Alt andet om hunde

Forside > Artikler > Alt andet om hunde > Regler for handel med hund ...

regler-køb-hvalp

Hvilke regler gælder i Danmark for køb og salg af hvalpe og hunde, og hører en hundehandel ind under købeloven? Det kigger vi nærmere på her.

Forbrugerkøb – handel mellem privat og erhvervsdrivende
Som udgangspunkt anses hundeopdræt som erhvervsmæssig virksomhed i købelovens forstand (har du f.eks. et kuld hvalpe om året, så vil der være en stærk formodning for, at du er erhvervsdrivende).

Det medfører, at købelovens regler om forbrugerkøb som udgangspunkt gælder ved køb af en hvalp fra en kennel. Vil du være sikker på, at dit køb hører ind under købelovens bestemmelser om forbrugerkøb, så kan du skrive det i købekontrakten.

Dermed gælder de samme frister som ved andre forbrugerkøb. Klagefristen er således 2 år regnet fra leveringen af hvalpen eller indenfor rimelig tid efter, at du har konstateret fejlen ved hvalpen. Overskrides fristerne, så mister du retten til at klage over fejlen.

Læs også vores artikel: Købeloven og hunde

Hvornår kan en hund eller hvalp siges at lide af en fejl, som du kan klage over?
Det kan f.eks. være hvis sælger har givet urigtige eller vildledende oplysninger om hunden, eller hunden ikke lever op til det aftalte (hunden f.eks. ikke er rask). Det kan også være, at hunden ikke kan bruges til købers særlige formål, som var kendt af sælger. Udgangspunktet i købeloven er, at der kun er tale om en fejl, hvis fejlen har været til stede på leveringstidspunktet, eller hvis fejlen først viser sig senere men årsagen var til stede på leveringstidspunktet (f.eks. arvelig sygdom mv.).

Købelovens regler kan aldrig fraviges til skade for forbrugeren, så du kan ikke aftale dig ud af dine rettigheder ved en fejl. Du kan som forbruger aldrig blive stillet ringere end foreskrevet i købeaftalen. Du kan sagtens aftale dig til bedre vilkår.

Civilt køb – handel mellem private
Hvis du som privat person handler med en anden privat person, så er der tale om et civilt køb. Her kan man aftale at købeloven ikke gælder. Har man ikke aftalt noget vil køber have en reklamationsfrist på 2 år efter overdragelsen af hvalpen.

Som udgangspunkt er du bedre stillet som køber, hvis dit køb betragtes som et forbrugerkøb fremfor et civilt køb.

Hvem skal løfte bevisbyrden hvis der er noget galt?
Det er dig som køber, der skal bevise, at hvalpen har en fejl. I de første 6 måneder efter overdragelse af hvalpen gælder der dog en formodning om, at fejl der viser sig indenfor de første 6 måneder formodes at have været til stede på overdragelsestidspunktet. Det er derfor sælger der må bevise det modsatte.

Efter de 6 måneder bortfalder formodningsreglen og du må som køber bevise at fejlen var til stede på overdragelsestidspunktet.
Du kan naturligvis ikke påråbe dig fejl og mangler ved en hund eller hvalp senere, hvis du var blevet gjort bekendt med dem da købeaftalen blev indgået.

Hvordan kan det løses, hvis der har været en fejl ved hunden eller hvalpen på overdragelsestidspunktet?
Er det forbigående sygdom kan sælger evt. betale dyrlægeregningerne. Lider hvalpen eller hunden af en permanent fejl, så kan et afslag i købesummen komme på tale eller at handlen skal gå tilbage. Alle disse muligheder og rettigheder er beskrevet i købeloven.

Forbrugerklagenævnet er en mulighed
Det er faktisk muligt at klage til forbrugerklagenævnet over en hundehandel, hvis handlen er et forbrugerkøb dvs. imellem en privat og erhvervsdrivende.

Har du nogensinde oplevet komplikationer i forbindelse med køb eller salg af en hund eller hvalp, og hvordan løste i problemet?

Billedet har nogle rettigheder reserveret



style="display:inline-block;width:300px;height:250px"
data-ad-client="ca-pub-0154824714245221"
data-ad-slot="4863911820">

Del denne side med andre!






Vil du have mere? Bliv medlem af Dogsuniverse fællesskabet og deltag i debatter, mød andre hundeentuiaster og gør brug af markedspladsen og linkguiden

Registrer dig gratis Se fordele

Hvad tænker du? - skriv en kommentar!

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer -  Opret bruger eller Log ind

Tilføj kommentar

Fællesskab

 

Kalender

<< Sep 2017 >>
mtotfls
28 29 30 31 1 2 3
4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17
18 19 20 21 22 23 24
25 26 27 28 29 30 1

Relaterede artikler