Artikler

Forside > Artikler > Brevkasse: Chihuahua med uheldige oplevelser

sana-sofia-hjort-brevkasse

Hunde-adfærdsbehandler Sana Sofia Hjort svarer på spørgsmål i brevkassen her på Dogsuniverse.dk

Spørgsmål
Hej Sana Sofia Hjort

Håber du kan hjælpe mig. Har fået en Chihuahua som er ca 1 år. Har fået ham da han blev bidt af de 2 andre hunde han boede sammen med.

Nu er der så opstået det problem at han er begyndt at gø og knurre meget når han ser en anden hund, når vi er ude at gå tur.

Det hjælper ikke at han kommer hen og snuse til den anden hund. Han gør så meget at jeg næsten må trække ham væk fra den anden hund, for at komme væk. Så håber du kan hjælpe mig. Så jeg ikke skal være nervøs for at møde andre hunde når vi er ude at gå!

Hilsen den frustrede hundeejer.

Svar
Hej Frustrerede hundeejer,

Dit problem hænger naturligvis sammen med hans rigtigt uheldige oplevelser tidligere i livet. De oplevelser har været med til at give ham hans billede af, hvad der er farligt, og hvad der er bedst at få væk asap. Han har så yderligere erfaret, at når han gør, så forsvinder de andre hunde (I går jo hver sin vej på et tidspunkt og ifølge hans evne til opfattelse, så er hans gøen en del af det).

Selvom du lader ham komme hen til den anden hund, forsvinder hans frygt ikke, og har han yderligere fået indlært noget snapperi eller lignende, så vil det at konfrontere de andre hunde være meget uhensigtsmæssigt.

Nu fortæller du ikke, hvor længe du har haft ham, men jeg vil tage udgangspunkt i, at I kender hinanden forholdsvist godt.
Hvis ikke I er vant til at træne, så skal I i gang nu. Ordet ”dygtig” skal være lig med godbid – altså en rigtig god godbid – fx et lille bitte stykke pølse eller lignende, som ikke er en del af hans foder.

Godbidderne skal være rigtigt gode, fordi motivationen, som du skal opnå, skal være stor – du skal konkurrere med både hans frygt og muligvis også en indlæring af aggression.

Så vil jeg anbefale dig at indlære øvelsen kontakt. Kontaktøvelsen går ud på, at hunden på signalet ”kontakt tager øjenkontakt. Du indlærer det ved, at hunden belønnes, når den tager øjenkontakt. Start med at have godbidderne i munden og spyt en ud til hunden, når han kigger dig i øjnene. Når han har opfattet ideen, begynder du at sige ”kontakt” lige præcis, når han kigger dig i øjnene.

Øv dette mange mange gange hver eneste dag! Det at komme til, at han overhovedet tager øjenkontakt kan tage alt fra 1 til mange træningssessioner.

Når du har øvet dette i minimum 14 dage både inde og ude, men helt uden andre hunde, er du klar til at møde andre hunde. På passende afstand vel at mærke!
Find en afstand, hvor han stadig kan lave øvelsen, selvom han kan ane en anden hund.

Arbejd dig så langsomt tættere og tættere på den/de andre hunde. Det at komme tættere på andre hunde foregår over tid – minimum flere dage ofte uger. Det handler om små skridt i den rigtige retning. Hold øje med fremgangen, så du ikke opgiver på vejen.

Dette er en træning, der nogle gange tager lang tid, mens det andre gange går lynende hurtigt. Det afhænger både af indlæringsgraden af den uønskede adfærd, ejers tid og motivation, jeres fælles træningshistorie, samt udførelsen af øvelsen.

Uanset så vil jeg ønske dig god arbejdslyst, og lykkes det ikke eller bliver det værre, så tøv ikke med at søge professionel hjælp.

Mange hilsner Sofia

Har du selv et spørgsmål til Sana Sofia Hjort, så email dit spørgsmål til brevkasse@dogsuniverse.com



style="display:inline-block;width:300px;height:250px"
data-ad-client="ca-pub-0154824714245221"
data-ad-slot="4863911820">

Del denne side med andre!






Vil du have mere? Bliv medlem af Dogsuniverse fællesskabet og deltag i debatter, mød andre hundeentuiaster og gør brug af markedspladsen og linkguiden

Registrer dig gratis Se fordele

Hvad tænker du? - skriv en kommentar!

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer -  Opret bruger eller Log ind

Tilføj kommentar

Fællesskab

 

Kalender

<< Jul 2017 >>
mtotfls
26 27 28 29 30 1 2
3 4 5 6 7 8 9
10 11 12 13 14 15 16
17 18 19 20 21 22 23
24 25 26 27 28 29 30
31 1 2 3 4 5 6

Relaterede artikler