Artikler

Forside > Artikler > Forskellige hunde har forskelligt behov ...

hund-og-motion

Ikke alle hunde har brug for samme mængde motion. En hunds behov for motion har meget lidt at gøre med hundens fysiske størrelse, og en lille hund kan sagtens kræve mere motion end en stor hund. Hunderacen spiller mest ind på behovet. F.eks. har arbejdshunde så som Siberian Huskies, Border Collie, hyrdehunde mv. brug for relativt meget motion, ellers bliver de let rastløse og frustrerede, hvilket kan give sig udslag i uønsket adfærd.

Hvor mange gange skal min hund luftes?
Den bedste form for motion en hund kan få er en meget lang tur rundt i nabolaget med sin ejer, alle de spændende lugte er som et sansebombardement, og hunden kan udforske sine omgivelser og pleje sin nysgerrighed. En hund skal helst luftes mindst 2 gange om dagen og helst være aktiv sammenlagt mere end 1 time om dagen. En hund har også brug for mentale udfordringer, så legetøj og træning hjælper alt sammen på vej mod en velafbalanceret hund. Får hunden ikke sit behov for motion og mental stimulering dækket, bliver den let rastløs og det kan gå ud over dine møbler, din have, dine gæster og i sidste ende dig selv ved uønsket adfærd.

Hunde har forskelligt motionsbehov også indenfor samme race
En hunds personlighed betyder meget i forhold til, hvor meget motion hunden har brug for. Nogle hunde er naturligt energiske og sprudler af energi hele dagen lang, mens andre hunde elsker at hygge sig for sig selv i en varm solstråle. Ligesom mennesker har hunde et forskelligt individuelt energiniveau også indenfor samme hunderace. Du kan med fordel prøve at sjusse dig til en hvalps energiniveau, ved at observere den i kennelen over flere omgange inden du køber og spørge sælger. Hundens alder spiller naturligvis også ind på dens motionsbehov.

En varm sommerdag
Man skal passe på med alt for meget motion ved høje temperaturer, og især sørge for at hunden får nok at drikke på en varm sommerdag. Efterlad aldrig hunden i en varm bil.

Hvordan kan jeg motionere min hund?
Her er et udpluk af aktiviteter, samt en kommentar på hvordan din hund muligvis vil se på situationen:

  1. Gåtur med ejer (ligesom i gamle dage med flokken, lad os spore en kat)
  2. Løbe en tur med ejer (nogle gange også væk fra ejer, hvis jeg slipper ud)
  3. En tur i en pool, sø eller havet (Så svømmer jeg med hovedet over vandfladen som en Sphinx; retrievere og andre vandhunde elsker vandpjaskeri)
  4. Hent pinden (Ja, det er rigtigt sjovt, især hvis jeg er en Retriever, ellers er det ikke sikkert at jeg kommer tilbage med pinden!)
  5. Hundetræning og tricks (Det er superfedt, især hvis der er godbidder involveret, jeg er meget klogere end han tror!)
  6. Gåtur på løbebånd (Se mor – jeg moonwalker. Det her kan jeg faktisk sagtens og det er god motion)
  7. Lege med hundevenner i hundepark (hu hej hvor det går – jeg sniffer lige en rumpe her. Og så laver jeg lige hit and run på den Yorkie derovre og ser hvad der sker, den er jo så lille!)
  8. Lukket ud i haven (Ej hvor er han doven, det her er pisse kedeligt, jeg graver de her roser op, så kan han lære det!)
  9. Ud at køre bil (Det her er jo ikke motion, men hvis jeg stikker snuden ud af ruden, så bliver jeg bombarderet med lugte, det er helt vildt, jeg tror jeg sidder sådan hele turen!)
  10. Bundet til et træ ude i haven (Når jeg kommer ind igen så raserer jeg hele hytten!)

Billeder har rettigheder reserveret af followtheinstructions.



style="display:inline-block;width:300px;height:250px"
data-ad-client="ca-pub-0154824714245221"
data-ad-slot="4863911820">

Del denne side med andre!






Vil du have mere? Bliv medlem af Dogsuniverse fællesskabet og deltag i debatter, mød andre hundeentuiaster og gør brug af markedspladsen og linkguiden

Registrer dig gratis Se fordele

Hvad tænker du? - skriv en kommentar!

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer -  Opret bruger eller Log ind

Tilføj kommentar

Fællesskab

 

Kalender

<< Maj 2017 >>
mtotfls
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
15 16 17 18 19 20 21
22 23 24 25 26 27 28
29 30 31 1 2 3 4

Relaterede artikler