Artikler

Forside > Artikler > Julegodter er ikke til hunde

IMG_3090.JPG

Julen er højborg for hygge og søde sager. Vi hygger os gerne med chokolade, nødder og andre søde sager. Og ofte mener vi også, at hunden skal mærke, at det er jul. Men det er fejlslagen kærlighed at give hunden chokolade og nødder.

Det kan faktisk være livsfarligt for en hund at spise mørk chokolade. Det skyldes, at kakaobønner indeholder en organisk kemisk forbindelse kaldet theobromin. Og theobromin er giftigt for hunde, da de ikke kan nedbryde stoffet.

Mængden af kakaobønner, og dermed theobromin, varierer afhængig af chokoladetype. Indholdet er lavest i hvid chokolade og mælkechokolade. I mørk chokolade og kogechokolade er indholdet betydeligt højere.

Efter indtag af chokolade vil centralnervesystemet, hjerte- og karsystemet, respirationssystemet og urinvejssystemet hos hunden reagere.

Symptomerne er opkast, øget tørst og hyppig vandladning. Derudover vil hunden få hurtig hjerterytme, hive efter vejret samt opleve ukoordinerede spjæt og bevægelser. Symptomerne forekommer fra 2-24 timer efter indtagelse af chokolade. I værste tilfælde kan hunden dø af en chokoladeforgiftning.

Nødderne fra julebordet bør heller ikke deles med hunden. Specielt macadamia nødder udgør en stor risiko for forgiftning. Symptomerne efter indtagelse af nødder optræder oftest inden for 12 timer. Hunden vil opleve svaghed i benene, tristhed, kramper, feber, opkast og lammelser i bagbenene.

Det er derfor vigtigt at søge dyrlæge, hvis hunden er blevet forgiftet med chokolade eller nødder. Dyrlægen vil fremprovokere opkast og muligvis give intravenøs væske. Der findes ikke en egentlig modgift mod theobromin.

Juleforkælelse til din hund må derfor bestå af hundekiks, godbidder og ekstra gåture. Sørg for at alle julegodterne er placeret udenfor rækkevidde af din hund. På den måde får du en glad, rask og tilfreds hund. Og med en ekstra gåtur kan du med god samvittighed nyde et ekstra stykke chokolade.

Hvordan mærker din hund, at det er jul – gør du noget ekstra for at glæde din hund i juletiden?

Billedet har nogle rettigheder reserveret



style="display:inline-block;width:300px;height:250px"
data-ad-client="ca-pub-0154824714245221"
data-ad-slot="4863911820">

Del denne side med andre!






Vil du have mere? Bliv medlem af Dogsuniverse fællesskabet og deltag i debatter, mød andre hundeentuiaster og gør brug af markedspladsen og linkguiden

Registrer dig gratis Se fordele

Hvad tænker du? - skriv en kommentar!

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer -  Opret bruger eller Log ind

Tilføj kommentar

Fællesskab

 

Kalender

<< Maj 2017 >>
mtotfls
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
15 16 17 18 19 20 21
22 23 24 25 26 27 28
29 30 31 1 2 3 4

Relaterede artikler