Artikler

Forside > Artikler > Ny aflivning grundet hundebid skaber ...

schæferhund-hundeloven

Schæferhunden Thor bed under en gåtur en anden hund, og er nu blevet hentet af politiet til aflivning.

Hunden Thor’s ejer Jette beskriver forløbet således. Under en gåtur i september måned med Thor, så dukker der pludselig en lille hund op. Både Jette og hunden Thor bliver forskrækkede, og Thor bider derfor den lille hund. Uheldigvis går der senere betændelse i hundebiddet og episoden bliver meldt til Nordsjællands Politi. Herefter får Jette en bøde, som hun betaler.

Et par måneder senere ringer det på døren, og der står politiet hjemme hos Jette. Politiet konfiskerer hunden Thor. Det er nemlig politiets vurdering, at Thor har skambidt den lille hund, og i følge hundelovens § 6, stk. 5 så medfører dette, at Thor skal aflives af politiet. Hundeejeren har således ingen mulighed for at indbringe sagen for en domstol eller på anden vis anke sagen.

Det faktum, at det er politiets juristers egen afgørelse, hvornår der foreligger et såkaldt skambid, og at afgørelsen ikke kan indbringes for domtolene, har vakt reaktioner fra hundejere på nettet. Der er bl.a. lavet en støttegruppe på Facebook og en underskrift-indsamling for at undgå aflivningen af Thor.

I et høringssvar fra Dansk Kennel Klub skriver DKK følgende i 2010 omkring skambidning:

“Skambidning
En vigtig del af loven fra 2010 er bestemmelsen om krav om aflivning af en hund, som har skambidt en anden hund eller et menneske. Her er definitionen af, hvornår der er tale om skambidning naturligvis væsentlig.

Justitsministeriet har foreløbig foretaget en “hjemmelavet” definition, som ikke er i overensstemmelse med den måde, hvorpå begrebet anvendes hos fagfolk med forstand på hunde.

Ved at anvende en forkert definition vil man, dels risikere at aflive hunde, der aldrig skulle have været aflivet, dels undlade at aflive hunde, som burde aflives.

Den Dansk Dyrlægeforening har sammen med Dansk Kennel Klub i december 2010 indsendt en vejledning til Rigspolitiet med faglige kildehenvisninger, som bør anvendes ved fastlæggelse af, hvornår der er tale om skambidning. Vejledningen er gengivet som bilag 1.

De to foreninger betragter det som afgørende, at der anvendes korrekte kriterier, som man – naturligt nok – ikke kan forvente fastlagt af medarbejdere i departementet eller hos politiet med uddannelsesbaggrunde, som ikke involverer kendskab til hunde/dyr.”

Hvad mener i, bør der være adgang for en hundeejer med en hund, der har bidt en anden hund, dyr eller menneske til at indbringe politiets afgørelse for domstolene?

Opdatering 31. januar 2013:
Rigspolitiet fastholdt Nordsjællands Politis afgørelse om at aflive Schæferhunde Thor trods stor mediestorm.
Dagen før Schæferhunden Thor skulle aflives af politiet blev den afhentet af en person klædt som en politimand. Den falske politimand fik udlevert Thor af ejeren Jette og ingen ved hvor Thor befinder sig nu. Faktum er derfor, at Thor er blevet stjålet.

Dagen efter var Thors ejer i tv-programmet Go Aften Danmark hvor også Fødevareministeren var inviteret med til en debat om Hundeloven og reglerne vedr. skambid og aflivning. Ministeren lovede at undersøge reglerne yderligere ved en sagkyndig kommission. Men lovede ingen ændringer på forhånd.

Om aftenen var sagen om afliviningen af Thor og hans efterfølgende tyveri igen på dagsordnen denne gang i Natholdet, hvor Anders Breinholt efter programmet afslørende en politiuniform og kaldte på en Schæferhund der hedder Thor. Sagen er bestemt ikke gået ubemærket hen og har haft en del spalteplads på forsiderne af aviserne. Se klippet “Har Anders Breinholt stjålet Thor” her.

Efterfølgende viste det sig, at det var en rigtig politibetjent, der kidnappede Thor. I den forbindelse udtalte Nordsjællands Politi: “Sagen ligger ikke længere hos os, men i stedet hos Den Uafhængige Politiklagemyndighed, siger politiinspektør Helge Holbek med henvisning til, at når en sag overgår til Den Uafhængige Politiklagemyndighed er det, fordi en af politiets egne er involveret. ”

Billedet her på artiklen er ikke Thor, men en anden Schæferhund



style="display:inline-block;width:300px;height:250px"
data-ad-client="ca-pub-0154824714245221"
data-ad-slot="4863911820">

Del denne side med andre!






Vil du have mere? Bliv medlem af Dogsuniverse fællesskabet og deltag i debatter, mød andre hundeentuiaster og gør brug af markedspladsen og linkguiden

Registrer dig gratis Se fordele

Hvad tænker du? - skriv en kommentar!

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer -  Opret bruger eller Log ind
Facebook Twitter Google

Tilføj kommentar

Fællesskab

 

Kalender

<< Jul 2017 >>
mtotfls
26 27 28 29 30 1 2
3 4 5 6 7 8 9
10 11 12 13 14 15 16
17 18 19 20 21 22 23
24 25 26 27 28 29 30
31 1 2 3 4 5 6

Relaterede artikler