Artikler

Forside > Artikler > Kræft hos hunde

hund-til-dyrlæge

Det er ikke kun mennesker, der ofte rammes af kræft. Kræft er også en af de hyppigste dødsårsager hos hunde. Hvis din hund får en svulst bør du derfor få den undersøgt af en dyrlæge. Svulsten eller knuden kan både være godartet eller ondartet. Søg derfor dyrlæge, hvis du har bemærket en lille knude eller svulst.

Godartede svulster/knuder
Din hund kan godt ahve en godartet knude, det ses relativt hyppigt. Det kan f.eks. være talgknuder eller fedtknuder, som ikke er farlige. Disse knuder opstår, når en talgkirtel bliver forstoppet, så materien ikke kan komme ud og derved ophober talget sig i hundens hud, hvor der således dannes en knude. Dette er ikke kræftsvulster men kan godt genere hunden alligevel. Du kan ikke selv vurdere, om en knude eller svulst er farlig eller godartet, så søg altid dyrlæge i stedet for at tage en chance, og håbe det går i sig selv.

Det er vigtigt at opdage en ondartet knude tidligt
Tidsfaktoren er faktisk altafgørende for muligheden for behandling med succes. Derfor er det vigtigt at du straks søger dyrlæge, hvis du finder en knude eller svulst på din hund.

Når en knude er ondartet
Selvom en knude kan siges at være godartet kan den godt vokse på en generende måde og derfor alligevel være ondartet. Det kan f.eks. være hvis en ellers godartet knude vokser på et sted hvor den kan genere hunden eller være til direkte fare for hundens sundhed. Men

En kræftsvulst er altid ondartet, og skal behandles så hurtigt som overhovedet muligt. En kræftknude vil nemlig altid sprede sig i kroppen ved at sende små “døtreceller” med blodbanerne til andre organer, hvor de slår sig ned, og begynder at danne metastaser (nye svulster).

Hvis svulsten ikke har nået at brede sig
Dyrlægen kan i langt de fleste tilfælde ikke afgøre, om knuden er ondartet ved at føle på den, men må i stedet enten vælge at bortoperere knuden inden den har haft mulighed for at sprede sig eller vokse sig større eller foretage en biopsi (vævsprøve), som kan undersøges nærmere i mikroskop. Det vil i mange tilfælde være det billigste bare at fjerne knuden fra starten uden at sende en vævsprøve til undersøgelse for at finde ud af, om svulsten er god- eller ondartet. Er den ondartet skal den jo under alle omstændigheder fjernes.

Hvis knuden har spredt sig
Hvis dyrlægen er i tvivl om hvorvidt svulsten har spredt sig, så vil man typisk foretage en røntgenfotografering af hundens lunger. Lungerne fungerer nemlig som en slags filter for blodet, og er derfor et sted hvor “døtresvulsterne” (metastaserne) ofte ender. Er hundens lunger rene er sandsynligheden for, at kræftsvulsten har spredt sig nemlig mindre. Har en kræftsvulst først spredt sig til lungerne, så er sandsynligheden for et positivt resultat af en operation meget lille.

Få svulster eller knuder undersøgt hurtigt
Hvis der er tale om en ondartet knude, så vil behandlingsresultatet altid afhænge af hvor længe, at svulsten har været til stede. Så sørg for at tage affære straks, når du opdager en mistænksom knude.

Har du oplevet et behandlingsforløb, hvor din hund havde kræft?

Billeder har rettigheder reserveret



style="display:inline-block;width:300px;height:250px"
data-ad-client="ca-pub-0154824714245221"
data-ad-slot="4863911820">

Del denne side med andre!






Vil du have mere? Bliv medlem af Dogsuniverse fællesskabet og deltag i debatter, mød andre hundeentuiaster og gør brug af markedspladsen og linkguiden

Registrer dig gratis Se fordele

Hvad tænker du? - skriv en kommentar!

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer -  Opret bruger eller Log ind

Tilføj kommentar

Fællesskab

 

Kalender

<< Jul 2017 >>
mtotfls
26 27 28 29 30 1 2
3 4 5 6 7 8 9
10 11 12 13 14 15 16
17 18 19 20 21 22 23
24 25 26 27 28 29 30
31 1 2 3 4 5 6

Relaterede artikler