Adfærd

Forside > Artikler > Adfærd > Hjælp min hund hopper op

hund-hopper-op

Har du en hund, som hopper op ad dig og dine gæster? Det kan være et problem. Ikke alle er lige begejstrede for at få beskidte poter på tøjet eller blive væltet omkuld af en stor hund. Det at hoppe op, er en måde for din hund at hilse på, men den kan godt vænnes fra det. Det er nemmest at lære din hund ikke at hoppe op helt fra hvalp.

Det er naturligt for hunden at hilse ved at hoppe op
Menneskers højde gør, at hunden er nødt til at hoppe op for at give en traditionel hundehilsen ved at slikke dig på munden. Det er et naturligt hilseritual for to hunde, at begge snuder mødes og der slikkes i mundvigen. Det at hunden tror, at den udviser venlig adfærd, gør det mindre forståeligt for din hund, hvis du skælder den ud.

Forstærk ikke hundens hoppen op
Det vigtigste er ikke selv at forstærke hundens “hoppe op”-adfærd ved at give hunden opmærksomhed, når den hopper op. Lad være med at tale til den enten for at sige goddag eller for at skælde den ud. Begge dele er jo opmærksomhed i hundens verden.

Ignorer din hund til den ikke hopper op
Vend i stedet ryggen til hunden, og lad være med at sige noget. Du skal simpelthen ignorere hunden indtil den er faldet til ro igen. Det er et kraftigt signal, som hunden godt kan forstå. Tag derefter selv kontakt til hunden ved at gå ned i knæ, og kalde hunden til dig for at hilse. Fremover kan du også forstærke hunden i ikke at hoppe op ved at give den en godbid, når den holder alle 4 poter på jorden.

Det er en god ide at lære din hund at blive i et andet rum eller i sin kurv, når der kommer gæster, så den ikke farer ud og hilser/hopper op ad gæsterne, som helt sikkert ikke bryder sig om det uanset hundens størrelse.

Træn den situation, at der kommer gæster
Du kan træne dette med din hund ved at få en ven eller et familiemedlem til at komme hen til døren og banke på, hvorefter du sørger for at hunden ligger i sin kurv eller sidder roligt på et designeret sted, inden du åbner døren og giver hunden lov til at komme og hilse, når du selv har taget i mod gæsterne.

Brug positiv forstærkning med ros og godbidder, når hunden gør som du vil have dvs. bliver på sit designerede sted indtil du kalder på den.

Undgå at bruge negative metoder
Nogle foreslår, at man bruger negativ tilvænning ved at give hunden et let knæ i brystet, når den hopper op. Det kan vi ikke anbefale, da det er ubehageligt for hunden, og kan være skadeligt for hundens skelet, hvis du gør det for hårdt. Du kan sagtens opnå, at din hund ikke hopper op ved at bruge positiv forstærkning i stedet.

Vær tålmodig med din hund
Som alt andet når det gælder hunde, så kræver det tålmodighed og konsekvent træning med positiv forstærkning, at nå til det ønskede resultat. Hvis din hund først har vænnet sig til at hoppe op, når du kommer hjem, eller når du får gæster, så tager det ganske lang tid at lære din hund en anden adfærd.

Det kan sagtens være, at din hund bliver mere ivrig i forsøget på at hoppe op for at få kontakt til dig, når du nu ignorerer hunden. Dette er ganske normalt, og du skal bare være vedholdende. Det tager tid at vænne hunden af med sine gamle vaner. Det kan sagtens tage en måned eller mere før hunden forstår de nye regler.

Dit mål er at indstudere et nyt hilse-ritual for hunden, så den først får positiv kontakt, når hunden ikke hopper op.

Har du gode råd til hvordan du lærte din hund ikke at hoppe op? Så del dem med andre her

Billedet har nogle rettigheder reserveret



style="display:inline-block;width:300px;height:250px"
data-ad-client="ca-pub-0154824714245221"
data-ad-slot="4863911820">

Del denne side med andre!






Vil du have mere? Bliv medlem af Dogsuniverse fællesskabet og deltag i debatter, mød andre hundeentuiaster og gør brug af markedspladsen og linkguiden

Registrer dig gratis Se fordele

Hvad tænker du? - skriv en kommentar!

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer -  Opret bruger eller Log ind

Tilføj kommentar

Fællesskab

 

Kalender

<< Nov 2017 >>
mtotfls
30 31 1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30 1 2 3

Relaterede artikler