehvalpen regler, struktur, sikkerhed og kærlighed, ligesom hundehvalpens moder ville have gjort i naturen. Det er også vigtigt, at hundehvalpen opfatter dig som flokleder helt fra starten, dette er vigtigt da hundehvalpe har brug for at kende reglerne og grænserne ganske som vores egne børn. Hvis hundehvalpen ikke opfatter dig som leder, så vil den selv opfinde reglerne og grænserne, og de bliver helt sikkert anderledes end hvad du havde tænkt dig. Selvom hundehvalpen fra naturens side er udstyret med instinkter, personlighed og et reaktionsmønster har dit tidlige lederskab stor indflydelse på hvordan den voksne hund bliver.

Stueren ved Avis/stedlig- eller udendørs pottetræning
Om dit mål er at få hundehvalpen trænet til at gå på toilettet på en avis (eller et særligt sted) eller til at være komplet stueren (kun udendørs) er helt op til dig og din livsstil. Det er indlysende, at en stor hunderace bør trænes til at gå på toilettet udendørs. Folk med handicap eller et arbejdsliv, der gør det svært/umuligt at være hjemme til at gå tur med hunden hver dag, kan finde det mere logisk at træne hunden til at gå på toilettet indendørs. Nogle mennesker tager deres små toy-racer med over alt, også på rejser til hotelværelser mv. Det er muligt at træne en hund til at besørge indendørs uden at den tager skade af den grund, men i langt de fleste tilfælde, vil det være at foretrække at træne hunden til at besørge udenfor, det er også vigtgt at huske på, at selvom hunden går på toilettet indenfor, har hunden stadig samme behov for motion og at komme ud i naturen med sin ejer.

En hundehvalp er kun en baby
Husk at din nye hundehvalp er en baby. Hundehvalpens evne til at følge din træningsplan har en række fysiske og mentale begrænsninger. Hundehvalpes blærer er små, og dyrlæger advarer mod at bede en hund om at holde urinen indenbords mere end 6 timer ad gangen, da dette kan være farligt for hundens helbred. Men selv hundehvalpe kan sove igennem en 8 timers nat, hvis du ikke giver hundehvalpen fri adgang til vand lige før den skal sove. En god tommerfingerregel er selvfølgelig, at alt hvad der kommer ind – må også komme ud igen, så mad og vand skal planlægges.

Indendørs og udendørs plan for en hundehvalp, der er op til fire måneder gammel
Denne plan vil fungere både for avis/stedlig-træning og for udendørs træning. En hundehvalp bør være sikkert og komfortabelt afgrænset til sin hvalpekasse eller aflukke, når den skal sove eller slappe af. Tidspunkterne for aktiviteterne kan flyttes, så de matcher din egen dag, men tidsrummet mellem aktiviteterne bør være nogenlunde konstant.

Kl. 06.00. Du og din hundehvalp vågner. Sæt med det samme hundehvalpen på en avis eller tag den udenfor. Giv hundehvalpen mad og drikke. Sæt hundehvalpen på avisen eller udenfor. Socialiser og leg med hundehvalpen så længe du har mulighed for. Sæt hundehvalpen tilbage i dens hvalpekasse eller aflukke.
Kl. 10.00. Væk hundehvalpen hvis nødvendigt. Sæt hundehvalpen på en avis eller udenfor. Giv hundehvalpen vand. Sæt hundehvalpen på en avis eller udenfor. Socialisering og leg. Sæt hundehvalpen tilbage i sin hvalpekasse eller aflukke.
Kl. 13.00. Væk hundehvalpen. Sæt hundehvalpen på en avis eller udenfor. Giv hundehvalpen mad og drikke. Sæt hundehvalpen på en avis eller udenfor. Socialisering og leg. Sæt hundehvalpen tilbage i hvalpekassen eller aflukket.
Kl. 16.00. Samme som kl. 10.00.
Kl. 19.00. Samme som kl. 13.00.
Kl. 22.00-23.00. Væk hundehvalpen. Sæt hundehvalpen på en avis eller udenfor. Socialisering og leg. Giv hundehvalpen en kiks/snack og en iskube. Sæt hundehvalpen på en avis eller udenfor. Put hundehvalpen i seng i hvalpekassen eller aflukket.


Udendørs plan for en hundehvalp der er mellem 6 og 9 måneder gammel
Når hundehvalpen når denne alder, er det nok at fodre hundehvalpen 2 gange om dagen, så længe dens måltid indeholder god næring. Hvis din hundehvalp spiser en mindre næringsmættet kommerciel mad, skal den stadig have mad 3 gange om dagen. Tjek evt. med din dyrlæge.

Kl. 06.00. I vågner begge og du tager din hundehvalp udenfor. Giv hundehvalpen mad og drikke. Tag hundehvalpen udenfor. Socialisering og leg. Sæt hundehvalpen tilbage i sin kasse.
Kl. 11.00. Væk hundehvalpen og tag den udenfor. Giv hundehvalpen vand. Tag hundehvalpen udenfor. Socialisering og leg. Sæt hundehvalpen tilbage i sin kasse eller aflukke.
Kl. 16.00. Samme som kl. 06.00.
Kl. 20.00. Giv hundehvalpen vand og tag den udendørs.
Kl. 22.00-23.00. Giv hundehvalpen en kiks/snack og en iskube. Tag hundehvalpen udenfor. Put hundehvalpen i seng i sin kasse eller aflukke.


Under ideelle omstændigheder vil din hundehvalp være i stand til at klare op til 5 timer eller mere (afhænger af hunderace, størrelse og individuel udvikling) uden at skulle udendørs, når den er ca. 9 måneder gammel.
God fornøjelse og husk at tålmodighed, lederskab, socialisering og kærlighed er vejen frem for din træningsindsats.

Billeder har rettigheder reserveret af my talking tree, 23am og smlp.



style="display:inline-block;width:300px;height:250px"
data-ad-client="ca-pub-0154824714245221"
data-ad-slot="4863911820">

Del denne side med andre!






Vil du have mere? Bliv medlem af Dogsuniverse fællesskabet og deltag i debatter, mød andre hundeentuiaster og gør brug af markedspladsen og linkguiden

Registrer dig gratis Se fordele

Hvad tænker du? - skriv en kommentar!

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer -  Opret bruger eller Log ind

Tilføj kommentar

Fællesskab

 

Kalender

<< Nov 2017 >>
mtotfls
30 31 1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30 1 2 3