Alt andet om hunde
Forside > Artikler > Alt andet om hunde > Dyrlæge i Kina sagsøgt for ...
Mand i Kina sagsøger dyrlæge for ca. 800.000 kr. over plastik kirugi på Tibetansk Mastiff, der skulle stramme huden på forhovedet af hunden. Den Tibetanske Mastiff afgik ved døden på operationsbordet. Retsdokumenterne viser, at den Tibetanske Mastiff døde, da hundens hjerte stoppede i forbindelse med bedøvelsen.
Den kinesiske mand, der har fornavnet Yu, har krævet 880.000 Yuan, som svarer til små 800.000 kr. i erstatning for hunden. Et beløb som Yu selv hævder at have betalt for hunden hos en anden opdrætter i 2012.
Da hunden blev 2 år gammel ville Yu have huden på hundens hoved strammet op, så den tog sig bedre ud i forbindelse med, at hunden skulle bruges til avl.
Yu har forklaret, at hvis hans hund så bedre ud, så ville en anden opdrætter betale mere for at få parret en tæve med hans hund. Yu har også forklaret, at det er første gang, at han har fået foretaget en stramning af huden på en hund, men at han har fået gjort ørerne mere opretstående på andre hunde.
De enormt høje priser, som Tibetansk Mastiff bliver solgt for i Kina har før skabt overskrifter rundt omkring i verden. Hunden ses som et ekstravagant statussymbol for den kinesiske elite. Således er Tibetanske Mastiff hunde blevet solgt i Kina for helt op til 18 millioner kr.
Yu oplyser, at han selv har 30 hunde, og har været opdrætter af Tibetansk Mastiff i 15 år. Han kan få helt op til 270.000 kr. for en parring med en af sine hanhunde og kan få helt op mod 1 million kr. for en hvalp.
Se hele artiklen på Globaltimes. Billedet har rettigheder reserveret.