Alt andet om hunde

Forside > Artikler > Alt andet om hunde > Overvejelser før køb af hundehvalp

koster-det-at-have-hund

Hundehvalpe er søde og dejlige, men der er nogle helt praktiske overvejelser, som du bør gøre dig, inden du går ud og køber en hundehvalp.

Har du tid og råd til at have hund?
Det er faktisk overraskende dyrt at have en hund. Det koster op mod 200.000 kr. at have en gennemsnitlig familiehund i hele hundens levetid.

Du kan regne med at skulle betale udgifter til din hund som f.eks.:

  • Dyrlægebesøg
  • Lovpligtig ansvarsforsikring til hunde (måske også en sygeforsikring)
  • Hundefoder i god kvalitet (kan koste op mod 1000 kr. per måned alt efter din hunds størrelse og kvaliteten af foderet).
  • Hundelegetøj
  • Hundetræning f.eks. hvalpekursus
  • Hundeudstyr som f.eks. lovpligtigt navneskilt, hundesnor, hundehalsbånd, madskåle, hundekruv, hundetæpper, transportkasse
  • Hundeplejemidler som f.eks. hundebørster, loppemidler, hundeshampoo, kosttilskud etc.
  • Hundepension eller anden pasning af din hund, når du skal på ferie
  • Har du en hund, som kræver en del pelspleje og hundeklipning kan der evt. være udgifter til hundefrisør
  • Udgifter til genstande, som din hund kan finde på at gnaske i f.eks. sko, møbler, tasker etc.

Dyrlægebesøget kan blive en stor udgiftspost, hvis du er uheldig
At få vaccineret din hund og foretaget et standard eftersyn hos en dyrlæge kan nemt koste over 1.500 kr. Er din hund uheldig og kommer til skade kan det nemt blive en meget dyr affære. Et brækket ben kan meget vel løbe op i over 10.000 kr. for dyrlægebehandling.

Skal din hund til akut dyrlæge i weekenden, er dyrlægens timepris også højere. Her kan der således ligge en del uforudsete og væsentlige udgifter. Din hund skal også revaccineres årligt.

Hundeforsikring
Det er lovpligtigt for alle danske hundeejere, at have sin hund ansvarsforsikret. Herudover kan du lave en frivillig sygeforsikring på din hund, som kan dække uforudsete udgifter til dyrlæge. Det er forskelligt fra forsikringsselskab til forsikringsselskab hvad det koster, og hvad din selvrisiko bliver på.

Der kan også være særlige forhold for enkelte hunderacer og forskel på hvornår din hund når en alder, hvor sygeforsikringen ophører. En sygeforsikring til din hund vil koste dig i omegnen af 100 kr. per måned. Ansvarsforsikringen koster ikke det store.

Tænk på de løbende udgifter til hund
De fleste hæfter sig mest ved selve købsprisen på den nye hundehvalp, men hvis du tænker de løbende udgifter med i budgettet helt fra starten, så undgår du at blive overrasket.

Købsprisen er trods alt kun et engangsbeløb hvorimod de løbende udgifter fortsætter hver måned hele hundens levetid. De fleste regner med, at en hund ca. koster lidt over 1.100 kr. per måned at have.

Du skal have tid til din hund
En ting er de løbende udgifter til en hund, men noget lige så vigtigt er, at du rent faktisk har tid til den store forpligtelse det er, at have en hund. Du skal gå ture med den og sørge for, at den har det godt og bliver motioneret og mentalt stimuleret hver dag. Man kan ikke lige springe en dag over fordi det regner eller man ikke er i hundehumør.

Det er en stor tidsmæssig forpligtelse at have ansvaret for en hunds trivsel. Det sætter også nogle begrænsninger, når du skal på ferie eller overnatte hos venner og bekendte.

En hund er et venskab for livet
Selvom det er relativt dyrt og tidskrævende at have en hund, så er alle hundeejere enige om, at det er det hele værd – og mere til. Du får en firbenet ven i hele hundens levetid, som altid er glad for dig og med til at give dig gode og sunde oplevelser.

En hund er også med til at aktivere dig og holde dig i gang. Du vil også altid have en glad vuffer at komme hjem til, og som elsker at dele tiden med dig.

Læs her hvordan du sikrer din nye hundehvalp en god start i dit hjem

Hvad regner du med, at det koster dig månedligt at have hund?

Billedet har rettigheder reserveret

Hvad tænker du? - skriv en kommentar!

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer -  Opret bruger eller Log ind

Tilføj kommentar

Fællesskab

 

Kalender

<< Sep 2018 >>
mtotfls
27 28 29 30 31 1 2
3 4 5 6 7 8 9
10 11 12 13 14 15 16
17 18 19 20 21 22 23
24 25 26 27 28 29 30

Events

Relaterede artikler