Artikler

Forside > Artikler > Hjælp min hund fælder

hund-fælder

Hvis det er første gang, du har anskaffet dig en hund, så kan du sikkert godt blive overrasket over mængden af hundehår, som pludselig dukker op alle steder i dit hjem.

Der er imidlertid forskel på hvor meget pels de forskellige hunderacer har, og hvor meget de fælder. F.eks. har en hunderace som Alaskan Malamute en stor, kraftig og tyk pels, som skal kunne holde hunden varm i et arktisk klima. En hunderace, som er avlet til varmere himmelstrøg som f.eks. en Azawakh, har mindre pels (du kan søge på flere hunderacer her)

Når en hund lever indenfor behøver den ikke pelsen
En af grundene til, at din hund fælder er, at hunden ganske enkelt ikke har brug for pelsen, når hunden lever indenfor i et varmt hjem. Alle hunde fælder hele tiden i løbet af året, men der er altid to perioder årligt, hvor hunden fælder mere.

Der er en fældningsperiode, hvor din hund skifter sommerpelsen i løbet af efteråret, og der er en fældningsperiode, hvor hunden skifter vinterpelsen til foråret.

Alle hunde fælder, men der er nogle enkle råd, som du kan følge for at mindske problemet:

Kvalitetshundefoder
Din hundefoders kvalitet betyder faktisk rigtigt meget for din hunds sundhed og pels. Sørg for, at din hund får kvalitetsforder suppleret med f.eks. fiskeolier som omega-3 og omega-6 (fra f.eks. lakseolie).

Hvis din hund har fået dårligt foder eller har mangel på næringsstoffer, så vil du allerede i løbet af et par måneder kunne se din hunds pels blive flottere og sundere, når du giver hunden bedre foder.

Regelmæssig børstning forebygger spredningen af hundehår i hjemmet
Det siger sig selv, at hvis du sørger for at alle hundehårene havner på gulvet i dit bryggers, så er det nemmere at feje dem op eller støvsuge hundehårene inden de spredes ud over hele hjemmet. Du kan også bare børste din hund jævnligt udenfor.

Brug altid hundeshampoo og aldrig almindelig shampoo
Vask aldrig din hund med almindelig shampoo, men brug derimod en speciel hundeshampoo. En hundeshampoo ødelægger ikke de naturlige fedtlag, som hunden har.

Har du gode råd til hvordan din hunds fældning mindskes, så skriv dem her

Billedet har rettigheder reserveret

Hvad tænker du? - skriv en kommentar!

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer -  Opret bruger eller Log ind
Facebook Twitter Google

Tilføj kommentar

Fællesskab

 

Kalender

<< Nov 2018 >>
mtotfls
29 30 31 1 2 3 4
5 6 7 8 9 10 11
12 13 14 15 16 17 18
19 20 21 22 23 24 25
26 27 28 29 30 1 2

Events

Relaterede artikler