Artikler

Forside > Artikler > Køb den rigtige hundehvalp

køb-af-hundehvalp

Grundig research omkring hunderacer er vigtig før man tager ud og ser på hundehvalpe. Hunden skal passe ind i din hverdag, både mens den er hvalp og når den er udvokset.

En hundehvalp kræver tid
Det er tidskrævende at have hund og samtidig også et stort ansvar. Hunden har ikke andre til at tage sig af den end dig. Derfor er det en god ide at afklare følgende spørgsmål inden anskaffelse af en hund: Hvor meget tid kan jeg bruge på luftning/træning/leg dagligt? Hvor mange penge har jeg til hunden månedligt? Hvordan kan jeg transportere hunden? Hvad tillader mine boligforhold? Er tidspunktet det helt rigtige nu? Dine svar bør give en indikation af hvilken race, der passer til din livsstil.

Hvis du anskaffer dig en hvalp skal du bruge meget tid sammen med den i starten. Det anbefales, at man afsætter sin sommerferie til den nye hvalp. Således får hvalpen de bedste forudsætninger for at vende sig til de nye fremmede forhold. Udover daglig motion skal hvalpen også trænes. Nogle racer er lettere at træne end andre, så overvej derfor, hvor meget tid og tålmodighed du har til rådighed. Som minimum skal en hund luftes en time dagligt.

Der er mange udgifter forbundet med at have hund
Udgifterne ved at have hund varierer også afhængig af hvilken race, du vælger. En stor hund er generelt set dyrere end en lille hund. Og glem ikke, at der oveni mad osv. skal betales lovpligtig ansvarsforsikring, dyrelægeregninger og pasning. Man regner med at en hund igennem sin levetid kan koste op mod 200.000 kr.

Kan en hund trives hvor du bor?
Din boligform har ligeledes betydning for, hvilken hund der passer til din livsstil. Bor du i lejlighed uden mulighed for at kunne lade en hund løbe frit, er det måske ikke en jagthund, der er det rette valg. Og bruger du ofte offentlige transportmidler kan en Grand danois være upraktisk. Men husk ligeledes på, at selvom hunden er lille, kan den sagtens kræve lige så meget motion som en stor hund. Små hunde kan også være mere aktive indendørs end store hunde.

De fleste hunde bliver mellem 10-14 år gamle. Så overvej nøje om du har tid hver eneste dag de næste 10-14 år til at tage dig kærligt af en hund.

Billedet har nogle rettigheder reserveret af Kiwinz

En kommentar til “Køb den rigtige hundehvalp”

  1. Profilbillede af Sanne Sanne siger:

    Ja, det er rimeligt tidskrævende især med flere hvalpe :)

Hvad tænker du? - skriv en kommentar!

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer -  Opret bruger eller Log ind

Tilføj kommentar

Fællesskab

 

Kalender

<< Nov 2019 >>
mtotfls
28 29 30 31 1 2 3
4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17
18 19 20 21 22 23 24
25 26 27 28 29 30 1

Events

Relaterede artikler