Artikler

Forside > Artikler > Hofteledsdysplasi (HD) hos hunde

hvad-er-hoftedysplasi-hd

Hvad er hoftedysplasi (HD) hos hunde
Hofteledsdysplasi er en arvelig sygdom, som begynder hos unghunde, imens hunden stadig vokser. Hoftedysplasi ses oftest hos de hastigt voksende store hunderacer. Hoftedysplasi sker, når hundens lårbenshoved ikke passer korrekt ind i hofteskålen. Det giver slaphed i ledet. Herefter reagerer hundens krop ved at komepensere for slapheden ved at at ændre selve knoglevævet og derved danne arvæv i ledet (osreoartritis).

I dag ved man, at hoftedysplasi er arveligt og man bør derfor altid teste for hoftedysplasi hos de hunde, der indgår i avl. De fleste hundekenneler angiver dette ved at skrive f.eks. “fra HD-testede forældre” etc.

Om hunden udvikler hofteledsdysplasi afhænger både af de arvelige gener og hundens opvækst. Hvis du fodrer hunden forkert eller med for meget foder, hvis hunden bliver udsat for hård fysisk aktivitet som hvalp eller hvalpen bare oplever hurtig vækst, så kan det alt sammen være med til, at hunden udvikler hoftedysplasi.

Symptomer på hoftedysplasi
Hvis hunden eller hvalpen har svært ved at rejse sig på bagbenene eller går besværet og måske slingrende med bagpartiet, så kan det tyde på smerter i hoften. En hvalp med hoftedysplasi vil have svært ved at rejse sig op, og vil måske forsøge at bevæge sig frem via hoppende bevægelser med bagbenene samlet.

Sådan undersøger dyrlægen for hoftedysplasi
Hvis din hund har symptomer på smerter i hoften, og du tager hunden til dyrlæge, så vil dyrlægen røntgenfotografere hundens hofte, da det er den eneste måde med sikkerhed at konstatere, om en hund har hoftedysplasi eller ej. Røntgenfotograferingen bliver typisk foretaget med hunden bedøvet, da hunden skal ligge i en ubekvem og måske smertefuld stilling på sin ryg.

Hoftedysplasi er en kronisk sygdom
Hoftedysplasi er en desværre en kronisk sygdom, som din hund aldrig helt kan helbredes for. Men man kan behandle på forskellige måder, og derved gøre livet bedre for hunden. Behandlingen vil typisk blive suppleret med smertestillende medicin og muligvis operationer, som kan lindre hundens smerter fremadrettet.

Har du haft en hund med hoftedysplasi, og hvad gjorde du? Skriv en kommentar herunder

Billedet har rettigheder reserveret

Hvad tænker du? - skriv en kommentar!

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer -  Opret bruger eller Log ind

Tilføj kommentar

Fællesskab

 

Kalender

<< Sep 2019 >>
mtotfls
26 27 28 29 30 31 1
2 3 4 5 6 7 8
9 10 11 12 13 14 15
16 17 18 19 20 21 22
23 24 25 26 27 28 29
30 1 2 3 4 5 6

Events

Relaterede artikler