Artikler

Forside > Artikler > Brevkasse: Kan man anskaffe sig ...

helene-kjærsgård-jensen

Helene Kjærsgård-Jensen svarer på spørgsmål vedrørende køb af hundehvalpe eller hunde i brevkassen her på Dogsuniverse.dk

Spørgsmål
Kan man anskaffe sig en hund, hvis den skal være lang tid alene hjemme?

Svar
Som regel er mit svar til dette spørgsmål, at man allerede inviterer problemerne, hvis man køber hund, og har en tilværelse, hvor hvalpen fra starten skal være meget alene fordi man f.eks. arbejder meget.

Jeg råder folk til at tænke rigtig meget over, om de overhovedet er klar til at have hund. En hund er faktisk et rovdyr, som er skabt til at gå på jagt og løbe mange kilometer efter byttet. Det sidder instinktivt i kroppen, at den skal bruges.

Derfor bør den allerførste overvejelse være, om man selv har tid til at gøre nok ud af en hund, og man bør overveje typen og oprindelsen af hunden. Dette vil give et fingerpeg om, hvor motions- og beskæftigelseskrævende hunden er.

Især hvalpe har behov for samvær, og en blid overgang til at være mere alene hjemme.

Hunde er sociale flokdyr
I naturen ville en hundehvalp være fuldstændig tabt og sårbar, hvis den blev efterladt alene. Det allermest naturlige for hvalpen er at hyle hjerteskærende efter artsfæller, når den er helt alene i verden, og den lille hjælpeløse hundehvalp er alene i nye omgivelser uden sine vante flokkammerater.

En velpræget hvalp godtager gerne et menneske som flokkammerat, og det allermest naturlige er at være sammen med sit menneske eller en anden hund.

I det lange løb må overvejelserne gå på, om man anskaffer sig en hunderace, der er tilpasset et mindre aktivt liv, og dermed er tilfreds med mindre eller lettere aktivitet, eller om det faktisk er en meget aktivitetskrævende hund, man har tænkt sig.

Man bør ikke anskaffe sig en hund, hvis den generelt får et liv, hvor den er til besvær, primært skal være alene dag ud og dag ind i 8 eller mange flere timer. Man skal tænke på, at man risikerer en situation, hvor man selv kommer træt hjem til en superudhvilet hund – eller en dybt frustreret hund, der har været hylende, gøende og ødelæggende for omgivelserne meget af dagen.

Hunden har også skullet holde sig, uden at kunne besørge udendørs, som hunde faktisk helst vil. Uanset hvad, vil den kræve temmelig meget, når man endelig dukker op. Vil man kunne give hunden nok motion og beskæftigelse, når man kommer hjem uanset vejret – eller vil det faktisk være alt for træls.

En hund lever ofte i mange år, så det er slet og ret en livsstil med gåture og anden beskæftigelse, man indgår i, når man anskaffer sig en hund. En lille hvalp kan ikke holde sig i mange timer, men kan faktisk i virkeligheden være renlig, hvis den får chancen.

Man kan måske overveje, om man kan indgå et nabofællesskab om at lufte hinandens hunde, hvis man har lange dage væk fra hunden. Dette kan i mange tilfælde skabe en udmærket løsning.

Planlæg at tage imod din hvalp
Det er vigtigt at have god tid, f.eks. ferie, når man modtager sin hvalp og nænsomt træner den til at være alene og tryg. De første nætter sætter dagsordenen – det er ikke smart at lade hvalpen hyle alene i et rum, men man kan sagtens have den til at ligge ved siden af sin seng, og så efterhånden øge afstanden efterhånden som hvalpen falder til og bliver mere moden.

På den måde er man også klar til at lufte hvalpen midt om natten, hvis den vågner og skal besørge eller tisse.

Når man skal til at tage mere hjemmefra, så kan man med fordel lade hvalpen få noget attraktivt at gnave i. Det er naturligt for hvalpen at søge hen for sig selv, hvis den har noget lækkert at gnave i. På den måde er det ikke negativt for hvalpen, at man går.

De første gange er man bare væk få minutter, og kan så gradvis øge tiden væk fra hvalpen.

Man bør tænke på, at en ung hund ikke nødvendigvis kan sove i 8 timer midt på dagen. Ikke mindst derfor, kan det være en god idé, at hunden har mulighed for at gå udendørs i en sikkert indhegnet område, hvor den ikke kan grave sig ud eller springe over hegnet.

Man kan måske arrangere et besøg af en gå-tur-ven, og give hunden noget at gnave i og lege med, mens man er hjemmefra.

Mvh. Helene

Har du selv et spørgsmål til Helene Kjærsgård-Jensen vedr. køb af hunde eller hundehvalpe, så email dit spørgsmål til brevkasse@dogsuniverse.com



style="display:inline-block;width:300px;height:250px"
data-ad-client="ca-pub-0154824714245221"
data-ad-slot="4863911820">

Del denne side med andre!






Vil du have mere? Bliv medlem af Dogsuniverse fællesskabet og deltag i debatter, mød andre hundeentuiaster og gør brug af markedspladsen og linkguiden

Registrer dig gratis Se fordele

Hvad tænker du? - skriv en kommentar!

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer -  Opret bruger eller Log ind
Facebook Twitter Google

Tilføj kommentar

Fællesskab

 

Kalender

<< Sep 2017 >>
mtotfls
28 29 30 31 1 2 3
4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17
18 19 20 21 22 23 24
25 26 27 28 29 30 1

Relaterede artikler