Adoption af hund

Forside > Artikler > Adoption af hund > Hund i lejlighed

hund-i-lejlighed

Kan man have en hund, hvis man bor i en lejlighed?

Du har måske hørt, at man ikke bør anskaffe sig en hund, hvis man bor i en lejlighed, og at en hund kun hører til i et villakvarter med en stor have. Det er ikke korrekt.

Du kan sagtens anskaffe dig en hund selvom du bor i lejlighed, men der er nogle helt elementære overvejelser du altid skal gøre dig. Det kigger vi nærmere på her.

Der er mange mennesker som bor i en lejlighed i byen i dag, som også gerne vil have en hund. Det er der ikke noget problem i, hvis hunden både får nok motion og bliver mentalt stimuleret i løbet af en dag. Men det er vigtigrt at vælge en hunderace, som passer til livet i en lejlighed. Hvis en hund ikke bliver tilstrækkeligt aktiveret og stimuleret, så vil der opstå problemer med hundens adfærd uanset om den bor i hus eller lejlighed.

Nogle af de adfærdsproblemer, som kan opstå kan være til ulempe for andre end ejeren selv, hvis man f.eks. bor i en bygning med flere lejligheder. Dine naboer vil således blive generet, hvis din hund gør meget, når den er alene hjemme.

Alle hunde har behov for motion og stimulering uanset om de bor i hus eller lejlighed
Uanset om du bor i et hus eller i en lejlighed, så skal du være klar til at gå med hunden flere gange hver dag og helst 3 gange i alt (morgen, middag og aften). Hunden skal således helst aktiveres 1½ – 2 timer i alt på en dag for en voksen hund.

Hvis du bor i et hus, så kan det nemt friste bare at lukke hunden ud i haven i stedet for at gå en tur med den, men det er ikke godt nok. Hunden kender allerede alt hvad der er i haven og har behov for at opleve noget nyt. Snuse til nye dufte og møde nye mennesker og hunde. Forestil dig hvordan du ville have det, hvis du kun opholdte dig i dit hus og ude i haven i flere dage.

Hvis du bor i en lejlighed, og har en hund, så har du naturligvis ikke en have, som du lige kan lukke hunden ud i. Det kan vise sig at være til hundens fordel, da du så er tvunget til at gå en tur med hunden udenfor.

Der er såldes intet der peger på, at en hund der bor i en lejlighed har en større sandsynlighed for at udvikle negativ adfærd end en hund, som bor i et hus. Det hele handler om, at du sørger for at få aktiveret og stimuleret din hund hver dag – ikke om den tilfældigvis normalt opholder sig i en lejlighed eller et hus.

Hvilke hunderacer egner sig til at bo i en lejlighed
Skal du anskaffe dig en stor eller lille hund? Det kommer ikke an på hundens størrelse, om den egner sig til at bo i en lejlighed eller ej. Det kommer mere an på hundens energi-niveau og behov for mental stimulering. En lille og aktiv jagthund egner sig f.eks. bedre til at bo på landet end i en lejlighed i byen. En Grand Danois kan fint bo i en lejlighed. En chihuahua er en af de mindste hunderacer, men er ikke nødvendigvis den bedste til at bo i en lejlighed, da hunderacen har en tendens til at gø en hel del samt at være energisk og nervøs.

Det kan være usundt for en hund at gå op ad trapper (frarådes helt for hvalpe), så hivs du bor i en bygning uden elevator, så kan du med fordel overveje at vælge en lille hunderace, som er let at løfte. Et andet hensyn at tage er, om du gerne vil have en hund, som er fysisk stor i en lille lejlighed – det kan være, at du foretrækker en mindre hund, der ikke optager helt så meget plads, eller kan nå bordet med både hale og snude. En stor hund kan være mere overvældende, hvis den har adgang til alle værelser i lejligheden.

Bor du i en af de store byer, og har valgt at klare dig med offentlig transport i bus og tog fremfor at have en bil, så kan du også have en fordel i at vælge en lille hunderace, som er nemmere at tage med rundt. Du kan f.eks. have din lille hund i en taske på bussen eller i toget. Samtidig vil andre mennesker også være mere ængstelige for en stor hund end en lille hund.

Uanset om du vælger en lille hund eller en stor hund, så skal du dække hunderacens behov for motion og mental stimulering hver dag for at hunden kan trives. Hvis du ikke gør dette, så vil hunden typisk udvikle negativ adfærd som f.eks. at gø hele dagen, når den er alene hjemme eller ødelægge dine møbler i kedsomhed og frustration. Hunden vil måske også være tvunget til at besørge indenfor, hvis den ikke kommer ud tilstrækkeligt tit.

Nogle hunderacer er slet ikke egnede til et stille liv fordi de specifikt er avlet til et meget aktivt og arbejdsførende liv. Det gælder f.eks. hunderacer som Border Collie (hyrdehund), Siberian Husky (slædehund) og Field Trial Spaniel (jagthund). Fælles for alle disse hunderacer er, at de har et højt energiniveau, og har brug for rigtigt meget daglig motion og stimulering for at trives.

Hunden er et flokdyr
Hvis du anskaffer dig en hund, så skal du være opgaven voksen og tage ansvaret for hundens ve og vel. Uanset om du bor i lejlighed eller i hus. Bor du f.eks. i lejlighed for dig selv, og gerne vil have en hund til at holde dig med selskab, så kan det godt lade sig gøre, men vær ærlig overfor dig selv.

Hvis du har en typisk 8-16 arbejdsdag, vil du så stå tidligt op om morgenen for at gå en god lang tur med din hund hver eneste dag før du tager på arbejde, og vil du også gå med hunden straks du kommer hjem i stedet for at sætte dig i sofaen og se tv? Når det regner senere, og du skal til at i seng snart, vil du så også gå en tur udenfor med din hund inden du skal sove?

Hvis hundens liv består af en kort gåtur på 10 minutter om morgenen, derefter alene hjemme i 8 timer. Ejeren kommer træt hjem og sætter sig i sofaen. Går efter en time eller to en kort tur på 10 minutter med hunden. Ejeren spiser aftensmad, ser tv og går i seng. Så er det bare et spørgsmål om tid inden hunden udvikler adfærdsproblemer, da den ikke får afløb for sin energi, og ikke får brugt sin hjerne.

Hundens frustrationer vil udvikle sig til en ødelagt sofa, naboklager over gøen eller andet. Det er ingen løsning at anskaffe sig to hunde for at de så kan holde hinanden med selskab, så får du bare to hunde med uhensigtsmæssig adfærd. Det er dig der skal aktivere hunden og sætte reglerne.

Alle hunde kan vænnes til at være alene hjemme i f.eks. 5-7 timer (som voksne) såfremt hunden får nok motion og stimulering i løbet af dagen på andre tidspunkter.

Passer en hund ind i dit liv?
Det vigtige spørgsmål er derfor ikke, om en hund kan bo i en lejlighed, men om en hund passer ind i dit liv lige nu, uanset om du bor i hus eller lejlighed? Kan du (og måske din familie) imødekomme hundens behov for motion og aktivering, så kan du anskaffe dig en hund. Hvis du ikke kan tilgodese hundens behov i din nuværende situation så vent til et senere tidspunkt i dit liv med at anskaffe dig en hund – det er bedre både for dig og hunden.

Gode hunderacer til at bo i lejlighed:

  • Yorkshire Terrier – lille hunderace som ikke optager meget plads i din lejlighed, det er også en stille hunderace, som ikke gør meget. En Yorkie er også venlig og udadvendt og kommer godt ud af det med andre mennesker og dyr.
  • Malteser (Bomuldshund) – Fælder meget lidt, er socialt anlagt og gør ikke meget.
  • Boston Terrier – Lille hund som knytter sig meget til sin ejer og er let at træne.
  • Fransk Bulldog – Lille hund med nogle af de karaktertræk vi ser hos de større hunde. Stille og rolig hund, som godt kan lide at ligge i sofaen.
  • Cavalier King Charles Spaniel – En lille charmetrold som kommer godt ud af det med andre hunde og mennesker i din bygning.
  • Engelsk Bulldog – Den større version af Fransk Bulldog. En rolig hund som har det fint med små steder, bare der er et dejligt sted at ligge og hygge.
  • Grand Danois – En af de største hunde i verden. En Grand Danois er både rolig, stille og har et lavt energi-niveau, og kan sagtens bo i en lejlighed. Du bør dog sikre dig, at det ikke bliver for overvældende for dig med så stor en hund i en lille lejlighed samt at du ikke skal bære den op ad trapper.

Der er mange flere hunderacer, der egner sig til at bo i lejlighed, du kan søge på flere i vores guide til hunderacer.

Har du erfaringer med at bo i lejlighed med en hund? Skriv dine tanker i kommentarfeltet herunder

Billeder har rettigheder reserveret



style="display:inline-block;width:300px;height:250px"
data-ad-client="ca-pub-0154824714245221"
data-ad-slot="4863911820">

Del denne side med andre!






Vil du have mere? Bliv medlem af Dogsuniverse fællesskabet og deltag i debatter, mød andre hundeentuiaster og gør brug af markedspladsen og linkguiden

Registrer dig gratis Se fordele

Hvad tænker du? - skriv en kommentar!

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer -  Opret bruger eller Log ind

Tilføj kommentar

Fællesskab

 

Kalender

<< Sep 2017 >>
mtotfls
28 29 30 31 1 2 3
4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17
18 19 20 21 22 23 24
25 26 27 28 29 30 1

Relaterede artikler