Artikler

Forside > Artikler > Brevkasse: Hvordan vælger jeg en ...

helene-kjærsgård-jensen

Helene Kjærsgård-Jensen svarer på spørgsmål vedrørende køb af hundehvalpe eller hunde i brevkassen her på Dogsuniverse.dk

Spørgsmål
Hvordan vælger jeg en børnevenlig hund?

Svar
Der er mange faktorer, der kan gøre en hund mere eller mindre venlig overfor børn. Sagen er, at det også spiller ind, om børnene er venlige overfor hunden, og om kropssprog og signaler opfattes på rette vis.

Hund og barn kan være vidunderlige oplevelser. Noget der går op i en højere enhed. En ven for livet – en ven man vil huske resten af sine dage – familiens hund.

Det er et stort arbejde at holde øje med små som store børn i forbindelse med en hund. Mange moderne familier har ikke hund mens børnene er små, og de voksne har måske heller ikke haft med hund at gøre i deres egen opvækst. Derfor er det svært for ukyndige at gennemskue hvad der egentlig sker i spillet mellem hunde og børn

Det kræver flair og flid fra de voksnes side, og alligevel kan det gå galt. Som regel får hunden skylden for, at hunden er aggressiv. Mange hunde aflives uden videre fordi et barn egentlig fik lov til at ødelægge hunden, uden at de voksne ænsede hvad der skete.

Især små børn har et kropssprog, der ikke altid harmonerer godt med en hund: Små hurtige fægtende bevægelser, de kan lide at gribe hårdt i pels, hale o.lign. Børnene omfavner glade hunden, og klemmer den. Børnene stirrer måske i øjnene på hunden, og kan finde på at skrige ind imellem.

Store børn kan også være larmende, slås indbyrdes og komme med uhensigtsmæssigt kropssprog. Der kan også let opstå meget vilde lege med hunden, lege der lægger op til konkurrence og splid.

Men hvis man formår at gøre en masse gode rolige ting med barn og hund, så er det skæppeskønt at være hund og barn. Lær barnet at nærme sig roligt, ikke være påtrængende eller grænseoverskridende overfor hunden.

Ae og ikke klappe, klemme og omfavne. Lad være med at lade barnet klappe på det øverste af hundens hoved – dette er en ubehagelig måde for rigtig mange hunde. Hvis en anden hund gjorde det, så ville det være en dominerende og urimelig måde at trænge sig på.

En hund skal altid have muligheden for at gå væk fra et barn, som hunden ikke vil snakke med. Lad barnet være sød ved hunden- give den noget at spise, ae den blidt og hjælp med at lade barnet gå tur med hunden. Naturoplevleserne med en hund kan være vidunderlige.

Man kan ikke forvente at hunde kan lide alle mulige andres børn – eller for den sags skyld fremmede mennesker og femmede hunde. Dette skal man også tænke på. Ønsker man sig at anskaffe en hund, der skal være sammen med børn, så har man indledt et stort projekt, der ikke bare kommer helt af sig selv.

Det er de voksnes ansvar og arbejde, og man skal være indstillet på at børn har svingende interesse i hunden. Man må aldrig købe en hund, og så regne med, at barnet selv kan forpligte sig til at passe hunden – det holder ikke i det lange løb.

Der er hunderacer og hunde, som er mere eller mindre oplagte til dette projekt, nogle er komplet uegnede. Det er bedst, hvis opdrætteren allerede fra hvalpestadiet har vænnet hunden til børn.

Det kan være en god ide at lægge ud med en solid og erfaren velafbalanceret voksen hund i stedet for en hvalp. En hund man kan få på besøg, og lave en glidende overgang med, både for børnenes og hundens vedkommende, hvis man for alvor skal overtage hunden.

På den måde ved man lidt mere om, hvad der kan fungere. En hvalp kan udvikle sig på måder, man ikke havde forventet, hvis børnene kommer til at udsætte den for meget uhensigtsmæssig adfærd.

Det er umuligt at garantere for, om en hund er børnevenlig, da det hele også afhænger af børnenes og de voksnes evner til at omgås hunden.

Men som sædvanlig: Man kan gøre sit bedste, tage kyndige folk med på råd og være bevidst om, hvilken hund man køber samt tænke på at forebygge uheldige situationer.

En hund skal jo helst være lykken, og verdens bedste ven, som man kan fortælle alt – for et barn.

Mvh. Helene

Har du selv et spørgsmål til Helene Kjærsgård-Jensen vedr. køb af hunde eller hundehvalpe, så email dit spørgsmål til brevkasse@dogsuniverse.com

Hvad tænker du? - skriv en kommentar!

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer -  Opret bruger eller Log ind

Tilføj kommentar

Fællesskab

 

Kalender

<< Okt 2019 >>
mtotfls
30 1 2 3 4 5 6
7 8 9 10 11 12 13
14 15 16 17 18 19 20
21 22 23 24 25 26 27
28 29 30 31 1 2 3

Events

Relaterede artikler