Artikler

Forside > Artikler > Købeloven og hunde

labrador-hvalp

Køb og salg af hunde i Danmark hører under de almindelige regler i Købeloven og aftaleloven. Her kan du læse nærmere om de forskellige regler og begreber.

Lav en skriftlig aftale
Ifølge dansk ret (Aftaleloven) er en mundtlig aftale lige så bindende som en skriftlig aftale. Det er imidlertid meget svært at bevise at en mundtlig aftale eksisterer, og hvad aftalen indeholder, så sørg for altid at lave en skriftlig kontrakt, når du køber eller sælger en hund eller hundehvalp.

Købeloven gælder for køb af hunde
Hvis du ikke specifikt har aftalt andet, så er Købelovens regler altid gældene, og vil regulere handlen med hunden. Nogle paragraffer i Købeloven kan nemlig fraviges ved anden aftale, men der er også regler i Købeloven, som ikke kan fraviges til skade for køberen (forbrugeren) og således altid er gældende i et forbrugerkøb.

golden-retriever-hvalpe

For at køb eller salg af en hund kan være et forbrugerkøb skal sælgeren være erhvervsdrivende, og salget af hunden skal være et led i sælgers erhverv. Samtidig skal køberen være en privatperson (køberen må altså ikke være erhvervsdrivende med køb og salg af hunde).

For at sælgeren kan siges at være erhvervsdrivende, så skal sælgerens virksomhed med salg af hunde have et vist omfang og varighed. Et pejlemærke kan være, om du handler med en momsregisteret virksomhed (med et CVR-nr.), det kan tale for, at du handler med en erhvervsdrivende.

Hvis du køber din hund eller hundehvalp fra en hundekennel, så vil formodningen være, at der er tale om et forbrugerkøb og Købelovens regler for forbrugerkøb skal finde anvendelse. Køber du derimod din hundehvalp f.eks. hos en privat, som har en hund, som tilfældigvis har fået hvalpe, som skal sælges, så vil der ikke være tale om et forbrugerkøb, da både sælger og køber er privatpersoner.

Læs også vores artikel: Regler for handel med hund i Danmark

Hvornår er det din risiko, hvis der sker noget med hunden
Det simple svar er, at det er sælgers risiko indtil det tidspunkt, hvor der er sket levereing af hunden dvs., at du har fået udleveret hunden enten ved at hente den selv, eller du har fået den overgivet til dig et andet sted. Hvis intet er aftalt om hvordan hunden skifter hænder, så skal køber selv hente hunden hos sælger.

Hvis du ikke kan få hunden til det aftalte tidspunkt
Hvis du har købt en hund, og aftalt en dato for levering af hunden, så kan du hæve købet såfremt sælger alligevel ikke kan levere hunden.

Hvis hunden viser sig at være syg eller lignene (mangels-begrebet)
Hvis sælger ikke har leveret hvad han har lovet, så er der tale om en væsentlig mangel, og købet kan hæves. Har sælger f.eks. annonceret for Schæferhvalpe med stamtavle, og du får en Schæferhvalp uden stamtavle, så er der tale om en væsentlig mangel og købet kan hæves.

Hvis hunden har haft manglen/sygdommen på leveringstidspunktet, men det ikke har vist sig endnu, så er der tale om en skjult mangel. Sådan en mangel kan køber også gøre indsigelser gældende overfor.

Hvis hunden led af noget, som kan ordnes ved f.eks. et besøg hos dyrlægen, inden leveringstidpunktet, så kan køber kræve, at sælger afhjælper dette (afholder udgifterne). Er det en mindre mangel (ikke en væsentlig mangel), så kan sælger også kræve at afhjælpe manglen fremfor at køber kan hæve købet. Hvis sælger ikke vil få afhjulpet manglen, så kan køber enten kræve et afslag i prisen eller hæve købet.

Hvis hunden viser sig at have en mangel/sygdom, så skal du reklamere med det samme. Venter du for længe, så kan du springe fristen for reklamation.

Afgørelse af tvister
Hvis du har købt en hund, og det viser sig, at hunden lider af en mangel, så snak først og fremmest med sælger. Det nemmeste er at få løst problemerne på en måde, som både du og sælger er tilfreds med igennem en konstruktiv og positiv dialog.

Kan du ikke blive enig med sælger, så har du i forbrugerkøb mulighed for at klage til Forbrugerklagenævnet, som så vurderer sagen. Det koster et mindre gebyr, som du får tilbage, hvis du får medhold i sagen. Forbrugerklagenævnet kan dog ikke gennemtvinge sin afgørelse overfor sælger. Hvis sælger ikke vil følge afgørelsen, så bliver det nødvendigt at anlægge retssag ved de almindelige domstole, hvis du vil have tvunget din ret igennem.

Ligesom med alt andet i livet er det derfor nemmest at forebygge fremfor at tage en tvist senere. Sørg for kun at handle hund eller hundehvalp med en person, som du har tillid til, og som virker seriøs.

Del dine erfaringer med andre i kommentarene herunder

Billeder har rettigheder reserveret



style="display:inline-block;width:300px;height:250px"
data-ad-client="ca-pub-0154824714245221"
data-ad-slot="4863911820">

Del denne side med andre!






Vil du have mere? Bliv medlem af Dogsuniverse fællesskabet og deltag i debatter, mød andre hundeentuiaster og gør brug af markedspladsen og linkguiden

Registrer dig gratis Se fordele

Hvad tænker du? - skriv en kommentar!

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer -  Opret bruger eller Log ind

Tilføj kommentar

Fællesskab

 

Kalender

<< Sep 2017 >>
mtotfls
28 29 30 31 1 2 3
4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17
18 19 20 21 22 23 24
25 26 27 28 29 30 1

Relaterede artikler